Lovpligtig MFR vedtages i Tyskland
Pia Hansen, næstformand i Vaccinations Forum
Torsdag d. 14/11 vedtog det tyske parlament at gøre mæslingevaccinen obligatorisk for børn i børnehaver og skoler, og det kan straffes med en bøde på op til 2.500 euro i bøde, hvis forældre nægter at følge loven.
Endnu engang er argumentet opbygget omkring vaccinens sikkerhed og sygdommens farlighed, og det er et smerteligt bevis på, at hvis magten gentager det samme igen og igen, ja så ender almindelige mennesker med at opfatte det som sandt.
Vi redder de mange ved at skade de få, lyder argumentet. Men man ved ikke, hvor mange de få er eller hvem, de er. Det vi ved er, at når de er skadet, så er det næsten umuligt at få skaden anerkendt.
Faktum er, at INGEN kender de enkelte tal i regnestykket. Man ved ikke, hvor mange børn, der får bivirkninger, og man ved ikke, hvordan man skal identificere dem. Det kan slet ikke udledes af den kliniske forskning. Alt beror på vurdering og tro, og det etablerede system tror stærkt på vaccinens fordele. Der er ingen videnskabelig vurdering her. Det er vaccinetvang, der beror på tro – ikke vaccinekritikken!
Nürnbergprocesserne efter 2. verdenskrig sikrede menneskeheden retten til at sige nej til medicinsk behandling. Det er nu tilsidesat af politikere i det selvsamme land, hvor grusomhederne fandt sted med stemmerne 459 for og 89 imod.
Også de ansatte i vuggestuer, børnehaver, skoler og medicinske institutioner skal vaccineres efter devisen om, at man er smittespreder, indtil man er vaccineret. Det gør man selvfølgelig for at maskere det faktum, at en større og større del af de smittede rent faktisk er vaccinerede og oplever det, som vil ske for alle over tid, nemlig at beskyttelsen ophører.
Tyskland er ikke det første land omkring os, der indfører vaccinetvang, og det vil være naivt at tro, at emnet ikke bliver aktuelt i Danmark over tid. Vi må samle kræfter til at kræve en bedre vaccineforskning i Danmark, så vi får et retvisende billede af mulige bivirkninger, hvem der er udsatte, og hvordan vi diagnosticerer og behandler.
Vi har brug for din støtte som medlem af foreningen!