Åbent brev til sundhedsministeren

Vacciner er ikke funderet på klippefast videnskab

Det virker umiddelbart som en simpel og effektiv løsning at forbygge sygdomme med vaccination. Når vi forudsætter, at vacciner er effektive og at alvorlige bivirkninger er yderst sjældne, er det forståeligt, at politikere og menigmand kan mene, at landet som helhed er bedst tjent med et højt niveau af vaccination. Det er også forståeligt, at vaccinetvang kan virke som et appellerende værktøj, der kan være nødvendigt at tage i brug, navnlig i disse tider, hvor coranavirus har vendt op og ned på mange tilværelser.

Siden den nye epidemilov blev hastegodkendt tilbage i marts har sundhedsministeren haft bemyndigelse til at iværksætte tvangsvaccination mod sygdomme, der kan true kapaciteten i sundhedsvæsenet. I udkastet til den nye epidemilov er disse beføjelser fortsat tilstede. Det er imidlertid yderst vigtigt at forstå de begrænsninger, der er i vaccineforskningen, før man overvejer sådanne tiltag. Her nævnes de tre vigtigste forhold, der alle umuliggør, at man fagligt funderet kan argumentere for vaccinetvang.

Vacciner testes ikke mod inaktiv placebo – det betyder faktisk, at man ikke kender sikkerheden!

Normalt vil man i kliniske forsøg med ny medicin altid have en såkaldt placebogruppe, hvor patienterne gives en inaktiv behandling f.eks. en saltvandsindsprøjtning eller en kalktablet. Det gør man selvfølgelig for at kunne sammenligne den nye medicin med ingen behandling. Er medicinen bedre end ingen behandling, og oplever man bivirkninger ved medicinen i forhold til ingen behandling? Sådan gør man desværre ikke med vacciner[1].
I vaccineforsøgene får forsøgsdeltagerne i placebogruppen en såkaldt ”aktiv placebobehandling”, oftest en vaccine mod en anden sygdom. Det er et stort sikkerhedsmæssigt problem, da man ikke kan vurdere sikkerheden, når man ikke har en ægte placebogruppe, der ingen behandling får. Det svarer det til, at man vil undersøge, om mennesker bliver syge af at drikke ½ liter vodka ved at sammenligne med en kontrolgruppe, der drikker ½ liter gin. I denne analogi vil konklusionen blive, at man ikke bliver syg af vodka, da man ser de samme symptomer (bivirkninger) i kontrolgruppen, der drikker gin. Det er præcis sådan, sikkerhedsstudier i vaccineforsøg er designet, og derfor må man se i øjnene, at sikkerheden ikke er tilstrækkelig belyst fra et objektivt og videnskabeligt perspektiv. Da de første forsøg med lægemidler mod COVID-19 blev debatteret, udtalte lægefaglige eksperter da også, at man desværre ikke kunne udtale sig om lægemidlernes effektivitet og sikkerhed, da forsøgene manglede en placebogruppe, der ikke havde fået behandling. Så hvordan kan fagvidenskaben blive ved med at fastholde overbevisningen om, at man ikke behøver at teste vacciner mod en inaktiv placebo, for at kunne vurdere vaccinens bivirkninger og sikkerhed?

Kroppen danner antistoffer ergo så virker vaccinen! Nej, så simpelt er det ikke!

Det ensidige fokus på antistoffer giver kun mening, hvis man ignorerer den enorme kompleksitet, der er i et menneskes immunsystem. Kroppen kan bekæmpe sygdomme uden at danne antistoffer, og man kan blive livsvarigt immun over for sygsomme, uden antistoffer er involveret. Det har været kendt i virkelig mange år (Burnet & White. Natural History of Infectious Disease. Cambridge University Press, 1940). I de danske medier hører man for tiden, at kun ca. 2% af den danske befolkning har dannet antistoffer mod COVID-19. Men man hører ikke om publicerede studier, der viser, at 40-60% af raske individer har T-celler i kroppen, der er aktive mod COVID-19. Det betyder, at måske halvdelen af os slet ikke er modtagelige over for sygdommen, da vores immunsystem har hukommelsesceller erhvervet fra andre forkølelsesvira, der kan nedkæmpe COVID-19.[2] Antistoffer er altså ikke altid den eneste eller vigtigste historie at fortælle om immunitet, men det er hovedfokus i forbindelse med udvikling af vacciner.

Vacciner påvirker immunsystemet bredt – det ved man, men det undersøges ikke i de kliniske studier!

I dag ved vi, at vacciner har en bredere effekt på immunsystemet, end blot at beskytte mod den eller de sygdomme, der vaccineres for. De danske forskere, Christine Stabell-Benn og Peter Aaby, har vist, at nogle vacciner har negative uspecifikke effekter. Det betyder, at individets generelle sundhedstilstand forværres betydeligt efter vaccination. Andre vacciner har positive uspecifikke effekter, som betyder, at individet får en beskyttelse, der er bredere end den eller de sygdomme, der vaccineres imod.[3] Derfor er det vigtigt, at vi undersøger vacciners effekt på vores samlede sundhedstilstand. Vi skal jo gerne kunne eftervise, at indsatsen samlet set er effektiv. Det nytter ikke meget, at man overlever COVID-19, hvis man året efter dør af sygdomme, man uden Coronavaccinen kunne have bekæmpet. 

Når forskning ikke er klippefast og solid, kan man så med rimelighed overveje vaccinetvang?

Ovenstående er blot et udpluk af de mange begrænsninger, der er ved den kliniske afprøvning af vacciner i verden i dag. VaccinationsForum efterspørger, at relevante myndigheder vil forklare os, hvordan man kan udtale sig om vacciners bivirkninger, når man reelt ikke undersøger dem. VaccinationsForum efterspørger også en forklaring på, hvordan man kan fokusere så meget på niveauet af antistoffer i kroppen, når man ved at immunitet er så meget mere komplekst. Sidst men ikke mindst efterspørger VaccinationsForum et svar på, hvordan vacciner påvirker vores sundhed samlet set. Indtil da, er det absurd overhovedet at overveje tvangsvaccination.

VaccinationsForum anmoder ministeren om:

1. At udelade muligheden for tvangsvaccination i den kommende epidemilov.
   
   
2. At nuancere de officielle oplysninger om vacciner, så det ærligt afspejler de mangler, der er i den nuværende forskning inden for vacciner.
   
   
3. At engagere sig i at påvirke de globale myndigheder (EMA, FDA, WHO), så de krav, der stilles til vaccineproducenterne, skærpes med det formål, at befolkningen kan have tillid til myndighedernes anprisninger af vacciner.

 [1] Guidelines for afprøvning af vacciner findes på: https://www.ema.europa.eu/en/human-regulatory/research-development/scientific-guidelines/multidisciplinary/multidisciplinary-vaccines
[2] Grifoni et al., 2020, Cell 181, 1489–1501 June 25, 2020
[3] Ugeskrift for Læger 2018;180:V70161 og V07180467