Af Else Jensen, tidl. formand for Vaccinationsforum

I tvivl om vaccination? – Det oplyste valg

Vælg både med hjernen og hjertet
For at kunne vælge skal man have nogle oplysninger, dvs. nogle fakta. Men ved selve valget skal man også bruge følelser. Et valg der er baseret på begge dele, er det bedste valg. Dvs. det er det valg, man har det bedst med og det valg der holder længst. 

Et hvert valg vil indebære en risikovurdering. Det kan umiddelbart skræmme mange. Men det er sund træning i dømmekraften,- og det har man brug for utrolig mange gange i løbet af sine børns opvækst. Ikke alt står i bøgerne.


Hvorfra skaffer man sig oplysninger om vaccinationer?
Når man skal skaffe sig oplysninger om vaccinationer løber man hurtigt ind i problemer. Det er svært at få tilstrækkelig og saglig information. En del viden mangler - især omkring alvorlige bivirkninger. Det er en af årsagerne til, at vores forening er startet.

Det er meget forskelligt, hvor meget den enkelte har brug for, for at kunne tage valget. Det vigtigste er, at man selv føler, at valggrundlaget er tilstrækkeligt.

Vaccinationsforum har en del informative artikler på vores hjemmeside. De informationer vi giver, betragter vi som "second opinion" dvs. vi giver en anden vinkel end de officielle sundhedsmyndigheder. Dermed skulle forbrugeren få et mere nuanceret valggrundlag.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece. Den skal man læse for at se deres begrundelser. Da det er deres ærinde at få så mange vaccineret som muligt af deres anbefalede vaccinationer, bærer pjecen også præg af det på den måde at den reelt mangler oplysning om de alvorlige bivirkninger og at de skyder over målet med hensyn til vacciners effektivitet og nødvendighed. I beskrivelsen af sygdommene gør det samme problem sig gældende.

Internettet er i dag også en god kilde, men det kræver alligevel, at man er god til at sortere stoffet. Indlægssedler er ikke altid gode kilder til at få oplysninger om bivirkninger, da nogle af dem er mangelfulde, men der bør altid læses da der trods alt står mange gode oplysninger på dem.

Egen læge er naturligt den, der skal tage en drøftelse og henvise til skriftligt oplysningsmateriale.


Dine rettigheder som bruger
Vaccination er frivillig i Danmark. 

Man har ret til at få oplyst om bivirkninger inden man modtager en medicinsk behandling.

I disse love har brugerne fået et godt redskab. Jeres læge vil højst sandsynlig ikke af sig selv fortælle om disse sjældne alvorlige bivirkninger. Inden vaccinationen hos lægen er det derfor en god ide at få indlægssedlen at se. ( f.eks.fra nettet ) Der står ikke alt hvad man har brug for at vide. Men det er vigtigt at læse den alligevel.

Vi har også en lov, der sikrer, at bivirkninger bliver indberettede. Man kan selv indberette bivirkninger til lægemiddelstyrelsen. Denne lov skal sikre, at vacciner til stadighed overvåges. Dvs. at det er forbrugernes og statens sikkerhed for, at de vacciner der bruges ikke har for mange bivirkninger. Den gamle kighostevaccine er blevet udskiftet fordi vi i Danmark har sådan et anmeldelsessystem. Vi har også en lov der sikrer, at man kan få erstatning fra staten, hvis man bliver invalideret af vaccinen.

Det er heller ikke nogen forudsætning for at komme i børnehave eller skole da vaccinationer er frivilligt i Danmark


Hvilke overvejelser skal man gøre hvis man vælger at undlade en eller flere vacciner?
Kend sygdommen: hyppighed, alvorlighed, symptomer og behandling. Der findes mange alvorlige smitsomme sygdomme i verden. Det er ikke noget vi går og tænker på til daglig og slet ikke i et land som Danmark. Hvis vi skulle vaccineres mod dem alle, ville der ingen ende være på alle de vacciner, vi skulle modtage.

Kend vaccinernes sikkerhed og effektivitet


Forholdet til egen læge
Man kan risikere, at ens egen læge tager det ilde op, hvis man at vil drøfte fordele og ulemper ved vaccination. Foreningen har dog mange tilbagemeldinger om, at man kan få en rigtig god snak - og støtte til det valg, man har taget med omtanke. Det øger selvfølgelig lægens respekt for den enkelte, hvis vedkommende kan høre, at man har sat sig godt ind i det.


1 Jf. lov nr. 546af 24. juni 2005. (Sundhedsloven), samt lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling.


Kend vaccinerne: Ingen af vaccinerne giver livslang immunitet. At kende vaccinerne vil dels sige at vide hvor længe de holder, og dels at kende bivirkningerne.
Hvor får man bivirkningerne for den enkelte vaccine at vide? Ideelt set burde det kunne lade sig gøre, at man fik skriftligt materiale af sin læge i god tid inden vaccinationen. Et materiale som fortæller om fordele og ulemper og ligeledes om de sjældne alvorlige bivirkninger samt det man ikke ved. Sådan er det ikke endnu. Vi mener, det er en god ide at indhente oplysninger flere steder fra og vi er netop en forening der bl.a. har som formål at videregive så mange af den slags oplysninger som muligt. Så kan brugeren sammenligne og få en mere nuanceret baggrund at vælge ud fra.


Alvorlige vaccinereaktioner rammer for det meste enten immunsystemet eller nervesystemet.
Nedenstående alvorlige bivirkninger gælder for de 2 børnevacciner Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinen og MFR-vaccinen.

Man ved også med sikkerhed, at vacciner kan give to former for hjernebetændelse: Den allergiske/autoimmune, som kan forekomme efter alle vacciner og den infektiøse, som kun kan forekomme efter vacciner med levende virus.

Disse hjernebetændelser kan så give mén alt efter, hvordan forløbet bliver. Disse mén kan bl.a. være epilepsi, retardering, adfærds- og indlæringsproblemer, motoriske problemer, taleproblemer, renlighedsproblemer, sanseproblemer som syns- og hørenedsættelser. Der kan komme akutte eller kroniske ledproblemer, problemer med størkning af blodet. Udover dette er der enkelte andre vacciner, der kan give andre reaktioner,- men det er indenfor dette spekter af reaktioner.

Det helt store problem er, at halvdelen af de alvorlige sygdomme som optræder i tidsmæssig forbindelse med vaccination ikke er tilstrækkelig videnskabeligt undersøgt med den følge, at man ikke med sikkerhed kan vide om det skyldes vaccinen, eller det drejer sig om et tilfældigt tidsmæssigt sammenfald. Det er i virkeligheden det, der gør valget svært.


Kend dit barns helbred
Et barn skal altid være raskt, når det bliver vaccineret. Det må helst ikke være i inkubationstiden til en sygdom eller i rekonvalescensperioden.

Den eneste måde man kan få oplysning om det er i virkeligheden, at observere barnet for generel utilpashed, irritabilitet og lignende. Det kan ofte indikere at noget er på vej. Man skal heller ikke vaccinere et barn med nylig overstået sygdom. De er da i rekonvalescensperioden. Vi har set en del alvorlige reaktioner netop hos sådanne børn. Hvis et barn har en sygdom, som endnu ikke er afklaret f.eks. hvis det har været indlagt med kramper eller alvorlige symptomer, som man endnu ikke har forklaring på, må det heller ikke vaccineres. Endelig skal man gøre sig klart, om ens barn tidligere har haft en alvorlig vaccinereaktion. Er det tilfældet, skal man undersøge om den risiko, der er forbundet med at gå videre med vaccinationerne er større end, at barnet ikke bliver færdigvaccineret. Der gælder særlige regler for vaccination, hvis barnet lider af bestemte sygdomme i immunsystemet og svære allergier. Derfor er det en individuel bedømmelse, der skal til i sådanne tilfælde.


Brug af støttende midler
Kan man gøre andet for, at vaccinationen bliver mindre risikofyldt?

Traditionen med homøopatiske midler både før og efter vaccination har været brugt af antroposofiske læger og klassiske homøopater i Europa i mange, mange år. Senere har en nyere tradition indenfor ukonventionel behandling også brugt det og de har ofte suppleret med vitaminer og mineraler i lidt højere dosis end sædvanligt i tiden før og efter vaccinationen.

Den positive effekt af støttende midler før og efter vaccination er ikke undersøgt videnskabeligt. Men mange hævder, at det virker godt og ideen er logisk. Frem for alt skader det ikke. Det kan dog aldrig give garantier for, at et barn ikke får en alvorlig reaktion.


Delte vacciner/enkeltvacciner
Mange spørger om delte vacciner. I nogle tilfælde er det en god ide, – i andre en dårlig. Hvis man f.eks. gerne vil give alle vaccinerne og starte ved 3. mdr.s. alderen er det en dårlig ide. Barnet skal have mange vacciner – og dermed også mange tilsætningsstoffer. Det er et spørgsmål om, hvor meget man vinder ved det. Hvis man derimod kun vil give nogle af vaccinerne, er det en udmærket ide.

Det kan være absolut nødvendigt, hvis der har været alvorlige vaccinereaktioner og man ikke ved hvilken vaccine, det drejer sig om. Mange har fortalt, at deres læge har sagt, at man ikke kan få enkeltvacciner. Det kan man. Der vil muligvis blive opkrævet betaling, men de er ikke særligt dyre.Man kan dog ikke få fåresygevaccinen og kighostevaccinen som enkeltvaccine i Danmark.


Ret til behandling som uvaccineret?
Vi har oplevet, at der er nogle, der har været bekymrede for, om de kunne få behandling, hvis deres uvaccinerede barn blev sygt. Bekymrede for, at de blev nægtet behandling, da det måtte betegnes som selvforskyldt. Sådan er det naturligvis ikke og ingen har grund til at have en sådan bekymring.


Kend alternativerne:
Modstandskraft og beskyttelse mod smitte
En god modstandskraft har meget med sund livsstil at gøre. Derfor er sociale forhold også af stor betydning. For 100 år siden var der ufatteligt mange børn herhjemme der døde af kighoste og mæslinger.

For spædbarnet er det allervigtigste modermælken samt at få en god tilskudskost, når det begynder på fast føde. Barnet er født med moderens antistoffer, men de svinder i løbet af det 1. leveår. Derfor er det genialt at det også findes i modermælken (IgM, IgG,IgA). Ved siden af antistofferne har modermælken også antibakterielle og antivirale egenskaber.

At beskytte sig mod smitte har vel altid været en del af et kultiveret folks opdragelse. Det gælder både omgang med mad, personlig hygiejne, rengøring, etc. Der har imidlertid i nogle år været den opfattelse, at jo færre bakterier man var omgivet af jo bedre, samtidig med at der ironisk nok gennemgående har været dårlig hygiejnisk omgang med fødevarer.

Angsten for infektionssygdommene har muligvis medført en usund angst for almindelige bakterier og virus således, at man har troet at jo færre bakterier og virus barneimmunsystemet fik at øve sig på – jo bedre. Sandheden er måske snarere, at "syv pund skidt om året" nok ikke er skudt helt ved siden af. Det er for tiden en af de vigtigste hypoteser, der arbejdes med indenfor immunologien.

Find en god behandler
Den tryghed det giver at kende en god behandler, man kan henvende sig til i akutte situationer er af meget stor betydning. Det kan være ens egen læge, eller det kan være en speciallæge eller anden behandler hvis vurderingsevne og behandlingsprincipper, man har tillid til. Denne mulighed, for at have én i baghånden, der kan støtte i vanskelige situationer, er helt uvurderlig.


 

Kilde: "Impfen – Pro & Contra" af Martin Hirte, Verlag Knaur, www.droemer-weltbild.de

Vaccination - Pro & Contra.

Magtforholdet mellem myndigheder og borgere vedrørende vaccinationsspørgsmålet, er et ulige forhold på flere områder, hvor forældrene til en vis grad umyndiggøres ved at blive underlagt et massivt pres for at foretage det valg som er i tråd med statens interesse, nemlig at få deres barn vaccineret og derved bidrage til at børnevaccinationsprogrammet får så stor en tilslutning som mulig.

Men i den voldsomme tilstræbelse på at overbevise forældre om det rigtige i at få barnet vaccineret, træder myndighederne en række etiske principper under fode, som umuliggør at der opnås et fælles værdigrundlag for borgere og myndighedsinstanser på området. Disse etiske brister gør Hirte opmærksom på i sin bog, hvoraf det følgende referat stammer fra afsnittet "Vaccinationsspørgsmålet".

Det store skisma mellem samfund og borgere drejer sig om motivet for sygdomsforebyggelse vha. af vaccination, som i samfundsmæssig henseende beror på epidemiologiske og økonomiske målsætninger, hvor individet underordnes samfundet, og som hos de enkelte borgere (forældrene) beror på varetagelsen af deres barns sundhed og trivsel og det at træffe et valg som er i overensstemmelse med egen personlige indsigt, overbevisning og intuition.

Martin Hirte skriver: "Det offentliges interesse overlapper kun delvis den enkeltes interesse. For den enkelte drejer det sig først og fremmest om livskvalitet. For forældrene drejer det sig om at deres børn bliver forskånet sygdoms- eller vaccinationskomplikationer, at de udvikler sig godt sjæleligt, åndeligt og kropsligt og at de vokser op uden at få varige mén".


Statens og WHO's politik og anbefalinger drejer sig om følgende (citat):
• Udryddelse af sygdomme på verdensplan
• Forebyggelse af statistisk forventede dødsfald/komplikationer
• "Vækvaccination" af sygdomme, hvor udgifterne til vaccinationen er lavere end det sygdommen, ifølge cost-benefit beregninger, ville koste samfundet.
• Beskyttelse af samfundet imod epidemier, ved at gennemføre massevaccinationer med stor tilslutning, så også de ikke-vaccineredes risiko for smitte bliver lav.

For at opnå ovenstående mål, har sundhedsmyndighederne valgt at bringe ensidig information om det gavnlige i at vaccinere, bygget op omkring et forenklet og ofte fejlagtigt tolket statistisk materiale.

Måden der propaganderes på skal skabe frygt hos modtageren … "en vigtig del af offentlighedsarbejdet er at indgyde forældrene angst, for derigennem at motivere til at vaccinere. Man forsker endda i hvilket niveau af angst man skal opnå for at virke mest overbevisende. Sådanne frygtappeller er den bestanddel af kampagnerne, der skal give oplysning om vaccinationer".

De videnskabelige undersøgelser som skulle belyse fordele og ulemper ved vaccination er sjældent objektive, da de er finansielt støttet af private såvel som offentlige instanser med særinteresser i vaccinationsprogrammet. Mht. sikkerheden ved brugen af en vaccine medtages kun symptomer som viser sig inden for få dages eller få ugers forløb. Virkningsgraden baseres alene på koncentrationen af antistoffer før og efter en vaccination, og studier som sammenligner helbredet mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede børn, er meget sjældne. En af de få undersøgelser af denne art som er gennemført, er fra Finland og viser, at vi ved at vaccinere mod en given infektionskilde øger risikoen for at blive smittet af en anden sygdomsfremkaldende mikroorganisme. Det viste sig nemlig, at siden indførslen af HiB-vaccinationen, er antallet af pneumokokinfektioner steget i Finland.

Disse omstændigheder fortæller med al tydelighed at der er brug for et mere objektivt og omfattende videnskabeligt analysearbejde af de umiddelbare såvel som langtidsindvirkende helbredsmæssige konsekvenser ved vaccination (og ikke-vaccination). Måden hvorpå den akkumulerede viden formidles til befolkningen skal være neutral og ærlig og ikke partisk, og forældre som sidder i konsultation hos lægen har krav på at få svar på de spørgsmål som optager dem omkring ulemper såvel som fordele ved vaccination.

Martin Hirte skriver endvidere om den dobbeltrolle som mange læger befinder sig i – "Honoraret pr. vaccination er minimalt sammenlignet med oplysningsbehovet. Oveni bliver læger bombarderet med talrige gratis informationshæfter, der bliver udgivet af den farmaceutiske industri og som informerer ensidigt. Også lægernes videreuddannelse i vaccination bliver sponsoreret af vaccineproducenterne. Sådan undermineres lægens egentlige position, nemlig den at varetage patientens behov".

Der har af vaccinationsfortalere i den offentlige debat, været anført ekstreme synspunkter vedrørende forældres ret til at fravælge barnets vaccination. I et tysk fagblad, "Kinderärztliche Praxis", kunne man læse at forældre og læger ikke havde krav på at kunne bedømme om børn skulle vaccineres eller ej… "børn har krav på at blive vaccineret, og dette krav bør imødekommes".

Men det største internationale sundhedsorgan, WHO, har et princip om at "mennesker er i stand til at bære ansvaret for deres egen sundhed".

Den schweiziske børnelæge og vaccineskeptiker, Hans Ulrich Albonico formulerer det ønskelige forhold mellem lægmand og ekspert således: "Vigtigheden af en individuel, fri, omfattende og i.f.t. patienten afstemt information med mulighed for udveksling af tanker".

"Vi må anerkende at der i spørgsmålet om vaccination findes – bør findes – mener jeg, meget store usikkerheder og uvisheder. I lyset af disse usikkerheder er det for mig i min rådgiverrolle overfor forældrene ikke kun vigtigt hvilken vaccinationsafgørelse vi når frem til, men mindst lige så vigtigt er det, ad hvilken vej vi når frem til dette resultat".


Dette er den rolle som VaccinationsForum ser sig selv i – nemlig som en kilde til information om fordele og ulemper ved vaccination, med respekt for klientens integritet og modenhed til selv at træffe en afgørelse.


 

Af Jackie Swartz, refereret af Mette Münchow. Uddrag fra bogen er oversat af Mette Münchow.

Vaccinationer - fordele og ulemper

- Bør jeg vaccinere mit barn?
- Kan jeg vente til barnet er blevet lidt ældre?
- Findes der nogle vaccinationer man kan undlade helt?
- Findes der nogle bivirkninger ved vaccinationerne?
- Hvor farlige er sygdommene?
- Kan der være noget positivt ved at få sygdommene?

Disse og mange andre spørgsmål kommer dagligt fra forældre som skal tage beslutninger omkring barnets første vaccinationer i 3 mdr.-alderen."


Dette er indledningen til Jackie Swartz’ bog om spædbarnsvaccinationer.
"Det synes helt rigtigt og meningsfyldt med vaccinationer hvis de beskytter mod livstruende sygdomme eller forhindrer sygdomme der medfører livslange handicaps. Foruden det enkelte barn skånes da også samfundsøkonomien med færre omkostninger. Dette stemmer, under forudsætning af at selve vaccinationen ikke risikerer at give livstruende tilstande eller livslange komplikationer som kræver pleje og svækker både barnet og samfundsøkonomien. Det stemmer også hvis en sygdom altid udelukkende indebærer en fare for barnets sundhed. Men hvis en sygdom også er en mulighed for udvikling skulle en vaccination, foruden risikoen for at give en alvorlig skade, også forhindre en sygdom som barnet behøver for at udvikles kropsligt, sjæleligt og socialt."


Om forfatteren
Jackie Swartz er specialist i almen medicin, læge på Vidarklinikkens sundhedspleje, skolelæge og aktiv indenfor lægepædagogik, børne- og ungdomspsykiatri. Når Jackie Swartz rådgiver forældre på klinikken i Järna, sker det udfra det enkelte barns individuelle forudsætninger sundhedsmæssigt og socialt. Denne bog giver generelle oplysninger til spørgende og tvivlende forældre om beslutninger som kan være afgørende for barnets fremtidige sundhed.

"Inden vaccinationerne begyndte, døde mange mennesker af infektionssygdomme"

Dette gængse udsagn er grundlaget for første del af Swartz’ bog, hvor han viser grafer over sammenhængen mellem forekomst af og dødsfald i forbindelse med sygdommene: difteri, tetanus (stivkrampe), polio, kighoste, Hæmophilus influenza typ. b (Hib), mæslinger, fåresyge og røde hunde i Sverige. Disse grafer viser tydeligt at antallet af forekomst og dødsfald af alle de nævnte sygdomme allerede var faldet betydeligt inden indførelse af vaccine, og snarere har en sammenhæng med forbedrede levevilkår end indførelse af vaccination.

De enkelte sygdomme gennemgås konkret med sygdomsbeskrivelse, komplikationer, behandling overfor vaccinationens indhold og bivirkninger, og forskellen på immuniteten sammenlignes ved de 2 forskellige grundlag for antistofdannelse, sygdom kontra vaccination. (Oplysningerne om vaccinationsbivirkninger stammer fra den svenske lægemiddelstyrelses bivirkningsregister, som beror på anmeldelser fra læger og "FASS – Läkemedelsboken för läkare" med oplysninger fra medicinalindustrien.) Konsekvent ses det, at faldet af sygdomstilfælde er påbegyndt inden massevaccinationens indførelse, grundet forbedrede leveforhold.

Under kapitlet om mæslinger, stiller Jackie Swartz spørgsmålstegn ved hvad der gør mæslinger til en farlig sygdom med risiko for hjernehindebetændelse, når den tidligere ansås som relativt harmløs og vigtig at have i førskolealderen. Det er oplagt i denne sammenhæng at betragte forskellen i behandling af mæslinger dengang og nu. Mistanken falder på brugen af febernedsættende midler og antibiotika som nedsætter den naturlige modstandskraft, og som er noget der er tilkommet i behandlingen i nyere tid, hvilket berettiger mistanken.

"Mæslinger koster stadig mange liv i u-landene og der er vaccinationerne helt på sin plads. Et alternativ for at hjælpe børnene i disse lande, kunne også være, at WHO ville bruge alle vaccinationspengene (mia. af Dollars om året) på at højne landenes levestandard med bla. bedre hygiejne og næring, som skulle kunne få dødeligheden af mæslinger til at falde ligeså overbevisende som det gjorde i Sverige – uden vaccinationer"

Dette udsagn relateres til en graf lavet udfra de officielle tal fra de svenske myndigheder.


Udrag fra bogen
"Mæslingeepidemien i Järna (1995-1996 red.) og andre studier viser at mæslinger sædvanligvis medfører en positiv udvikling både på kort og lang sigt. Spædbørn til mødre som har gennemgået mæslinger får en betydeligt stærkere immunitet end børn af mødre som er vaccineret mod mæslinger. Det betyder at den specifikke immunitet er stærkere efter smitte med naturligt mæslingevirus. Fuldstændig gennemgang af mæslinger giver en sikker beskyttelse mod sygdommen resten af livet, mens vaccination giver en usikker beskyttelse med risiko for alvorlige følger. Sygdommen i barneårene forhindrer derudover risikoen for at smittes som ældre med risiko for svære livslange komplikationer"

"Det har længe været kendt at cancerpatienter sjældnere har haft børnesygdommene. Forskellige studier tyder på samme sammenhæng, men ikke lige tydeligt. Et andet studie viser at allergiforekomsten kun er halvt så stor blandt børn som i førskolealderen har haft mæsliger i forhold til de der vaccineredes eller undgik sygdommen. Disse resultater tyder på at gennemgangen af mæslinger endda synes at påvirke den generelle immunitet positivt. Modstandskraften for andre sygdomme øges. Kendsgerningerne taler for at gennemgangen af mæslinger styrker barnets specifikke og generelle immunitet og bidrager til en positiv udvikling både kropsligt, sjæleligt og socialt. Både for barnets og og samfundets bedste, burde massevaccinetion mod mæslinger omvurderes hurtigst muligt"

I et af kapitlerne beskriver Jackie Swartz forskellen på risikoen for hjerneskader ved vaccination af børn henholdsvis før og efter 3-årsalderen. Alt tyder på at hjerneskader opstået ved vaccination før 3-årsalderen er sværere at spore. De er på en måde mildere end ved skader efter vaccination af børn over 3 år, da hjernen er for umoden til at kunne reagere specifikt (med inflammation) men skaden bliver derved mere diffus og generel. Den hollandske patolog E. de Vries, som opdagede denne sammenhæng, kalder denne reaktion en "postvaccineencephalopati", med andre ord en generel hjerneskade efter vaccination. Denne generelle påvirkning af hjernen kan give symptomer som træthed, appetitløshed, opkastninger, initiativløshed og irritabilitet. Jackie Swartz ser dette som oplagt sammenhæng med stigningen af børnepsykiatriske problemer; urolig opførsel, koncentrationsbesvær, hæmmede sociale evner og tiltagende meningsløs vold.

"Vi ser et fænomen i tiden som er øget på kortere tid end en generation, hvilket betyder at årsagerne til forandringerne mere skal findes i vore omgivelser end i arven. Den genetiske og sociale arv påvirker os altid og er en del af det samlede menneske som gør os bedre eller dårligere rustet til at klare forskellige prøvelser i livet."

Børn med hjerneskader f.eks. epilepsi har højere frekvens af psykiatriske problemer, men selv børn med let mental retardering (på specialklasseniveau) har svære psykiske problemer i mere end halvdelen af tilfældene. Meget taler for at sådanne hjerneskader som medfører irritation (snarere end funktionsmangel) i Centralnervesystemet kraftigt øger risikoen for psykiatriske problemer, hvilket forstærker mistanken om at de diffuse generelle skader på hjernen, som til at begynde med giver knapt mærkbare symptomer, ofte senere kan give psykiatriske problemer. Jackie Swartz stiller spørgsmålet om irritation af hjernen i forbindelse med vaccinationer kan være afgørende for om disponerede børn senere kan udvikle mental retardering?

I samme forbindelse indeholder bogen et grundigt og skræmmende kapitel om sammenhængen mellem spædbarnsvaccination og udvikling af MBD/DAMP pga. vaccinens skader på Centralnervesystemet f.eks. hæmmet myelinisering dvs. manglende beskyttelse af nervetrådende. Undersøgelser fra USA henleder ligeledes mistanken på sammenhæng mellem spædbarnsvaccination og den eksplosionsagtige udvikling af autisme. Der findes rapporterede skader på immunsystemet som fører til sukkersyge, reumatoid artrit (gigt), tarmsygdommene Mb Crohn og ulcerøs kolit og div. former for allergi med anafylaktisk chok. Også vuggedød synes at være en mulig følge af vaccination!