Nyt stort videnskabeligt studie om HPV vaccinen kritiseres.

Hvis man skal stole på Statens Serum Institut, viser deres nylige dansk/svenske studie, at der ikke er nogen øget risiko for alvorlige bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccinen Gardasil. Men hvordan er de nået til den konklusion?

Her bringes en kritisk gennemgang af studiet “Autoimmune, neurological, and venous thromboembolic adverse events after immunisation of adolescent girls with quadrivalent human papillomavirus vaccine in Denmark and Sweden: cohort study" (2013).


Studiets interessekonflikter
Som ved mange videnskabelige studier, er det vigtigt at først huske på hvem afsenderen af studiet er. Hvilke bagvedstående interesser kan der være? Som Peter Gøtzsche for nyligt har været inde på i sin bog ”Dødelig Medicin og Organiseret Kriminalitet”, fusker medicinalfirmaerne nemlig ofte selv med forskningen på alle tænkelige måder:

”(...) 'Big Pharma' er overalt: De betaler for forskningen, de køber annoncer i de videnskabelige tidsskrifter, de sponsorerer patientforeninger, de er bonkammerater med lægerne, og så er det sågar lykkedes at få venligtsindede folk placeret i de højeste stillinger inden for det offentlige sundhedsapparat i bl.a. USA. ” (1)

I dette studie er der i alt 5 forfattere, og deres tilhørsforhold er som følger:

• Lisen Arnheim-Dahlström - Department of Medical Epidemiology and Biostatistics, Karolinska Institutet
• Björn Pasternak - Department of Epidemiology Research, Statens Serum Institut
• Henrik Svanström - Department of Epidemiology Research, Statens Serum Institut
• Pär Sparén - Department of Medical Epidemiology and Biostatistics, Karolinska Institutet
• Anders Hviid - Department of Epidemiology Research, Statens Serum Institut

Som det kan ses, er tre af forfatterne fra Statens Serum Institut (SSI). SSI sælger HPV vaccinen Gardasil i Danmark; de har dermed en interesse i at sælge vacciner og kan derfor ikke umiddelbart regnes for objektive (2).
Hvad der imidlertid kan virke mere åbenlyst, er forfatterne fra det svenske Karolinska Institut. Forskerne Lisen Dahlström og Pär Sparén, erklærer begge, at de er på lønningslisten hos producenten af Gardasil, Merck/Sanofi Pasteur MSD - og modtager ubegrænsede midler til deres studier derfra.

“LAD and PS are and have been involved in other studies with unconditional grants from GlaxoSmithKline, Sanofi Pasteur MSD, and Merck”

Hvor mange er i stand til at forholde sig uvildige, hvis de modtager ubegrænsede midler fra producenten af det lægemiddel de undersøger?


Antallet af doser
Når det bliver påkrævet, at en vaccine skal gives over 3 gange, kan det virke meget underligt, at man kan benytte et videnskabeligt studie til at deklarere HPV vaccinen fri for bivirkninger, når det kan ses, at forløbet med de 3 doser langt fra er afsluttet. I studiet har omkring 300.000 piger fået det første HPV-stik, mens det kun er omkring 50% af disse, der har fået alle tre stik. Potentielt kan mange af disse piger være stoppet grundet bivirkninger; jo flere stik, des større risiko for bivirkninger.


Diagnose – tid og sted
Hvis man kender lidt til det danske system, er det under al kritik, at der kun undersøges for diagnoser i 180 dage efter sidste vaccinering. Mange piger har slet ikke nået at få en diagnose på dette tidspunkt. Og det er blot forudsat, at de begynder at mærke symptomer lige efter vaccination. Mange bivirkninger fra autoimmune sygdomme kan sagtens vise sig efter denne periode – så man burde ikke i et studie konkludere ud fra så tidsbegrænset en periode. Forfatterne skriver desuden følgende:

“ (...) these findings need to be confirmed in studies with longer follow-up time, validation of outcomes, and data on time of onset of disease”


Efter snart 8 år på markedet er vaccinen altså stadig ikke undersøgt tilstrækkeligt, så hvilke studier er det mon der skal følge op?

Ydermere er der blot hentet oplysninger fra hospitaler – ikke fra praktiserende læger. Dette er et problem, da mange piger efter vaccination kan opleve visse bivirkninger og selvfølgelig går til egen læge for at blive undersøgt først. Da HPV-vaccinen ikke er gennemtestet nok til at starte med – eller blot er godkendt med alt for få oplysninger om de potentielle bivirkninger – har hverken læger eller patienter en grundig forståelse for hvilken påvirkning vaccinen kan give. Derfor er de fleste læger hurtige til at afvise en forbindelse mellem vaccination og symptomer og lader derpå pigerne gå hjem igen uden yderligere undersøgelser, men blot med svaret, at ‘det nok bare er lidt småskavanker’.

 
De udvalgte diagnoser
I studiet er der udvalgt 53 diagnoser. Det lyder måske umiddelbart som en god dækkende del, men er det nu også det? Hvorfor er udvalgt som de er? Ved at lade data behandles ud fra 53 lukkede kategorier, gør det det lettere for forskere at kontrollere de oplysninger de vil have ud. Lad os tage et kig på de udvalgte sygdomme i Tabel 1: 

For det første er det ikke sikkert, at hverken læger eller lægfolk kender disse nævnte sygdomme. Hvordan stilles diagnosen for Behcets syndrom for eksempel? Hvad der kan afsløres er, at det er nogle ret sjældne sygdomme, så næppe det første en læge tænker på. Hvis man kigger på Mercks produktresume på side 6, 9 og 10, kan man se nogle lister over systematisk observerede bivirkninger efter vaccination, en af dem gengivet på Tabel 2 (3). Her er sygdommen astralgia/arthralgia (gigt/ledsmerte) bl.a. nævnt, som en af de mere hyppigt indberettede sygdomme. Alligevel er astralgia ikke inkluderet i det nyeste studie. Dette på trods af at forskerne ellers har gjort sig umage med at inddrage både ‘juvenile arthritis’ og ‘rheumatoid arthritis’ der begge er typer af gigt. Tabel 2:




Husk på at GARDASIL og kontrol-gruppen ikke kan sammenlignes i incidensrater, da kontrolgruppen får indsprøjet aluminium, der i sig selv er neurotoksisk og kan give mange af disse autoimmune sygdomme (4).

For at give læseren en ide om nogle af sygdommene i studiet, vil symptomerne på seks diagnoser uddybes i Tabel 3:






1) http://www.gigtforeningen.dk/viden+om+gigt/diagnoser/behcets+syndrom

2) https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/knogler-muskler-og-led/sygdomme/leddegigt/boerneleddegigt/

3) http://www.gigtforeningen.dk/viden+om+gigt/diagnoser/raynauds+syndrom

4) http://www.naturli.dk/component/content/article/12-helsenyt-cvh/6965-hashimotos-sygdom-betaendelse-i-skjoldbruskkirtlen

5) http://en.wikipedia.org/wiki/Hashimoto's_thyroiditis

6) http://www.skjoldbruskkirtel.dk/

7) http://www.thyreoidea.dk/fakta/graves-sygdom.html


Som det ses i Tabel 3, er der kategorier, der minder om hinanden. I undersøgelsen findes der desuden en diagnose/kategori kaldet ‘Other hyperthyroidism’. Hvorfor er disse kategorier blevet delt så specifikt op og hvorfor gøres det samme ikke for arthritis/astralgia? Kan det mon være bevidst datamanipulation?
Selv hvis dette spørgsmål blev afklaret, er studiets design dog lavet til at få et skævvredet udfald; En stor del af de piger, som vi i øjeblikket har kendskab til i Danmark, står efter mange år stadig uden en diagnose. Disse piger har mange fælles symptomer, ligesom de har HPV vaccinen som en fælles hændelse, hvorefter symptomerne begyndte at fremkomme. Personer som disse indgår med stor beklagelse ikke i studiet, men er dog symptomer som tyder på at være af autoimmun karakter.


Kontrolgruppen
I studiet kigges der på piger i 12-års alderen. Dette er tidsmæssigt et meget uheldigt sammentræf. I denne periode vil MFR vaccinen gives til netop 12 årige piger, ifølge børnevaccinationsprogrammet. På den måde vil man have en befolkning, hvor ‘kontrolgruppen’, som baggrundspopulation, består af piger, der også meget vel kan have fået fremkaldt mange af studiets diagnoser fra en anden vaccine. MFR vaccinen er bl.a. sat i sammenhæng med type 1 diabetes (5).


Signifikante diagnoser
Der er i studiet nogle diagnoser, som i første omgang ser ud til at være signifikant forhøjede hos dem der har modtaget HPV-vaccinen i forhold til baggrundspopulationen. Det drejer sig om Raynauds disease, Type 1 diabetes samt Behcet's syndrom. Forskerne bruger her det argument, at de udvider risikoperioden og ser hvad der sker efter de 180 dage; i stedet går de 400 dage frem. Af dette ses en fortsat konstant stigning i antallet af indberetninger. Ved at brede risikoperioden ud, bliver antallet af indberetninger dog pludselig insignifikante. Dette mener de svarer til, at risikoen altså ikke er sammenhængende med vaccinen. Men kan man blot afvise det på en sådan måde? Det viser vel blot, at der netop er en signifikant forhøjet forekomst af diagnosticering kort efter vaccination?
Men hvordan bestemmes det, at man kun har 180 dage til at få en diagnose efter bivirkningerne fra vaccinen? Mange autoimmune sygdomme kan komme snigende, ligesom det i studiet omtales at narcolepsi kan. Dette omtales også kort under studiets svage sider.

”However, it may have been too short to capture diseases with a more insidious onset.”


Ved blot at gennemgå seks af studiets udvalgte diagnoser, kunne det i Tabel 3 ses, at bl.a. Hashimoto's thyroiditis og Juvenil idiopatisk artrit/Juvenile arthritis er sygdomme, hvor symptomer udvikles langsomt. Så igen, hvad kan studiet bruges til, hvis der ikke tages nøjagtig hensyn til disse slags sygsdomme?
Det er desuden utroligt så lidt der er sat spørgsmålstegn til hvorfor tre sygdomme var signifikant forhøjet i forhold til "kontrolgruppen" til at starte med.

Disse punkter er blot et udsnit af hvad man kan tage fat i som kritikpunkter. Der mangler fortsat at blive undersøgt mange ting i dette studie, hvis det skal kunne bruges som dokumentation eller konkludere noget som helst.

Studiet ligger frit tilgængeligt og kan læses her: www.bmj.com/content/347/bmj.f5906

(1) www.politiken.dk/kultur/boger/ECE2090033/vigtig-bog-om-medicinalindustrien-er-skræmmende-læsning

(2) www.vaccineinfo.dk/artikler/udvalgte-artikler/interessekonflikter-hos-ssi.aspx?PID=682&M=NewsV2&Action=1

(3) www.merck.com/product/usa/pi_circulars/g/gardasil/gardasil_pi.pdf

(4) www.vaccineinfo.dk/artikler/2012/aluminium-i-vacciner-og-udvikling-af-autoimmunitet-hos-boern.aspx?PID=661&M=NewsV2&Action=1

(5) www.nvic.org/vaccines-and-diseases/diabetes/congressionalhearing.aspx