Vaccinationsskaden – som vi sejrede over

Af Lone Lützen
 
Det er titlen på den bog, jeg har fået udgivet her i januar 2024.
Den er resultatet af de forandringer, vi som familie valgte at foretage, efter vores søn fik kraftige bivirkninger efter en DiTePol-vaccine i 1990.
 
For mig blev det til uddannelser og et nyt arbejdsliv inden for den naturmedicinske faglige sygdomsforståelse. Jeg har været RAB-registreret alternativ behandler som klassisk homøopat siden 2005. Med min uddannelsesmæssige baggrund som klassisk homøopat, CEASE-terapeut og healer er mit daglige virke i klinikken at hjælpe både børn og voksne, der har fået bivirkninger fra vacciner eller konventionel medicin.
 
Det er denne erfaringsrejse, der er skildret i bogen.
 
Homøopater har siden koppevaccinen kom frem i 1800-tallet advaret om, at nogle personer udviklede kroniske sygdomme efter denne vaccine. Den første bog, jeg har kendskab til, med kritik og advarsler mod vaccinationer mod kopper var bogen Vaccinosis fra 1884 af den engelske homøopat, J. Compton Burnett, M.D. Han var hverken fortaler for eller modstander af vaccinationerne, men han gjorde opmærksom på sine observationer af folk, der fik kroniske sygdomstilstande efter vaccinerne, hvilket han kaldte for ”vaccinosis”. Hans udsagn var begrundet af erfaringer med patienter, der kom ud af denne tilstand, efter de havde fået homøopatisk behandling med Thuja Occidentalis.
 
Koppevaccination blev indført i Danmark i 1801 og fra 1946 blev Bacille-Calmette-Guérin (BCG)-vaccinen givet til tuberkulin-negative børn. Dette tilbud med gratis vaccination af børn har siden udviklet sig til i dag, hvor vi har et børnevaccinationsprogram med vaccination mod ni infektionssygdomme og HPV-vaccinen.
 
Når barnet er tre måneder, tilbydes den første vaccine mod seks forskellige infektionssygdomme:
Difteri, tetanus, kighoste, polio, Hib 1 og PCV-1. Når barnet er fem måneder, tilbydes den næste dosis mod samme infektionssygdomme og igen ved etårsalderen. Ved femårsalderen tilbydes revaccination mod difteri, tetanus, kighoste og polio. MFR-vaccinerne tilbydes, når barnet er 15 måneder og fire år. HPV-vaccinerne tilbydes både til piger og drenge, når de er 12 år.
 
Homøopater har fulgt med udviklingen, og Frans Vermeulen har i sin bog Monera indsamlet oplysninger om bivirkningerne ved de forskellige vacciner fra forskellige rapporter, der er registreret efter de forskellige børnevacciner. Som følge af stigningen i antallet af vacciner, der bliver givet til børn, kræver det i dag mere end at give et homøopatisk middel at rense ud for de bivirkninger, der hos nogle børn kan opstå efter vaccinationerne.
 
Tinus Smits, M.D. udviklede CEASE Therapy, da han ikke fik de resultater, han ønskede ved at give homøopatiske midler til de børn, han havde i behandling i sin klinik i Holland. Hans erfaring var, at mange adfærdsproblemer, humørsvingninger, rastløshed, uro, ADHD og autisme kunne relateres til børnevaccinerne, da mange af de børn, han havde i behandling, fik forbedret deres helbred, efter de var blevet udrenset for vaccinerne.
 
I 1800-tallet var der flere udbrud af epidemier med børnesygdommene. Disse faldt sidst i 1800-tallet i takt med forbedring af de hygiejniske forhold, som folk levede under og opdagelsen af desinfektion. Det var i 1800-tallet, at unge læger begyndte at søge efter svar på årsagerne til udbrud af epidemier. De begyndte at isolere de syge, og de satte lighedstegn mellem de uhumske måder, som befolkningen levede på og risikoen for udbrud af kolera. Der blev gjort en indsats for at bedre hygiejnen i byerne, hvor drikkevandet var så dårligt, at det kunne være årsag til spredning af både polio, kolera, dysenteri, tyfus og leverbetændelse. Der blev talt for, at ren luft, renlige omgivelser, gode boliger og rent vand var afgørende for folkesundheden.
 
Det var under disse forhold i 1800-tallet, at både homøopater og konventionelle læger havde erfaringer med at behandle disse epidemier. Der er bevaret statistikker, der indeholder indsamlede lister over disse behandlinger fra privatpraktiserende læger, homøopater og fra hospitaler. Der blev ført statistik over antallet af børn, der blev behandlet, og hvor mange, der døde. Af statistikkerne fremgår det tydeligt, at der var flere overlevende ved homøopatisk behandling end ved den konventionelle behandling.
 
Efter gennemgangen af disse statistikker handler resten af bogen om en indsigt i nogle af de homøopatiske midler, der kan anvendes ved børnesygdommene og en beskrivelse af hvilke midler, der bedst kan stimulere barnets indre styrker til at komme godt igennem sygdomsforløbet.
 
Der er en grundig teoretisk gennemgang i de homøopatiske og teosofiske filosofier, hvor børnesygdomme betragtes som gruppesygdomme, hvor det enkelte barn påvirkes fra en kollektiv modtagelighed for at udvikle de forskellige sygdomme. Derfor betragtes årsagen til børnesygdommene ikke som værende en virus eller en bakterie, selv om det er disse, der kan påvises ved udbrud af sygdommene.
 
Der argumenteres for, at vacciner er en kunstig påvirkning, der tilsidesætter de naturlige love for udviklingen af epidemiske sygdomme. I bedste fald giver denne forstyrrende indgriben i et barns eksistentielle base ingen påvirkning, eller den fører til et minus, og barnet styres mod et dårligt helbred og kroniske tilstande som astma, allergier, autisme og ADHD.
 
Bogen afsluttes med en gennemgang af min forståelse for mulige måder at styrke sin vitalitet på. Jeg forstår vitalitet som kroppens evne til at bevare sin indre balance og harmoni i forhold til de udfordringer, som livet byder på. At kunne gennemleve akutte sygdomme og hele akutte skader som sår og brud og have mod og styrke til at udleve de potentialer og talenter, som den enkelte har med sig. Der argumenteres for en anden vej at gå, at lytte til og styrke børnenes indre livskræfter og lade dem følge deres indre kreative vej. Alle børn er unikke og har specielle evner med sig, som kan udvikles og næres.
 
Det er mit ønske, at bogen kan give forældre svar på mange spørgsmål om vaccination af barnet. At den naturmedicinske faglighed kan give en mere nuanceret viden til at træffe beslutningen på.