God Forvaltningsskik

Har du nogensinde prøvet at blive talt nedladende til at en fra kommunen, skolen, lægen osv.?
Har du været i en situation, hvor en myndighedsperson mistænkeliggjorde eller var forsømmende overfor dine valg?
 
I sådanne situationer kan man føle sig afmægtig og prisgivet, hvor hvad kan man overhovedet gøre? De har jo magten. Kan man overhovedet gøre noget som helst?
 
Det er sandt, at de har magt. Alle relationer mellem myndigheder og borgere er af natur asymmetriske. Dette har man vidst meget længe. For ca. 150 år gammel nedfældede man God forvaltningsskik, som er en norm for, hvordan myndigheder skal opføre sig overfor borgerne. Den er således noget af det ældste, vi har i vores retssystem. Den blev skrevet, fordi man under opbygningen af staten netop godt vidste, at forholdet mellem myndighed og borger er asymmetrisk af natur og kan føre til magtmisbrug. God Forvaltningsskik har til formål at beskytte borgerne mod myndighederne ved at underlægge dem et sæt etiske spilleregler.
 
Selvom det ikke er en lov men en norm, skal det alligevel tages meget alvorligt. God forvaltningsskik hører under Ombudsmanden, og det er også hertil, at man som borger kan klage, hvis en myndighedsperson overtræder normen. Ja, du læste rigtigt: enhver almindelig person kan klage direkte til ombudsmanden, hvis en myndighedsperson overtræder God forvaltningsskik. Ombudsmanden har ikke tid til behandle alle klagesager, men de som bliver behandlet, kan få store konsekvenser for den pågældende myndighedsperson. Vedkommende kan få en advarsel og i værste fald blive fyret. Det er ikke særlig godt for en kommunes renommé at få sådan en løftet pegefinger fra Ombudsmanden. I nogle tilfælde kan kommunen blive pålagt en bøde.
Alle i Danmark burde kende til God forvaltningsskik. Det burde blive udleveret sammen med dåbsattesten, ’velkommen til Danmark, her er spillereglerne’. Men de bliver de ikke, det er de færreste som kender til deres eksistens.
 
God forvaltningsskik er:
 
1. Tillidsskabende adfærd:
Det er myndighedernes opgave at vinde borgerens tillid – ikke omvendt!
Myndighederne skal møde borgeren med en indstilling af tillid, dvs. de skal have tillid til dig men de må ikke forvente, at du fra starten har tillid til dem.
 
2. Venlig og hensynsfuld optræden:
De skal kort sagt tale pænt. De må ikke være nedladende og dømmende, faktisk må de slet ikke fremsætte deres personlige mening om dig og dine valg.
 
3. Ordentligt sprog:
De skal formulere sig enkelt og forståeligt. Dvs. de må ikke sende noget ud, der er så kringlet eller tvetydigt, at det er uforståeligt. De må heller ikke bruge fagudtryk, som ikke er en del af almindeligt sprog.
 
4. Gaver:
De må ikke modtage gaver fra borgeren, da dette jo er bestikkelse.
 
5. Åbenhed:
De skal være tydelige og transparente i deres sager. De skal give klar besked om behandlingstider, orientere i god tid og den slags.
 
Det er ofte sådan, at hvis man til et møde med kommunen henkastet nævner God forvaltningsskik, er det som om myndighedspersonen lige tager sig lidt mere sammen. De ved nemlig så, at du ved, at de ikke har frit spil.
Det sker jo desværre alt for ofte, at myndighedspersoner glemmer deres etik og går langt ud over almindelig pli og respektfuld opførsel. Det må de overhovedet ikke.
 
God forvaltningsskik ligger lige op ad de grundlæggende retgrundsætninger i vores lovgivning. Af disse kan f.eks. nævnes:
 
1. Officialprincippet:
Myndighederne har pligt til at få en sag belyst fyldestgørende, inden de træffer en afgørelse. Hvor ofte har man ikke hørt om en forhastede børnesager? Det går ikke, de skal komme hele vejen rundt. De skal optræde hensynsfuldt, respektfuldt og åbent.
 
2. Lighedsprincippet:
Alle skal behandles lige, man må ikke diskriminere – heller ikke pga. medicinske valg. Disse valg skal respekteres.
 
3. Proportionalitetsprincippet:
Dette er en regel om mindst mulig indgriben. Myndighederne må ikke komme rendende i tide og utide og forlange alt muligt.
 
Helt konkret kan denne viden bruges til at signalere til enhver myndighedsperson, at du kender til disse etiske spilleregler. Hvis de ikke overholder dem, kan du nævne det overfor dem i din argumentation for at få en rimelig og god behandling.
 
Hvis man er bisidder i en sag, er det noget af det, man kan holde øje med, dvs. taler de pænt til borgeren, er de åbne og tydelige, behandler de sagen fair.
Enhver kan være bisidder, det kræver ingen forkundskaber, og man behøver ikke at oplyse om det inden mødet. Det kan foregå helt uofficielt. Det er meget ofte en god ide at tage med til hinandens møder, da det ofte har en god virkning, at der sidder et udefrakommende, fornuftigt menneske og observerer myndighedspersonens opførsel.