Årsagen til batch-variation i vaccinerne

Af: Palmer Piter Harsanyi
 
Der har været meget snak om variation i de forskellige partier af mRNA-vacciner, også kaldet batches, hvor varierende alvorlige bivirkninger, i både intensitet og antal, er knyttet til vidt forskellige batches. Det ser ud til at være startet på baggrund af en studerende i medicinalvidenskab på Kingston Universitet i Storbritannien ved navn Craig Paardekooper  og hans BitChute kanal. Senere blev en side dedikeret til det kaldet ”How Bad is My Batch”, som gjorde det muligt at slå et batch-nummer op og se, hvor mange alvorlige bivirkninger var knyttet til en given batch.
 
Dem, som i Danmark kender til problemstillingen, kender den sandsynligvis gennem det videnskabelige studie, som statistikeren Max Schmeling, lægen Vibeke Manniche og hendes mand står bag. Nogle ved måske også, hvor meget modstand der har været mod studiet. Det har blandt andet resulteret i, at forskere fra Statens Serum Institut (SSI) har forsøgt at få studiet trukket tilbage, hvilket TjekDet blandt andre har berettet om. Det er imidlertid ikke lykkedes at få trukket studiet tilbage. Til gengæld fik forskerne fra SSI i januar måned i år udgivet et studie, som påstår at modbevise disse fund. Dette studie affødte en artikel i TV2 Nyhederne måneden efter, og på den baggrund har både Schmeling flere gange på X (Twitter) og Manniche på Facebook i en video været ude at kritisere studiet.
 
Ingen af parterne formår dog tilsyneladende at komme igennem med deres kritik i tilstrækkelig grad til at overbevise modparten eller tilskuerne, som er vidner til dette. Men der eksisterer faktisk kritisk information, som hverken Schmeling eller Manniche formår at udnytte i forsvaret for deres studie, hverken i de nævnte kritikpunkter af SSI’s studie, eller for den sags skyld i de interviews og foredrag, de har medvirket i. Adspurgt om årsager til, at nogle af de tidligste batches havde så høj en bivirkningsgrad, både i antal samt alvorlighed, svarer både Schmeling og Manniche, at de ikke kender årsagen.
 
Det mest kvalificerede svar på dette spørgsmål kommer i form af en analyse af den tidligere lægemiddeldirektør Sasha Latypova, som har analyseret dokumenter fra 2020, der via hacking blev lækket fra det Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og som offentligheden fik kendskab til i det videnskabelige tidsskrift BMJ allerede i marts 2021. Det var altså kun nogle få måneder inde i den verdensomspændende vaccineudrulning, og før nogen begyndte at mistænke batches for at have bivirkningsvariabilitet.
 
I sin analyse fandt Latypova frem til en statistisk signifikant korrelation mellem, hvor meget eller lidt intakte mRNA-molekylerne i de enkelte batches og bivirkningsindrapporteringen for de enkelte batches. Dette fund har hun offentliggjort både i en artikel på TrialSiteNews, hendes Substack, samt i en edsvoren erklæring. Alene det, at EMA i starten har godkendt så lav integritet for mRNA-molekyler (ned til 50%), burde være en skandale i sig selv og noget, som yderligere lækkede dokumenter understøtter.