Af Aline Samuelsen

”Le microbe n’est rien, le terrain est tout”
-
”Mikroben er ingenting, miljøet er alt”

var efter sigende Louis Pasteurs sidste ord på sit dødsleje. Hele sit liv havde Louis Pasteur ellers agiteret for det modsatte. Han blev kendt som ophavsmanden til kimteorien, der banede vejen for mikrobiologien og førte til landvindinger inden for immunologi, sanitet og hygiejne; væsentlige dele af den moderne lægevidenskab.

Pasteurisering er en proces, som er opkaldt efter forskeren Louis Pasteur, der udviklede den. Processen går kort fortalt ud på, at man opvarmer f.eks. rå mælk til meget høje temperaturer for at dræbe bakterier i mælken, hvorved man vil undgå, at mælken fordærves og på den måde forhindre potentielle infektioner. Ideen er, at "bakterier er dårlige"; de er årsag til sygdom og dårligt helbred.

Med denne forståelse giver det god mening, at "dræbe bakterier" som en metode til at forebygge og behandle sygdomstilstande. Dette er det helt grundlæggende koncept - at mikroorganismer (f.eks. virus, bakterie, svamp) er årsag til sygdom - som vestlig medicin bygger på. Det er, derfor vi forebygger med vacciner, antibakterielle rengøringsmidler og håndsprit samt behandler målrettet med antibiotika.

Pasteur udviklede på denne baggrund den første rabiesvaccine i 1885. Han gav den til en 11-årig dreng, som var blevet bidt i alvorlig grad af en hund. Vaccinationen var ganske vist ulovlig, da Pasteur ikke havde lægelig autorisation. Drengen overlevede uden tegn på rabies – interessant nok overlevede hunden også … uden tegn på rabies.

Men der er dog endnu en fascinerende historie bag både kimteorien som årsag til sygdom såvel som dens kontroversielle fortaler; Louis Pasteur.

I det 19. århundrede i Frankrig, mens Pasteur agiterede for idéen om bakterier som årsag til sygdom, var en anden fransk videnskabsmand ved navn Antoine Béchamp talsmand for en modstridende teori, kendt som "celleteorien”.

Béchamps celleteori er næsten fuldstændig modsat ​​Pasteurs kimteori. Béchamp bemærkede, at disse mikrober, som Pasteur var så bange for, var opportunistiske. De var overalt og eksisterede endda inde i os i et symbiotisk forhold med deres vært. Béchamp bemærkede i sin forskning, at det var først, når værtsvævet blev beskadiget eller kompromitteret, at mikroberne begyndte at manifestere sig som et fremherskende symptom. De var ikke årsagen til sygdom, men et resultat af den, på samme måde som det ikke er rotter, der laver affaldet på lossepladser, og det ikke er myg, der skaber det stillestående vand i sumpen.

Béchamp mente ikke, at elimination af bakterier var den rette måde til at forhindre sygdom. Derimod mente han, at man skulle fremme sundhed gennem kost, hygiejne og sund livsstil, såsom frisk luft og motion. Ideen er, at hvis individet har et stærkt immunsystem og god vævskvalitet (eller “terræn” (miljø), som Béchamp kaldte det), vil bakterierne eksistere i en helbredsfremmende symbiose. Det er først, når balancen bliver forstyrret på grund af dårlige livsstilsvalg, at individet bliver offer for infektioner.

Man kan iagttage dette, når en gruppe mennesker går tur i skoven. Det ser ofte ud til, at myggene kun angriber en eller to personer fra gruppen. Ofte viser det sig, er det den samme person, der altid bliver angrebet af myggene. Ofte er denne person også den, som altid bliver ramt af infektion, når influenzasæsonen sætter ind eller som oplever at have et svagt immunforsvar. Det skyldes, at disse bakterier (inklusive insekter) er opportunistiske i naturen og kun angriber de svage.

Louis Pasteur (1822 – 1895)

Ligeledes viser adskillige studier, at børn, der vokser op i større familier eller på en landet med en mere mangfoldig mikrokultur er mindre tilbøjelige til at udvikle astma, allergi og autoimmune lidelser sammenlignet med børn, der vokser op i byen. På den baggrund opstod hygiejneteorien i slutningen af 1980’erne; teorien om at vi lever alt for sterilt.

Béchamps celleteori kunne også bruges til behandling af sygdom. Béchamp var ikke optaget af at dræbe infektionen. Han fokuserede mere på at genoprette patientens krops sundhed gennem sunde livsstilsvalg. Béchamp så infektionen som en fodnote til sygdomstilstanden og ikke som den primære årsag. Efterhånden som personen genoprettede sundhed gennem kost, hygiejne og afgiftning, forsvandt infektionen af ​​sig selv - uden yderligere tiltag til at dræbe den.

Pasteur og Béchamp havde en lang og bitter rivalisering om, hvem af dem, der havde forstået den sande årsag til sygdom. I sidste ende blev Pasteurs idéer accepteret af samfundet, og Béchamp blev stort set glemt. Den vestlige praksis inden for medicin er baseret på Pasteurs kimfobi. Det er fundamentet for brugen af vaccinationer, antibiotika og andre antimikrobielle midler.

Ironien er, at Pasteur mod slutningen af ​​sit liv gav afkald på kimteorien og indrømmede, at Béchamp havde haft ret hele tiden. I 1920’erne opdagede medicinhistorikere derudover, at de fleste af Pasteurs teorier var rent plagiat af Béchamp tidlige forskningsarbejde.  Det meste af Pasteurs berømte arbejde er baseret på bedrageri og videnskabelig uredelighed.

Pierre Jacques Antoine Béchamp (1816 – 1908)

"Behandl patienten, ikke infektionen."

Antoine Béchamp

Baggrundskilder
Gerald L. Geison: The Private Science of Louis Pasteur, 1995
Ethel Hume: Béchamp or Pasteur? A lost chapter in the history of biology, 1923.
Dr. William P. Trebing: Good-Bye Germ Therory – ending a century of medical fraud and how to protect your family
https://youtu.be/CxTNMpvYvjY
www.videnskab.dk/krop-sundhed/hygiejnehypotesen-derfor-er-skidt-og-snavs-sundt-isaer-born