Utilitarisme = nytteetik

Fra National Vaccine Information Center

“Det er etisk, at regeringen ofrer de få for at redde de mange”
Utilitarisme er en filosofi[1], der er baseret på hedonisme[2]og en matematisk ligning. Navnet stammer fra det engelske ord ’utility’ (nytte, anvendelighed)[3]. Det utilitaristiske rationale opstod som en vejledning for lovgivere, som udarbejdede offentlig politik, baseret på den britiske socialreformator Jeremy Bentham[4][5]fra det 18. århundrede. Hans mumificerede hoved er bevaret i University College, London, hvor en voksversion står til offentligt skue[6]. I 1905 benyttede den amerikanske højesteret Benthams utilitaristiske rationale til at afsige kendelse i en sag, Jacobson versus Massachusetts. Her blev det stadfæstet, at en statslig lovgivende myndighed havde beføjelse til at vedtage den obligatoriske koppevaccinationslov[7].

Amerikanske eugenikere (racehygiejnikere) – den amerikanske højesteret omfavner utilitarisme
Amerikanske eugenikere og socialreformatorer omfavnede utilitarisme i begyndelsen af ​​det 20. århundrede[8] [9]. De hævdede, at regeringen har den lovlige ret til at diskriminere et mindretal af borgere, der vurderes at være genetisk mangelfulde eller en trussel mod samfundets sundhed og velfærd. I 1923 gav den amerikanske højesteretsdommer Oliver Wendall Holmes[10] grønt lys til, at staten Virginia kunne tvangssterilisere en ung kvinde, Carrie Buck, fordi lægerne vurderede hende til at være psykisk handicappet ligesom hendes datter og mor.
Holmes proklamerede koldt: ”Tre generationer tåber er nok” og sagde ”princippet, som understøtter obligatorisk vaccination, er bredt nok til at omfatte overklipning af æggelederne.”[11] Det viste sig siden, at Carrie Buck ikke var mentalt handicappet, hvilket hendes datter eller mor heller ikke var.[12]

Utilitarisme – pseudoetik i dets mest ekstreme form
Læger og embedsmænd i det offentlige sundhedsvæsen i Det Tredje Rige gennemførte utilitarisme i dets mest ekstreme form for at retfærdiggøre rædselsvækkende videnskabelige forsøg på fangerne[13] [14]. Dommeren i Den internationale Militærdomstol (Nürnberg), som var formand for Lægernes Retssag efter Anden Verdenskrig, erklærede utilitarisme som værende pseudoetik. De udstedte Nürnberg-koden, der beskrev princippet om informeret samtykke[15] [16], der har vejledt forskning på mennesker og den etiske praksis inden for medicin lige siden[17] [18] [19].
 
Love om tvangsvaccination ofrer de genetisk sårbare
Institute of Medicine (en amerikansk non-profit-organisation, der arbejder for at bibringe uvildige oplysninger på sundhedsområdet) har bekræftet, at nogle individer har kendte og ukendte genetiske risikofaktorer, der gør dem mere modtagelige for vaccinationsskade og død[20]. Det betyder, at love om tvungen vaccination, som ikke inkluderer fleksible medicinske og ikke-medicinske undtagelser, de facto vil være utilitaristisk og ofre de genetiske sårbare.

Vil vi virkelig gå den vej?
Kommer vi i folkesundhedens navn til at straffe borgerne for de gener, de er født med? Skal vi glide ned ad utilitarismens glatte skråning og ignorere de dybe etiske og juridiske spørgsmål, der er tilbage: Hvem skal beslutte, hvad der beskytter folkesundheden? Hvilke individer skal ofres? Og hvor mange er for mange?

[1]Kay CD. Notes on Utilitarianism. Wofford College Department of Philosophy 1997.
[2]Moore A. Hedonism. The Stanford Encyclopedia of Philosophy 2013.
[3]Merriam-Webster Dictionary. Definition of utility: the quality or state of being useful; fitness for some purpose or worth to some end.
[4]Utilitarian Philosopy.com. Utilitarian Philosophy.
[5]Crimmins JE. Bentham on Religion: Atheism and the Secular Society. Journal of the History of Ideas 1986; 47(1). University of Pennsylvania Press.
[6]University College London. Bentham’s Head.
[7]Jacobson v. Massachusetts. 197 U.S. 11(1905). LSU Law Center.
[8]Black E. The Horrifying American Roots of Nazi Eugenics. History News Network Nov. 24, 2003. (George Mason University).
[9]Tolerance.org. American Gothic: Race and Ethnicity. Teaching Tolerance Magazine 2003; 23.
[10]Foner E, Garraty JA, Editors. Oliver Wendall Homes, Jr. The Readers Companion to American History 1991.
[11]U.S. Supreme Court. Buck v Bell (No. 292). Decided May 2, 1927. Cornell University Law School.
[12]Lombardo P. Three Generations, No Imbeciles: Eugenics, The Supreme Court and Buck v. Bell. The Johns Hopkins University Press 2008.

[13]Seidelman WE. Nuremberg lamentation: for the forgotten victims of medical science.British Medical Journal 1996; 313: 1463-1467.
[14]Schultz JJ. The Doctor’s Dilemma: The Utilitarian Medical Ethics of Nazi Physician Karl Brandt. University of Toronto Journal 2013; 90(4): 176.
[15]Annas GJ, Grodin MA. The Nazi Doctors and the Nuremberg Code. Oxford University Press 1992.
[16]Grodin MA, Annas GJ. Legacies of Nuremberg – Medical Ethics and Human Rights. JAMA 1996; 276(20): 1682-1683.
[17]Cohen J, Ezer T. Human rights in patient care: A theoretic and practical framework. Health and Human Rights Journal 2013.
[18]Council of Europe. Convention for the Protection of Human Rights and Dignity of the Human Being with regard to the Application of Biology and Medicine: Convention on Human Rights and Biomedicine. Apr. 4, 1997.
[19]Nir E. Informed Consent. Stanford Encyclopedia of Philosophy Sept. 21, 2011.
[20]Se referencer #146-155.