Tvangsvaccine skudt ned i New Jersey

Referat af Flemming B. Olsen

Euforien var tydelig hos New Jersey borgere, da det lykkedes dem – mod alle odds – at stoppe en forestående ophævelse af loven i delstaten, som sikrer religiøs og filosofisk fritagelse for vacciner.
 
Vedtagelse af forslaget ville betyde, at dagpleje- samt skolebørn fremover skal vaccineres.
 
Efter at være introduceret i senatets sundhedsudvalg, ganske vist med en snævert flertal på 6 mod 4, regnede man med, at forslaget let ville glide igennem til endelig godkendelse i Senatet – sådan gik det ikke!
 
Spørgsmålet er nu, om denne succesrige protest fra borgere i New Jersey var en engangsforeteelse, eller om det kan skabe grobund for flere lignende folkelige oprør i andre delstater, idet adskillige delstater varsler lignende lovforslag.

Del BigtreeMassiv folkelig protest mod tvangsvaccine-lovforslag i New Jersey d. 16. dec. 2019.
Fra: Informed Consent Action Network.

Politikeres interessekonflikt
Loretta Weinberg, en demokrat i New Jerseys Senat og ophavskvinde til lovforslaget, tog det for givet, at forslaget ville blive godkendt; ”videnskaben er helt afklaret, når det drejer sig om vacciner”, har hun tidligere udtalt.

Ligeledes havde Senator Stephen Sweeney udtrykt begejstring for forslaget samt beslutsomhed for at ville introducere den. Imidlertid tyder meget på, at Sweeney har nære relationer til Medicinalindustrien, hvorfor interessekonflikten er tydelig hos den folkevalgte politiker.

Derudover har kanalen ”News24” afsløret, at Sweeney har købt stemmer hos delstatspolitikere som oprindeligt var lunke for forslaget.
 
En sejr for Folket, men ...
Del Bigtree var med sit medieforetagende ”The Highwire with Del Bigtree” den eneste medieplatform tilstede live, da tusindvis af New Jersey borgere demonstrerede imod lovforslaget foran New Jerseys delstatsparlament.

I vanlig opmuntrende stil og flankeret af blandt andre Robert F. Kennedy Jr., var manifestationen et udtryk for en folkelig bevægelse, som ser ud til at have omfattende folkelig appel, selvom dette ikke genspejles i de store gængse medier.

At det lykkedes borgere at stoppe lovforslaget i New Jersey er opsigtsvækkende, men en lang række delstater har allerede lignende forslag i støbeskeen, hvorfor der ikke skal hviles på laurbærrene. Der er endnu mange slag der skal kæmpes.
 
Kilder:
https://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2020/01/28/new-jersey-vaccine-bill.aspx?cid_source=dnl&cid_medium=email&cid_content=art1HL&cid=20200128Z2&et_cid=DM446081&et_rid=799030455&fbclid=IwAR0Mk7rWwypxrrwEbUTvngR7LOTTJHvK3rs6NyCLksj8NBTzo8G0d3cTmW4
 
https://www.prnewswire.com/news-releases/massive-public-pushback-sinks-new-jerseys-attack-upon-religious-exemptions-for-vaccines-says-icans-del-bigtree-300975781.html