Potentielle problemer med coronavaccine

Af Palmer Piter Harsanyi

Den vaccine-kritiske forsker James Lyons-Weiler (JLW) har begået en artikel[1]samt et studie[2], udgivet i et peer-reviewed (fagfællebedømt) lægevidenskabeligt tidsskrift. Artiklen gennemgår de potentielle problemer, der vil være med en kommende coronavirus-vaccine mod den nuværende virus (SARS-CoV-2), der er årsag til den aktuelle pandemi.
 
Lyons-Weilers advarsel handler om de såkaldte epitoper[3], som findes i virussen, og som normalt anvendes til vaccine-produktion, så ens immunsystem kan genkende det, man vaccinerer imod, og kan producere antistoffer. Alle disse epitoper har ligheder med menneskelige proteiner – på nær en. Han nævner, at en tredjedel af disse endda har forbindelse til vores immunsystem, hvilket yderligere komplicerer sagen, idet immunsystemet er noget af de mest vitale del af kroppen og derfor kan krydsreagere med virussens epitoper.
 
Han mener endda, at der allerede nu er tegn på, at smittede med coronavirus reagerer på en måde, som ligner autoimmune reaktioner. Hvis det skyldes disse epitoper, vil det også kunne forekomme i forbindelse med en vaccination, nærmest uanset hvordan vaccinen er produceret og hvilken vaccine-teknologi, der er benyttet.
 
Hvis vaccinen bliver en RNA, DNA eller en vaccine indeholdende GMO-DNA kan der opstå samme situation, som man har set ved brug af Dengvaxia[4], en vaccine mod denguefeber. Her har man oplevet, at personer vaccineret mod denguefeber, efterfølgende bliver udsat for smitte, hvorved de oplever meget svære bivirkninger. Det skyldes det, man kalder Pathogenic Priming[5](tidligere kendt som Immune Enhancement). På Filippinerne har det udløst en skandale med denguefeber-vaccinen (Dengvaxia). Her var det børn, som ikke have været smittet forud, og derfor ikke havde antistoffer mod denguefeber, som fik vaccinen og derefter fik meget alvorlige bivirkninger inkl. dødsfald. Der kører nu en sag på Filippinerne mod 20 forskere for ”hensynsløs uforsigtighed resulterende i mord”[6]på grund af Dengvaxia.
 
Endvidere nævner JLW, at de tidligere vacciner mod SARS og MERS, som er de virus-typer denne nye coronavirus genetisk bedst kan sammenlignes med, havde samme problemstillinger, som han forudser i den nye coronavirus-vaccine, der for øjeblikket arbejdes på. Her så man eksempelvist, at forsøgsdyr reagerede autoimmunt ved at angribe egne lunger netop pga. Pathogenic Priming.
 
 


[1]Notice to Clinicians, Regulatory Agencies and Vaccine Manufacturers: Enhanced Immunopathology via SARS-CoV-2 Pathogenic Priming May Matter Most
[2]Pathogenic priming likely contributes to serious and critical illness and mortality in COVID-19 via autoimmunity
[3]En epitop, også kendt som antigen-determinant, er den del af et antigen, der genkendes af immunsystemet, specifikt af antistoffer; B-celler eller T-celler.
[4]A review of Dengvaxia®: development to deployment
[5]Immunforsvaret begynder at reagere på en måde, der giver bagslag News Feature: Avoiding pitfalls in the pursuit of a COVID-19 vaccine
[6]Dengue researcher faces charges in vaccine fiasco