Mens vi venter på vaccinen

Af Charlotte Hajk Brandrup - cand.mag. i dansk

Hanne-Vibeke Holsts nye roman Som pesten er en murstenstyk samtidsdystopi, der undersøger, hvordan verden reagerer på en global sundhedskrisetilstand. Bliver vi egoistiske, paniske og grådige, eller formår vi at opretholde et civiliseret og solidarisk samarbejde med hinanden? 

Omdrejningspunktet for plottet er en ny og særligt aggressiv influenzavirus H7N9, en mutation mellem fugle-, svine- og human influenza, som spreder sig hurtigere og mere uforudsigeligt, end den moderne lægevidenskab kan følge med. Influenzaens første dødsoffer er dansker. Influenzaen får derfor navnet Den danske syge – den spanske syge version 2. 

Gennem de 682 tætskrevne sider afdækker romanen, hvordan personlige og skjulte politiske dagsordener, magtmisbrug, kønsdiskrimination, bureaukrati, lobbyisme og korruption er med til at forme de beslutninger, der træffes på verdensplan. Plottet er vidtforgrenet, vi kommer omkring både WHO, FN, SSI, medicinalindustrien og dens håndlangere fra den italienske mafia, den danske regering, Det Hvide Hus og Rusland-Ukraine-konflikten. Men på Hollywoodsk maner lykkes det Holst at få alle ender til at mødes til sidst, hvor de gode sejrer over de onde. 

Den unge, idealistiske læge Karoline Branner er romanens hovedperson. Vi møder hende på hendes første dag som koordinator i afdelingen for Pandemic and Epidemic Diseases i WHO. Kort tid efter hendes ankomst til Genève opstår de første influenzatilfælde i Aalborg. Snart breder virus sig til hele Danmark, og siden Europa og resten af verden. Det uhyggelige ved H7N9 er dens uforudsigelighed. Børn og unge under 25 år bliver hårdest ramt, og ofrene dør i løbet af få døgn. Reaktionen blandt befolkningen er naturligvis frygt og kaos. Ingen kan føle sig sikre, når influenzaen går efter de unge og stærke. Som smitten spreder sig, breder panikken sig. Medicinalfirmaerne tøver med at sætte vaccineproduktionen i gang for at sikre sig størst økonomisk vinding. Folk råber desperat på en vaccine. Hvornår kommer den? 

Som et refræn gennem teksten vender spørgsmålet tilbage: hvornår kommer vaccinen? Gang på gang understreges det, at vaccinen er det eneste virksomme middel mod influenzaen. ”Men det batter jo ikke, heller ikke ingefær-shots og healing, som kvaksalvere tilbyder. Det er kun massevaccination, der kan redde folk.” På den måde bringer Som pesten ingen nye perspektiver på vaccinespørgsmålet, men cementerer i stedet den gængse opfattelse af vacciner som den største succeshistorie i moderne lægevidenskabs historie. I romanen er den største udfordring i forhold til at håndtere pandemikrisen, om der kan produceres nok vaccine, og om den kan nå at distribueres hurtigere, end virus spreder sig. Det er mennesket mod naturen. 

Fortællingen viser, hvordan sundhed først og fremmest er et spørgsmål om politik og ikke, hvad der nødvendigvis er bedst for befolkningen. Big Pharma er den store skurk, som tager beskidte midler i brug for at fremme egne økonomiske interesser og forhindre ubelejlige forskningsfund i at nå ud til offentligheden. Der er således masser af kritisk afstandtagen til institutioner og magt i romanens univers, men på intet tidspunkt stilles der spørgsmål ved løsningen. Vaccinen er svaret. 

Karoline opdager en kontroversiel sammenhæng mellem etnicitet og modstandsdygtighed over for H7N9. En genetisk variation gør afrikanere særligt sårbare over for influenzaen. Her træder fortællingens egentlige konflikt frem: Det rige Vesten over for den tredje verden. Influenzaen bliver et spørgsmål om etnicitet, og vaccinen et spørgsmål om privilegier, penge og klasseskel. Influenzaepidemien stiller således Vesten i et dilemma: Er hvides liv mere værd end sortes? Er vi parate til at opgive vores ration af vacciner til fordel for Afrika? Vil vi risikere vore egne børns liv for at redde andres? 

Ved romanens afslutning har influenzaen kostet knap en million europæere livet. Men pandemien bliver også afsæt for en ny begyndelse. Den globale krise vækker ungdommen til solidaritet og handling. Karolines mentor fra SSI har opfundet sin egen hjemmelavede ”DNA-vaccine”, egentlig beregnet til svin og testet på SSI’s personale uden tilsyneladende bivirkninger. Den er nem at fremstille og kan derfor let distribueres til Afrika med hjælp fra engagerede aktivister og læger. Dermed slutter romanen med et opgør med Big Pharmas monopol på -og magt over vaccineproduktion og -distribution. Som sådan er Som pesten et sympatisk projekt, der med sit højspændte influenzadrama appellerer til global solidaritet og en tro på fremtiden.