Astma, eksem og høfeber. Kan vaccination udløse allergisk sygdom?

Af Astrid Bradtberg

Antallet af allergitilfælde eksploderer

Allergiske sygdomme som eksem, høfeber og astma (også kaldet “den atopiske triade”) har været i kraftig stigning over de sidste 30 år i den vestlige del af verden.

Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) er ca. 20% af alle børn og voksne i Danmark ramt af en allergisk sygdom. I 1994 var tallet 9,9%.

Flere teorier og undersøgelser peger på forskellige arvelige forhold, samt miljø- og livsstilsændringer som udløsende årsag til allergiske sygdomme.

Bl.a. er “hygiejneteorien” en hypotese der er fremme, som en mulig forklaring på stigningen i allergiske sygdomme hos befolkningen.

På trods af mange års ihærdig forskning og undersøgelser, kendes de mere præcise udløsende årsagssammenhænge ikke. Man ved med andre ord ikke hvorfor allergiske sygdomme er eksploderet inden for blot nogle få generationer.

Livsstil, barnets alder ved vaccination og sammenhæng med allergi

Epidemiologiske undersøgelser tyder på, at rutinemæssige vaccinationer kan udløse allergisk sygdom som astma, høfeber og eksem.

I en australsk kohorteundersøgelse, hvor 4433 børn deltog, fandt man en sammenhæng imellem barnets alder ved vaccination og udvikling af allergisk sygdom i form af eksem.

Undersøgelsens hovedformål var oprindeligt at se, om der var en sammenhæng imellem forsinket DiTeKi-vaccination (difteri, stivkrampe og kighoste) og fødevareallergi.

Overraskende viste et bifund i undersøgelsens data istedet, at børn med forsinket DiTeKi-vaccine ikke var forbundet med nedsat risiko for fødevareallergi, men at børn med forsinket DiTeKi-vaccination fandtes at have mindre eksem og brugte færre eksemmedikamenter. Undersøgelsen er offentliggjort i det medicinske tidsskift “Allergy- European Academy of Allergy and Clinical Immunology” i april 2016.

Jo yngre barnet var på vaccinations tidspunktet, jo større risiko var der for at udvikle allergisk sygdom i form af atopisk dermatitis (eksem, “børneeksem”, “astmaeksem”).

Fermenteret kost, uvaccinerede børn og mindre forbrug af antibiotika giver mindre risiko for allergisk sygdom

Andre epidemiologiske undersøgelser har set en sammenhæng imellem færre tilfælde af allergisygdomme hos familier, hvor mælkesyregærede (fermenterede) fødevarer er en del af kosten, i høj grad ikke er vaccinerede, og benytter antibiotika restriktivt.

Disse forhold er generelt udbredte blandt mennesker, der følger en antroposofisk livsstil.

Sammenhængen mellem mindre forekomst af allergi og antroposfisk livsstil, undersøgte man nærmere i et svensk studie fra 1999, publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet.

Speciallæge Jackie Schwartz og fire forskerkollegaer har I et studie lavet en tværsnitsundersøgelse på I alt 675 børn I alderen 5 – 13 år. 295 børn på to antroposofiske (Steiner) skoler i nærheden af Stockholm blev sammenlignet med 380 børn på samme alder på to tilstødende skoler.

Man kiggede bl.a. på børnenes historik af infektionssygdomme, forbrug af antibiotika, vaccinationer og fermenteret kost.

Der blev derudover lavet hudpriktest og blodprøver der viste, at børnene fra Steinerskolerne havde lavere forekomst af atopi end kontrolgrupperne på naboskolerne.

Antroposofisk livsstil og mindre risiko for allergisk sygdom

På Steiner skolerne havde 52% af børnene på et tidspunkt fået antibiotika, sammenlignet med 90% i kontrolgruppeskolerne.

18% af børnene på Steinerskolerne og 93% af børnene på kontrolgruppe skolerne var vaccineret med MFR-vaccine (mæslinger, fåresyge og røde hunde).

61% af børnene på Steinerskolerne havde haft mæslinger.

Fermenterede grøntsager, som indeholder levende mælkesyrebakterier, var en del af kosten hos 63% af børnene på Steinerskolerne sammenlignet med 4,5% i kontrolgruppe skolerne.

Undersøgelsen viste, at der var færre tilfælde af allergisk sygdom (eksem, astma og høfeber) blandt børn fra familier med antroposofisk livsstil end blandt børn i andre familier.

På Steinerskolerne havde 13% af børnene en historik med atopi eller symptomer forenelige med atopi, sammenlignet med 25% af børnene på kontrolgruppe skolerne.

Undersøgelsen peger på at livsstilsfaktorer i forbindelse med antroposofien kan mindske risikoen for atopi i barndommen.

Et tilsvarende resultat fandt man i en tværsnitsundersøgelse fra 2006 med 6630 børn i alderen 5 til 13 år (4606 fra Steiner skoler og 2024 fra kontrolgruppe skoler) i 5 europæiske lande.

Begge studier peger på at livsstilsfaktorer i relation til den antroposofiske livsstil synes at mindske risikoen for atopisk sygdom i barndommen.

Da antroposofisk livsform oftest involverer flere af de kendetegn, der var udbredt i den almindelige befolkning for nogle årtier siden, kan undersøgelserne være med til at forklare de seneste årtiers stigning i allergiske sygdomme som eksem, astma og høfeber.

Jo yngre alder ved vaccination, des større risiko for allergi

En stor kohorteundersøgelse fra. Manitoba Universitetet (Canada) omhandlede 14.000 spædbørn der havde fået DiTeKi-vaccine i 1995. Undersøgelsen blev offentliggørt i 2008 i Journal of Allergy and Clinical Immunology.

Undersøgelsen viste, at for de børn, der begyndte “børnevaccinationsprogrammet” i den anbefalede alder på 2 måneder, var der 14% af dem der havde udviklet astma i skolealderen.

I samme undersøgelse så man at spædbørn, der først blev vaccineret 4 måneder gamle eller ældre, var der til sammenligning kun 6 % af børnene der udviklede astma.

Referencer:

Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

Statens Institut for Folkesundhed, (2007)

Link:

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_10_astma_og_allergi.pdf

Statens Institut for Folkesundhed, (2007)

Timing of routine infant vaccinations and risk of food allergy and eczema at one year of age

Link:

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/all.12830/full

Allergy - European Academy of Allergy and Clinical Immunology (2016)

Atopy in children of families with an anthroposophic lifestyle

Link til den fulde artikel: