Stivkrampevaccination
Else Jensen
Dels er sygdommen omgærdet med en sfære af noget meget uhyggeligt og altid tilstedeværende hvis børn falder og slår sig - men sjovt nok ikke hos voksne. Det er ikke det første vi tænker på når vi får et sår ved havearbejde og lignende. Og der er uden tvivl en stor gruppe voksne hvis stivkrampevaccination ikke virker mere, og hvor er så alle de tilfælde af stivkrampe henne? Der er derfor noget der tyder på at faren for stivkrampe er overdrevet. Men da sygdommen kan udvikle sig alvorligt er det naturligt, at når det er ens børn det drejer sig om, kan man let blive bange.
Der er rigtig mange henvendelser om tilfælde hvor forældre er voldsomt i tvivl om hvor udsatte børn er hvis de f.eks. ikke er vaccineret mod stivkrampe og man er usikker på hvor farlig en aktuel skade er.
Uanset hvad man vælger for sit barn er det vigtigt at man får taget grundigt stilling inden den akutte situation opstår. Det gælder selvfølgelig kun dem der ikke har fulgt stikrampevaccinationsprogrammet, - for har man det er der intet der skal tages stilling til på skadestuen. De skal ikke have hverken vaccinationer, revaccinationer eller Tetanus immunglobulin, men derimod grundig sårrensning og stillingtagen til evt forebyggelse af infektion.
Der anmeldes kun 0-2 tilfælde årligt og optræder ikke hos børn men ældre mennesker
Anbefalinger i Danmark af grundvaccination og revaccination
For at være hvad man kalder grundvaccineret skal man have modtaget 3 vaccinationer med stivkrampekomponent i.
Herefter anbefales hvert 4 år indtil 5 år og derefter hvert 10 år. Så er man både primærvaccineret og revaccineret og dette medfører at der ikke gives tetanusbehandling på skadesturen eller egen læge ved sårskader.
Har man fået 3 og 5 mdrs. vaccinationen dækker dette også ved opstået skade indtil den 3.vaccination i 12 mdrs. alderen.
Fordelen ved at være fuldt vaccineret er at man aldrig skal tage stilling til en evt. vaccination ved opstået skade. Mange børn ender i løbet af deres barndom på skadesturen og vores erfaring er at det ofte kan vække til stor bekymring og usikkerhed i det aktuelle tilfælde hvor barnet ikke er ”færdigvaccineret ” mod stivkrampe.
Men der er også på den anden side mange børn der klarer det fint med god sårrens alene i tilfælde hvor der egentlig skulle gives Tetanus immunglobulin. Det har været i tilfælde hvor egen læge eller skadestue ikke har ligget inde med det som de bør. Dette har Statens Serum Institut rådet bod på ved at gøre opmærksom på i deres seneste opdatering på området.
Revaccinerer vi for tit i Danmark?
I Danmark anbefaler man revaccination allerede efter 4 år (5 år gammel) og derefter igen 10 år imellem, - men denne artikel fra forskere fra Oregon Health og science universitet siger noget andet og de anbefaler at revaccination skema ændres til 30 år mellem revaccination således at vi udover vores grundvaccination skulle kunne nøjes med en revaccination når vi er 30 og 60 år! http://medicalxpress.com/news/2016-03-tetanus-shots-years.html
Vacciner der kan bruges til at beskytte mod stivkrampe
Som det kan ses af ovenstående oversigt er der mange vacciner der kan bruges til at give beskyttelse mod stivkrampe. Man kan også se at revaccination stort set ligner primærvaccination mht. til antigenmængde men til gengæld kun indeholder den halve mængde aluminium.
Man ser at der er en lille forskel i antigenmængden i primær og revaccination (7 LF i primær og 6 LF i revaccination.)
Man ser ligeledes at man kan bruge en revaccination med en Di- Te med den mindre antigenmængde når man er over 10 år. Det virker ulogisk. Så skulle man jo også kunne bruge den vaccine til grundvaccination.
Ifølge forespørgsel til SSI beror disse anbefalinger på mange års erfaring.
Vurdering og forslag til behandling i tvivlstilfælde
En helt uvacccineret og en der kun har fået 1 vaccine skal ved et alvorlig traume der er stivkrampesuspekt først og fremmest have Humant Tetanus immunglobulin (en indsprøjtning med færdige antistoffer)
Er man vaccineret 2 gange indenfor det sidste år kan der evt gives en 3 vaccine i stedet for humant tetanus immunglobulin.
Der skal være et minimumsinterval mellem 2 og 3 vaccination på ca 6 mdr.
Er en vaccinationsserie stoppet pga af alvorlige bivirkninger er det en god ide at få målt antistoffet for at se om det er højt nok. Det har man krav på .Ofte vil det være højt nok selv med 2 vaccinationer og så slipper man for at tage stilling til immunglobulinbehandling.
Men det er en afgørelse én læge skal foretage da det skal tages på bagrund af vævskadens omfang og karakter.
Bivirkninger ved vaccinerne ifølge indlægsseddel.
Erfaringer fra Vaccinationsforum viser dog at der også kan optræde andre bivirkninger end dem der er opgivet her. (se skemaer)
Den midlertidige børnevaccine i Danmark Hexyon
Denne børnevaccine, som også indeholder vaccine mod hepatitis B, gives fordi man er udgået for den sædvanligt brugte i Danmark.(November 2016 )
Det udsætter dem for en unødvendig risiko mht bivirkninger af alvorlige bivirkninger fra centralnervesystemet som er indberettet af vacciner med hepatitis B antigen.
Nøgleord. Stivkrampe, stivkrampevaccination
Tetanusvaccinen
|
Blod og lymfesystem Sjælden ( ≥ 1/10.000 til < 1/1.000) |
Lymfadenit. |
|
Nervesystemet Almindelig ( ≥ 1/100 til <1/10) |
Hovedpine. |
|
Hud og subkutant væv Sjælden ( ≥ 1/10.000 til < 1/1.000) |
Urticaria. |
|
Knogler, led, muskler og bindevæv Sjælden ( ≥ 1/10.000 til < 1/1.000) |
Artrit. |
|
Almene symptomer og reaktioner på administrations-stedet Almindelig ( ≥ 1/100 til <1/10) |
Utilpashed, feber ≥38°C, rødme, ømhed og hævelse på injektionsstedet. |
|
Immunsystemet Sjælden ( ≥ 1/10.000 til < 1/1.000) |
Anafylaktiske reaktioner. |
http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/GetRendition/Document-12672/html
Di-Te-Ki-Pol Act/Hib vaccinen
|
Immunsystemet Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000) Frekvens ukendt |
Anafylaktiske reaktioner. Ansigtsødem, larynxødem. |
|
Metabolisme og ernæring Meget almindelig (≥1/10) |
Appetitløshed. |
|
Psykiske forstyrrelser Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100) |
Irritabilitet og vedvarende gråd. |
|
Nervesystemet Almindelig (≥1/100 til <1/10) Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000) |
Hovedpine. Feberkramper, afebrile kramper, hypotoniske hypotensive episoder (HHE)*. |
|
Mave-tarmkanalen Almindelig (≥1/100 til <1/10) |
Diaré, opkastning, kvalme. |
|
Hud og subkutant væv Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100) Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000) Frekvens ukendt |
Eksem og/eller dermatit. Urticaria. Pruritus. |
|
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Almindelig (≥1/100 til <1/10) Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100) Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000) |
Utilpashed, feber ≥38°C, rødme, hævelser og ømhed på injektionsstedet, eller inflammation, induration Rødme, hævelser og ømhed ≥6 cm på injektionsstedet. Høj feber ≥40°C, granulom eller steril abscess på injektionsstedet, ødematøse reaktioner på nedre ekstremiteter**. |
* Nogle få tilfælde af hypotoniske-hyporesponsive episoder (HHE)
har været rapporteret.
** Har været rapporteret for vacciner indeholdende
konjugeret Haemophilus vaccine. Disse reaktioner består af ødem med cyanose eller forbigående purpura, som indtræffer inden for de første timer efter vaccinationen. De forsvinder spontant uden følgesymptomer.
http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/GetRendition/Document-18274/html
Di-Te-Ki-Pol vaccinen
|
Almindelige ( ≥ 1/100 til, <1/10) |
Ikke almindelige ( ≥ 1/1.000 til, < 1/100) |
Sjældne ( ≥ 1/10.000 til, <1/1.000) |
Meget sjældne (< 1/10.000) |
|
|
Nervesystemet |
• Hovedpine |
|
• Feberkramper • Hypotonisk-hyporesponsive episoder |
• Kramper |
|
Hud og subkutane væv |
|
• Eksem og/eller dermatitis |
• Urticaria |
|
|
Almene symptomer og reaktioner på admini-strations-stedet |
• Utilpashed • Feber ≥ 38ºC • Rødme, ømhed og hævelse på injektionsstedet. |
• Rødme, ømhed og hævelse ³ 6 cm på injektionsstedet |
• Høj feber ≥ 40ºC • Granulom eller steril abscess på injektionsstedet |
|
|
Immunsystemet |
|
|
• Anafylaktiske reaktioner |
|
|
Psykiske forstyrrelser |
|
• Irritabilitet • Vedvarende gråd. |
|
|
http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/GetRendition/Document-16869/html