Mæslingestatistikker – fup og fakta

Der har siden starten af 2015 været en del hysteri i medierne angående mæslingevaccination. Mange tal og statistikker er blevet hevet frem i forsøget på at overbevise danskerne om det fornuftige i at (tvangs)vaccinere. Men flere af disse tal har vi i Vaccinationsforum sat spørgsmålstegn ved og samler i denne artikel op på hvad der er fup og fakta.

• Myndighederne påstår, at 1/2500 mæslingeramte får hjernebetændelse (dvs. 0,4‰).

Vi spurgte Sundhedsstyrelsen om, hvor de havde dette tal fra - desværre uden et konkret svar. De henviste os i stedet til Sundhedsstyrelsens publikation fra år 2000, hvor de på side 54 skriver, at encephalitis optræder med en hyppighed på mellem 1/1000 og 1/2000 mæslingetilfælde. Dette tal gjorde bestemt ikke vores forståelse for hyppighedsraten bedre.

www.sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2000/vaccine_org/hele.pdf

Vi har derfor forstået, at vi som sædvanligt selv må begynde at grave ned i de danske tal for at få nogle svar på plads.

I en artikel i Ugeskrift for Læger, den 29. september 1980, blev der lavet en gennemgang af mæslingetilfældene i København over en 10-årig periode, fra 1969-1978. 1215 patienter blev indlagt med mæslinger i denne periode og antallet af mæslingetilfælde i det storkøbenhavnske område vurderes til at have været omkring 120.000 sammenlagt. 17 af disse patienter havde akut encephalitis, hvilket vil sige, at der er en hyppighedsrate på 0,14 ‰. En tredjedel af disse havde så følgetilstande efter sygdommen.

Skal vi nu gøre dette op i reelle tal, som myndighederne burde oplyse om, svarer det altså til, at 1/7000 mæslingeramte får hjernebetændelse og ca. 1/21.000 får mén efter sygdommen mæslinger.
Artiklen nævner i øvrigt, at ”såvel selve mæslingesygdommen som dens følgesygdomme viser meget store geografiske og tidsmæssige variationer - specielt afhængigt af ernæringstilstand, hygiejne, sociale forhold og andre miljøfaktorer”. Faktorer som heldigvis må siges at være forbedret op gennem tiden og dermed yderligere må have en nedsat risiko den dag i dag.

• Myndighederne påstår, at 1/3000 dør som konsekvens af mæslinger.

Hvor får myndighederne dette tal fra? Læser man i den publikation fra 2000, som Sundhedsstyrelsen selv henviste os til, står der i hvert fald, at ”i tidligere danske opgørelser døde 1 pr. 10.000 børn med mæslinger, og i de senere års mæslingeepidemier i USA og Europa er 1 ud af 1000 børn med mæslinger døde”.

Vi skal her huske på, at ernæringstilstand, hygiejne, sociale forhold og andre miljøfaktorer igen spiller ind og idet der findes mange lande og steder i Europa og USA er det ikke lande som vi bør sammenligne os med i disse statistikker. Ergo burde dette tal også som en start rettes fra at være 1/3000 til 1/10.000.

• Nye beregninger fra SSI siger 1/12.000

I den seneste publikation (2015) fra Statens Serum Institut (SSI) er risikoen for mæslingedødsfald i Danmark yderligere nedjusteret. SSI skriver:

I lande med god hospitalsstandard som i Danmark vil få børn dø af mæslinger, men dødsfald vil alligevel optræde blandt 1 ud af 2.500-12.000 mæslingetilfælde, afhængig af om man anvender danske historiske eller aktuelle europæiske tal for dødeligheden. I udviklingslande er dødeligheden desværre væsentligt højere, mellem 1 og 5 per 100 mæslingetilfælde.

www.ssi.dk/aktuelt/temaer/sygdomsudbrud/maeslingetema.aspx

Men selvom man specifikt lægger ud med dødeligheden i Danmark, blander SSI alligevel andre lande ind i beregningen, så man får et tag-selv-bord fra 2.500-12.000. Når eksperter bliver sendt ud til medierne, vælger de selvsagt altid fra den dyreste ende af menuen. Dvs. de ’aktuelle europæiske tal’, som ligger mellem 1/2.500-3.000 dødsfald bliver konsekvent præsenteret i medierne som gældende for Danmark.

Man sammenblander ikke bare forskellige lande, men også kategorierne ’historiske’ og ’aktuelle’tal. Således har vi danske ’historiske’ og ’aktuelle europæiske’ tal. Dette kan bruges til at vildlede på flere måder, vi så det senest i forbindelse med mæslingeudbruddet i begyndelsen af året i Tyskland. Her peger man på, at der var et dødsfald ud af 500 (senere 7-800) mæslingetilfælde, hvilket femdobler den ’aktuelle’ europæiske dødsrate, som nu ikke længere er 1 til 2.500, men blevet tryllet om til 1 til 500 og føjet til tag-selv-bordet i den festlige anledning. I samme åndedrag advarer man om, at denne epidemi med dens ekstremt høje dødsrate allerede banker på døren til Danmark, hvis vi ikke alle omgående bliver vaccineret.

Man kan også manipulere ved blot at tilbageholde tal, der ikke sælger budskabet. En artikel i Politiken afslører, at SSI været endog meget langsomme til at inkludere de historiske beregninger, som har resulteret i tallet 1/12.000. Man kan i linket herunder læse afdelingslæge hos SSI, Palle Valentiner Branths forsikringer om åbenhed og neutralitet og selv bedømme, om hans forklaring på, hvorfor vi har måttet vente 28 år på denne ret simple beregning, virker troværdig.

www.politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2676959/statens-serum-institut-aendrer-tal-for-maeslingsdoed/

Jo lavere forekomsten af mæslinger og mæslingedødsfald bliver, jo nemmere bliver det at manipulere med de ’aktuelle’ tal. Hvis vi f. eks. sætter, at Danmark har 50 mæslingetilfælde om året, ville det blive til 500 mæslingetilfælde på ti år. Hvis der derfor forekommer blot et dødsfald i forbindelse med et mæslingetilfælde i løbet af de næste ti år, vil dødsraten i Danmark pludselig være steget fireogtyvefold fra 1/12.000 til 1/500. Og fordi det nu er over en tiårig periode, kan man endda lade, som om at det er et ’historisk’ tal. I virkeligheden kræver den danske lave incidens, at man beregner over meget længere tidsperioder, end dengang vi havde titusindvis af mæslingetilfælde årligt.

Er et dødsfald ud af 12.000 mæslingetilfælde så det sidste ord? Sandsynligvis ikke. Hvis vi kigger på statistikkerne for hele århundredet, ser vi, at der har været en næsten eksponentielt faldende ratio af mæslingedødsfald til mæslingetilfælde siden 1930:

Et dødsfald per 54 mæslingetilfælde i 1880-89
1 per 65 mæslingetilfælde i 1890-99
1 per 106 mæslingetilfælde i 1900-09
1 per 205 mæslingetilfælde i 1910-19
1 per 136 mæslingetilfælde i 1920-29
1 per 304 mæslingetilfælde i 1930-39
1 per 1.057 mæslingetilfælde i 1940-49
1 per 3.294 mæslingetilfælde i 1950-59
1 per 12.114 mæslingetilfælde i 1960-86


Man ser at den faldende tendens har holdt i de fem årtier fra 1929 til 1986, året vaccinen blev indført:

1929-39: 2,3 gange stigning i mæslingeratio til dødsfald
1939-49: 3,5 gange stigning i mæslingeratio til dødsfald
1949-59: 3,1 gange stigning i mæslingeratio til dødsfald
1959-86: 3,6 gange stigning i mæslingeratio til dødsfald

Selvom den sidste periode fra 1959-86 udviser det største fald i ratioen af mæslingedødsfald til mæslingetilfælde dækker den næsten 3 årtier i stedet for et, så faldet er ikke så stort som i de tidligere perioder, men stadig særdeles imponerende i faktiske tal. Da der intet er, der tyder på, at tendensen skulle være begyndt at gå den anden vej, kan vi med rimelighed gå ud fra, at for det sidste årti fra 1976-86 er den virkelige ratio af mæslingedødsfald til mæslingetilfælde endnu lavere end 1 til 12.000. Og da vi også må formode, at vi har gjort lægevidenskabelige fremskridt i de 30 år fra 1986 til 2015, burde vi, alt andet lige, se et yderligere fald i dødsraten.


De officielle mæslingetal er undervurderede

Sundhedsmyndighederne fastholder altså at 1/3000 vil dø af mæslinger. Men disse tal svarer i realiteten til tiden, før penicillinets indførelse i Danmark i slutningen af 40´rne, og er ikke at sammenligne med den risiko, der findes i dag.

Et bedre udgangspunkt ville være sundhedsmyndighedernes egne registre. Som vi ser nedenfor, er ratio for perioden 1960-87 1/12.000, hvilket svarer til 85 registrerede dødsfald eller 3.3 årligt:

”I perioden 1960 til og med 1986 var der i alt 85 dødsfald som følge af mæslinger og dermed 3,3 dødsfald per år. I samme periode var der 1.039.378 tilfælde af mæslinger svarende til 1 dødsfald per 12.114 mæslingetilfælde Der er flere mulige årsager til faldet i dødelighed, herunder øget adgang til brug af antibiotika samt forbedret intensiv og understøttende behandling af svært syge børn.”(kilde SSI)

Men hvordan kommer SSI frem til at der var 1.039.378 mæslingetilfælde i de år, når der dels ikke var anmeldelsespligt for mæslinger for alle årene, dels har været en ukendt stor del, som slet ikke har haft lægebesøg ?

Myndighederne udtaler, at man regner med, at ca 98 % af befolkningen har haft mæslinger. I samme periode er der ifølge Damarks statistik født ca 2,1 mill børn. Så regnskabet for hele perioden mellem 1960-1987 bliver 85 dødsfald ud af ca. 2. mill smittede, ikke bare de 1.039.78 anmeldte tilfælde, som SSI regner med. Det bliver 1/27.000 og altså ikke 1/12.114 men stadig et tal på 3,3 årligt i gennemsnit og en mortalitet på 1,7.

Og ser vi på de sidste 12 år inden vaccinen blev indført , fra 1975- 87, rykker tallene sig igen. Man finder her ca. 1 tilfælde årligt. Det giver tal nærmere 1/50.000. Dog var man på daværende tidspunkt begyndt at vaccinere så småt, så derfor kan man regne med lidt færre mæslingetilfælde.


Kilder:

www.politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2546290/vaccineskeptisk-forening-danske-foraeldre-boer-vide-noget-om-fordele-og-ulemper/

www.vaccineinfo.dk/artikler/2008/vaccinationsforum-klager-over-indslag-i-tv2-om-danskernes-manglende-tilslutning-til-maeslingevaccinen.aspx?PID=474&M=NewsV2&Action=1