Man gør et barn fortræd!

Her kommer en historie fra det gamle Østtyskland. Hold nu fast. I landet, hvor man dopede idrætsudøvere uden deres viden, tvangsvaccinerede man også nyfødte spædbørn. Havde spædbarnets mor fx Hepatitis, og var der dermed en risiko for at smitten kunne overføres til barnet greb den kommunistiske stat til tvangsvaccination. I et enkelt kendt tilfælde var moderen multiallergiker, og hun var derfor naturligt angst for, at hendes nyfødte led af samme allergier og derfor ikke kunne tåle vaccinen. Smitterisikoen var tilmed meget lille – under 1%. Derfor tryglede moderen staten om ikke at gennemføre vaccinationen. Uden held. 

Det lille spædbarn blev vaccineret og blev herefter meget syg. Moderen mente, at det var på grund af vaccinen. Den østtyske stat, personificeret ved hvidkitlede bureaukrater, sagde Nein!! Staten ved bedst og forsatte vaccinationsprogrammet, selv om den lille pige nu lå med kramper. Afgørelsen blev truffet i et domstolslignende organ, hvor medlemmerne blev udstyret med tavshedspligt. Ingen offentlighed, ingen debat om indgrebet. Moderen så ingen anden udvej end at gå under jorden og flygte til Danmark. Det er alligevel for langt ude vil man måske mene, og det indrømmer vi. Overgrebene var mange i de gamle østregimer. Men historien om tvangsvaccination stammer ikke fra Den demokratiske Republik, men fra det demokratiske kongerige Danmark august 2013. Rystet?

Individet overfor staten!
Lad os lige få lidt fakta på plads. Hepatitis B også kaldet smitsom leverbetændelse er en af de hyppigste infektionssygdomme i verden. Man antager, at over 2 milliarder mennesker er inficeret. I Danmark anslås ca. 15.000 at have sygdommen, som medfører risiko for fulminant hepatitis, cirrose og leverkræft. Det er altså ikke en sygdom at spøge med. Myndigheder er forpligtet til at beskytte og varetage borgernes sundhed og trivsel. I det omfang vacciner er sikre og effektive må det derfor forventes at sundhedsmyndighederne søger størst mulig tilslutning til vaccinationsprogrammerne. Dette fremgår af Etiske overvejelser vedrørende vaccinationsprogrammet fra Vaccinationsforum, som også fremhæver, at det enkelte individ både er at opfatte som en del af et større fællesskab, nemlig samfundet, og som en person hvis rettigheder myndighederne skal respektere og beskytte. Disse to hensyn er netop kernen i sagen om den lille pige fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der bliver tvangsvaccineret første gang kort tid efter fødslen. De hvide kitler ønsker i henhold til deres opgave at beskytte samfundet mens moderen til det lille barn ønsker at beskytte sin datter. Alle handler helt som forventet – mens omkostningerne betales af et 2 måneders spædbarn.

Etisk
Syv etiske principper er opstillet til at hjælpe i vurderingen af sådanne sager, så som at vaccination skal bekæmpe alvorlige sygdomme, det skal være effektivt og sikkert, vaccinen skal overstige fordele ved andre forebyggende behandlinger, deltagelse er frivilligt med mindre en konkret og overhængende fare et til stede, befolkningen skal have tillid til vaccinationsprogrammet, og det skal vedrøre sygdomme som kan give den enkelte alvorlige komplikationer og følgevirkninger og som samtidig optræder med en vis hyppighed i befolkningen. Tilbage står to etiske principper: - De gener som deltagerne i programmet udsættes for, skal være så minimale som muligt. - Kollektive vaccinationsprogrammer skal fordele afledte fordele og ulemper ligeligt i befolkningen. I den konkrete sag er der tale om et spædbarn født i juli måned i år. Hun er datter af et adoptivbarn fra Indien, som efter ankomsten til Danmark i en alder af 4 år fik konstateret at være "rask smittebærer af Hepatitis B" og som desuden er mulitallergiker. Moderen har derfor reageret kraftigt på at vaccinere sit nyfødte spædbarn. Efter familiens opfattelse sker det forventelige nemlig at den nyfødte reagerer på vaccinationen, får kramper og medicineres med Fenemal og Keppra, også medicinen reagerer hun kraftigt på med store smerter i maven. Risiko for hjerneskader er til stede, og producenten af vaccinen skriver i indlægsseddel – godkendt af danske sundhedsmyndigheder - at hvis patienten reagerer på vaccinen fraråder man yderligere vaccination. Alligevel træffer det såkaldte Børn- og ungeudvalg, der står for at træffe beslutninger i den slags sager, beslutning om at vaccinationsprogrammet skal fortsætte – den lille pige skal have 3 yderligere vaccinationer.


Åbenhed og demokrati hænger sammen
Vi er lægfolk, og kan vanskeligt vurdere den faglige baggrund for indgrebet. Men som borgernes repræsentanter, som borgernes værn mod overgreb, er det afgørende at sikre, at der forud for sådanne indgreb i den personlige frihed, er en debat om det faglige belæg for afgørelsen, og ikke mindst en etisk drøftelse af hvor langt fællesskabet kan og vil gå i sådanne sager - om tvangsindgrebet står mål med det man ønsker at opnå, sammenholdt med risikoen for varige mén. I denne sag er der ingen offentlig debat om det faktiske grundlag, og ikke mindst om det etiske. Med andre ord: offentligheden får intet svar på om smitterisikoen er så stor, at det berettiger til et fornyet tvangsindgreb på et spædbarn, som endnu ikke er kommet sig efter det første tvangsindgreb. I den konkrete sag er det kommet frem, at Statens Serum Institut anslår smitterisikoen til under 1 % mens Regionens læger anslår smitte risikoen til 90 % Det afgørende for risikoen for Hepatitis B er antallet af markører i blodet. Ved en blodprøve i september havde moderen en viral load på 500 i blodet – det er et meget lavt antal. Vi er ikke hippokrater, og ved ikke hvad der er rigtigt.  Men som jurister ved vi, at det er fundamentalt, at vores udgangspunkt i Danmark ikke er tvang, med mindre væsentlige hensyn til almenvellet taler herfor. Fordi vi netop ikke er statsborgere i det tidligere Østtyskland eller det nuværende Kina. Den lille pige fortjener, at et åbent demokratisk samfund gør sig umage: at vi tænker os om, drøfter sagen i det åbne rum. Det har ikke været muligt i denne sag, hvor systemet ruller frem i hast og beslutningen træffes bag dobbeltlukkede døre i et domstolslignende organ. Den ansvarlige myndighed Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune er ligeledes blevet udstyres med mundkurv. 


Enden på historien –
kender vi og, at myndighederne fulgte op på sagen, og to betjente og to embedsfolk fra kommunen tog ud til mormor og morfar, for barnet skulle findes. Ved flere lejligheder har moderen fået at vide, at lader hun ikke sit barn vaccinere, ville barnet blive tvangsfjernet – hun var ikke egnet som mor, for hun har overtrådt statens regler. I vores optik har hun netop bestået som mor –hun beskytter sit lille barn mod konsekvenser, som ingen kan informere om.  Det er vel kun i østregimer, at hævn fra statens side kommer på tale. Vil tvangsfjernelsen også foregå i lukkede fora, uden etiske overvejelser? Hvad er den bedste løsning for dette barn – tvangsvaccination og tvangsfjernelse? Rystet? – det er vi. Denne familie havde kræfterne til at kæmpe mod diktaturet og slap for yderligere tvangsvaccinationer af den lille baby ved et forlig i Byretten, men det var en umenneskelig hård kamp! Uhyggelig hård kamp!