Få men alvorlige skader efter HPV vaccinen

Uanset at der er udbetalt erstatninger til alvorligt skadede efter HPV vaccinen mener sundhedsmyndighederne, at vaccinen er uden alvorlige bivirkninger

Som skrevet i Politiken undrer flere internationale eksperter sig over, at Statens Seruminstitut, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen siger der ikke er påvist sammenhæng mellem alvorlige skader og HPV vaccinen.

Eksperterne påpeger, at der både i Danmark samt udlandet er betalt store summer til skadede efter vaccinen. I Danmark drejer det sig om to unge teenagere med alvorlige neurologiske forstyrrelser, hvor der er blevet udbetalt 4,2 millioner kroner. I alt har patientforsikringen modtaget ti sager angående HPV vaccinen.

I USA drejer det sig om 49 personer med alvorlige følgevirkninger samt dødsfald. Her er 97 sager stadig under behandling.

I Sverige er to ud af 12 sager blevet anerkendt.

Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse mener dog at der, stort set, ikke er konstateret alvorlige bivirkninger set i lyset af de millioner doser givet, uden komplikationer.

Det tilrådes at kvinder fortsætter med at lade sig screene, da man ikke ved om vaccinen beskytter på længere sigt.

Screening er gratis for kvinder mellem 23 og 65 og vaccinen ligeledes for kvinder født mellem 1985-1992.

For andre koster vaccinen 1300 pr. injektion.


Vaccinationsforums kommentar:
Foreningen har fået en del henvendelser om meget alvorlige reaktioner efter denne vaccine. Desværre er der ingen læger der har kunnet hjælpe disse piger da man ikke kan finde ud af diagnose og derfor heller ikke af behandling.


Resume af artikel skrevet den 3. Maj 2013 i Berlingske af Thomas Sand:
http://www.b.dk/nationalt/faa-men-alvorlige-skader-efter-hpv-vaccine


Skrevet af:
Flemming Borregaard Olsen