”Forskere maner frygt for børnevaccine i jorden”

– Forskning eller smart salgsteknik?

En artikel med titlen ”Forskere maner frygt for børnevaccine i jorden” blev bragt i Politiken den 27. februar i år og refererer til en ny dansk undersøgelse blandt 380.000 børn. Undersøgelsen afviser en mulig sammenhæng mellem vaccinefremkaldte feberkramper og epilepsi og konkluderer, at Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinen er ”ret sikker”.


Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinen, som blev indført som en samlet vaccine i Danmark i 2002, og som cirka 90 % af danske børn vaccineres med, er nu frikendt for mistanken om at være årsag til epilepsi. Det siger en ny undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ”Journal of the 
American Medical Association”.

Undersøgelsen konkluderer, at der er en øget risiko for krampeanfald som følge af feber, den dag barnet vaccineres, men set over en uge og på længere sigt er der ingen forskel på børn, der er vaccineret, og børn der ikke er. Ifølge speciallæge i neurologi og klinisk farmakologi ved Aarhus Universitet, Jakob Christensen, der er en af forskerne bag undersøgelsen, påviser undersøgelsen ingen sammenhæng mellem brug af vaccinen og øget risiko for at udvikle epilepsi.

Det får afdelingslæge ved epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut, Peter Henrik Andersen, til at konkludere, at den nye undersøgelse er en vigtig bekræftelse på, at de vacciner, der bruges i de store børnevaccinationsprogrammer herhjemme, generelt er meget sikre.

»Vi kan nu med ret stor sikkerhed sige, at bivirkningerne er små, og at der ikke er fare for at få epilepsi ved brug af denne vaccine. Og det er vigtigt, for vacciner er et lægemiddel, og så er der altid en risiko for bivirkninger, og der kan være nogle, som er sjældne, men alvorlige, og som derfor kun vil kunne afdækkes med omfattende undersøgelser som den her«, siger han.

Artiklen benytter lejligheden til at understrege, at mistanken om en mulig sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme for længst er afvist, samt at frygten for denne vaccine er et stort problem, fordi en sygdom som mæslinger i visse tilfælde kan give alvorlige komplikationer for uvaccinerede.


VaccinationsForum’s kommentar

Det første man tænker, når man ser avisoverskriften ”Forskere maner frygt for børnevaccine i jorden”, er: Igen en artikel om, at der stort set ingen alvorlige bivirkninger forekommer i det danske børnevaccinationsprogram, og at den sidste bekymring for alvorlige bivirkninger dermed er manet endegyldigt i jorden.

Når vi i VaccinationsForum vurderer en avisartikel som denne, tænker vi som udgangspunkt:

Hvorfor er artiklen skrevet? Og det, der her umiddelbart falder os ind, er, at myndighederne i de seneste år har konstateret en lavere og lavere tilslutning til Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinen. Man antager i undersøgelsen, at årsagen til dette fænomen er det ry, som den gamle kighostevaccine havde, og som var grunden til, at den blev udskiftet, – nemlig at den kunne give hjerneskader. Men er det nu årsagen? Denne viden om den gamle kighostevaccine ligger mange år tilbage i tiden, og nutidens forældre har vel dårligt hørt om problematikken.

Årsagen til den vigende tilslutning til børnevaccinationsprogrammet kunne lige såvel være hele konceptet fra myndighedernes side med flere og flere vacciner til småbørn. Hertil kommer det faktum, at både myndigheder og sagkundskab benægter eksistensen af alvorlige bivirkninger, – både når det gælder information før en vaccination og hjælp i den ulykkelige situation, når alvorlige bivirkninger allerede er opstået. En sådan holdning rygtes blandt forældre, og efter foreningens opfattelse er dette i høj grad medvirkende til, at tilliden til vaccinationsprogrammet er dalende.

Men ét er sikkert. Artiklens mål som sådan er at få flere til at tilvælge denne vaccine. Hos målgruppe og forbrugere er der dog i de senere år opstået mistanke om, at alle disse omtaler af vacciner i medierne i virkeligheden er skjult reklame fra vaccineindustrien.

Her er vi ved et interessant punkt i artiklen. Når der skrives om sikkerheden og effekten af vacciner produceret på Statens Serum Institut, ser man som oftest en af de ansatte herfra figurere som medforfatter til artiklen. I den her omtalte artikel er det statistikeren Anders Hviid. Den statistiske metode er noget af det vigtigste i forskning af denne art, og den er umådelig svær at gennemskue for menigmand.

Det er altså statistik, man bruger for at afgøre, om vaccinen kan give epilepsi. Statistik er selvfølgelig en udmærket metode til visse typer forskning, men når en alvorlig skade som eksempelvis epilepsi kun forekommer meget sjældent, kan den alene af den grund være svær at opfange i statistiske beregninger.

Statistik kan ikke bevise en årsagssammenhæng, men den kan derimod være en taknemmelig forskningsmetode, for den kan vendes og drejes på mange måder og dermed også skjule særlige og ubehagelige forhold, specielt når det drejer sig om små tal.

En anden betænkelighed ved det statistiske design er den måde, hvorpå man definerer vaccinerede og uvaccinerede. Alle i undersøgelsen er jo vaccinerede. Forskellen på vaccinerede og uvaccinerede er her alene et spørgsmål om tidspunktet for, hvornår de pågældende har fået vaccinationen, og det er vel strengt taget ikke det, der almindeligvis ligger i begrebet vaccinerede og uvaccinerede.

Institute of Medicine, som er en uafhængig rådgivende organisation for den amerikanske stat i bl.a. sundhedsspørgsmål, har for nylig udgivet rapporten ”Adverse Effects of Vaccines”. Her gennemgås også emnet kramper efter Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinen. Instituttets konklusion er: ”En bivirkning som epilepsi opstået efter feberkramper i forbindelse med vaccination kan hverken be- eller afkræftes på grundlag af den foreliggende forskning”. Vil det så dermed sige, at Institute of Medicine’s konklusion tilsidesættes med den nye danske forskning?

I forbindelse med denne form for forskning findes der regler, der påbyder forskerne at afgive en erklæring om interessekonflikter. Af en sådan erklæring skal det fremgå, om forskerne har interessekonflikter såsom økonomisk vinding eller anden personlig fordel, der kan have betydning for den konklusion, deres forskning fremkommer med. Disse retningslinjer om interessekonflikter er ikke ens over hele verden, men lægetidsskriftet JAMA har, ikke uvæsentligt at bemærke, et regelsæt der tillader, at en forsker (i dette tilfælde Anders Hviid) kan erklære sig uden interessekonflikter, selvom han er ansat hos netop den medicinalproducent, hvis produkt forskningen drejer sig om.

Sidst men ikke mindst skriver de fleste journalister artikler som ”Forskere maner frygt for børnevacciner i jorden” på baggrund af en pressemeddelelse udsendt af forskerne, og journalisterne har således ikke selv udledt konklusionerne eller taget stilling til forskningsmetode etc. De formidler blot forskernes holdning i dagspressen. I virkelighedens verden er det derfor forskerne selv, der skriver pressemeddelelserne, og journalister refererer bare, hvad der står i en sådan pressemeddelelse. Dette er nok værd at vide, når man læser aviser.

VaccinationsForum har sendt en mail til forfatteren af den omtalte avisartikel med spørgsmålet om, hvilken metode han har brugt, da han skrev artiklen til avisen: Er artiklen et referat af en pressemeddelelse, eller har journalisten arbejdet selvstændigt med den? Vi har endnu ikke fået svar.


Kilder:
JAMA, February 22/29, 2012—Vol 307, No. 8 Risk of febrile seizures and epilepsy after vaccination with diphtheria, tetanus, acellular pertussis, inactivated poliovirus, and haemophilus influenzae type B.