Bivirkninger ved børnevaccine skjult i 19 år
Det var overskriften på en to-siders artikel i Ekstrabladet den 26. november 2011 om en ung pige, der har fået afslag på at få rejst en erstatningssag i Arbejdsskadestyrelsen i 2011 pga. forældelse. Sagen drejer sig om en formodet vaccineskade fra 1987, hvor en høreskade angiveligt er opstået som følge af en MFR-vaccination. Lægerne dengang benægtede en sammenhæng, hvilket medførte, at skaden aldrig blev anmeldt.
Det drejer sig om 27-årige Karina, der i 1986 fik MFR-vaccinen som 3-årig og efter forældrenes observation efterfølgende mistede hørelsen. Den er nu nedsat 40-60 %.
Alle læger, familien kom i nærheden af de følgende år, benægtede en sammenhæng, og derfor blev skaden aldrig anmeldt til hverken Lægemiddelstyrelsen eller Arbejdsskadestyrelsen.
MFR-vaccinens indlægsseddel oplyste fra 1987 og frem til 2006 da heller ikke om en sådan bivirkning. Den blev først tilføjet i 2006.
Karina, der i dag læser til socialrådgiver, har søgt aktindsigt i indberetningerne af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen for at se, om årsagen til den manglende oplysning på MFR-vaccinens indlægsseddel om høreskader som bivirkning skyldes, at der ikke var indberettet nogen sager, – men det var der! 10 stk. i alt inden for den nævnte årrække. Der er endda udbetalt erstatning for netop denne skadetype, og 5 børn har tilmed fået erstatning indenfor den pågældende periode.
Da Karina i 2011 opdagede, at indlægssedlen for MFR-vaccinen var blevet ændret i 2006, søgte hun erstatning i Arbejdsskadestyrelsen. Her blev hun konfronteret med det svar, at styrelsen slet ikke ville rejse sagen, da den var faldet for 20 års forældelsesfristen, – noget Lægemiddelstyrelsen og lægerne egentlig er skyld i. Men Karina betaler prisen for en ødelagt hørelse og går samtidig glip af sin retmæssige erstatning på et betragteligt pengebeløb.
Forfatteren til artiklen i Ekstrabladet har henvendt sig til Lægemiddelstyrelsen angående de problemer, Karina har fremført om den manglende oplysning på indlægssedlen. Men overlæge for Forbrugersikkerhed Doris Irene Stenver fra Lægemiddelstyrelsen udtaler til Ekstrabladet, at hun ikke mener, der hverken har været eller er problemer i denne sag, som kan henføres til Lægemiddelstyrelsen, og derfor kan man heller ikke bebrejde styrelsen noget. Hun slutter af med at sige: ”I dag offentliggør vi alt, hvad vi har fået af indberetninger på vacciner i børnevaccinationsprogrammet i vores nyhedsbrev.” Citat slut.
VaccinationsForum, der også er citeret i artiklen, udtaler, at foreningen ikke mener, Lægemiddelstyrelsen har levet op til sin opgave om at sikre læger og befolkning tilstrækkelig oplysning om bivirkninger ved MFR-vaccinen på indlægssedlen.
VaccinationsForums kommentar til sagen
Ikke et ord hører man fra Doris Stenver om Lægemiddelstyrelsens svigt i overvågningen af bivirkninger og offentliggørelsen af disse i de 10 år, styrelsen har været overdraget opgaven fra Statens Serum Institut. Ej heller et ord om den manglende opdatering af bivirkninger på indlægssedlen, som er et af Lægemiddelstyrelsens ansvarsområder.
Når der har været 10 indberetninger om høreskader som bivirkning, har styrelsen naturligvis været vidende om dem. Hvorfor er de så ikke i løbet af så lang en årrække offentliggjort og tilføjet på MFR-vaccinens indlægsseddel?
Doris Stenver fremhæver, at Lægemiddelstyrelsen offentliggør alle bivirkninger i sit nyhedsbrev.
Læs det og se, at der intet nævnes om, hvilke bivirkninger der er indberettet i styrelsens rapporter om bivirkninger ved børnevaccinationsprogrammet. Der står kun beskrevet, at der er indberettet et vist antal.
Når der ikke står præciseret, hvilke bivirkninger det drejer sig om, er lægerne vel stadig lige kloge på, hvilke alvorlige og sjældne bivirkninger, der kan opstå!
Opfølgende artikel i Ekstrabladet den 2. december 2011
”Nyt håb for Karina” er overskriften denne gang."
Her er sundhedsminister Astrid Krag kommet på banen og udtaler: ”Jeg vil overveje, om man kan indføre en dispensationsmulighed i klage- og erstatningsloven, hvis der er særlige omstændigheder, der taler for det.”
På spørgsmålet om hvorfor der overhovedet skal være en forældelsesfrist, forsvarer ministeren det med, at det bliver sværere at afgøre et erstatningsspørgsmål, jo længere tid der går.