Wakefield - en Whistleblower?

Der har været og er fortsat rigtig megen omtale af, hvad medierne kalder en svindler: lægen Wakefield.

I sin kerne handler sagen imidlertid om, at der mangler tilslutning til MFR-vaccinen. Det har betydet et prestigetab for læger, der anbefaler den, og tab af indkomst for vaccineindustrien. Lægger man dertil, at der evt. er tale om en farlig vaccine, som i visse tilfælde kan medføre autisme, har vi også at gøre med både skandale og tragedie, men den vinkel mangler 
i mediernes omtale.


Er han en whistleblower?
Wakefield-sagen er afstedkommet af 12 engelske børn, som ret pludseligt udviklede autisme, og da alle børnene led af mave-tarmproblemer, konsulterede de Wakefield, der er tarmkirurg. I forbindelse med sine undersøgelser af børnene fik Andrew Wakefield mistanke om, at de var blevet syge af MFR-vaccinen – og det er her, det alvorlige kommer ind, – han oplyste derfor læger og befolkning om sine iagttagelser ved at omtale de 12 tilfælde i et af verdens mest ansete lægetidsskrifter ”The Lancet” i 1999.

Er Wakefield således en whistleblower? – Altså en person, der informerer offentligheden om uredelige eller mistænkelige forhold, og som er vigtig for demokratiet men ikke desto mindre bliver behandlet som en illoyal?
Man kan få tanken…

Det sker ikke ofte, at der råbes vagt i gevær fra egne rækker, men Wakefield var bekymret over MFR-vaccinen. Da han er tarmkirurg, har han muligvis i begyndelsen ikke helt vidst, hvad han begav sig ud på, men det endte med, at han i 2010 fik frataget sin autorisation som læge af lægesammenslutningen General Medical Council. Som årsag angav man, at sammenkædningen af børnenes tarmproblemer med psykiske forstyrrelser var uetisk handling mod disse børn, og at det var Wakefield selv, der opfandt symptomerne. Der var derfor ifølge lægesammenslutningen tale om svindel med forskningen, og motivet var penge.
At ”The Lancet” samtidig fjernede Wakefields artikel fra deres arkiv som en konsekvens heraf, gav omverdenen den opfattelse, at der nu var ført bevis for, at vaccinen ikke kunne medføre autisme.


Journalisters og mediers rolle
For kort tid siden går sagen så på ny i pressen med store overskrifter. Denne gang er det lægetidsskriftet ”British Medical Journal”, der sætter sagen på mediedagsordenen igen. Pennen bliver fortsat ført af den britiske journalist Brian Deer, som er den person, der bl.a. for Sunday Times of London mere eller mindre har ført korstoget i medierne.

Danske journalister har i den forbindelse også ringet til VaccinationsForum, idet mange tror, det drejer sig om en ny, alvorlig sag, og frem for alt synes det som om, journalisterne slet ikke kender forhistorien og derfor står med en stor, opsigtsvækkende svindelsag indenfor forskning i vaccineskader. Fælles for journalisternes opfattelse er, at forbindelsen mellem autisme og MFR-vaccinen nu videnskabeligt kan afvises.

Brian Deer er således den, der fra begyndelsen på det nærmeste både har anklaget Wakefield og fordømt hans forskning. Der er altså tale om en fagligt inkompetent person, som ikke har nogen legitimitet, hvor det drejer sig om kliniske iagttagelser, symptomer og sygdomme beskrevet i klinikken. Selvom Brian Deer hverken er læge eller forsker men derimod journalist, er hans anklager og korstog modtaget med åbne arme af dem, der ikke ønsker MFR-vaccinen miskrediteret på nogen måde. Dette har banet vejen for, at General Medical Council kunne fratage Wakefield hans autorisation og dermed levebrød.

Hele verdenspressen kopierer anklagerne, som sprøjtes ud til nyhedsbureauerne, der ufortrødent sender dem videre i systemet. Så godt som ingen journalister gør noget for at bore i anklagerne. De gentager blot de oprindelige kritikpunkter og dømmer på det nærmeste Wakefield i folkets domstol: pressen.

Man kan konstatere, at alle danske journalister har gjort ligeså, – altså ukritisk viderebragt tvivlsomme anklager. Intet sted i den danske presse har man gjort sig den ulejlighed at grave dybere i sagen. F.eks. kunne man læse i Berlingske den 6. februar 2011, at: ”Der lå ikke kun videnskabelig uredelighed, men regulær forfalskning bag den undersøgelse …”. Det vil få enhver læser til at tro, at vi her har med en storsvindler at gøre, der for egen økonomisk vindings skyld har brugt de 12 autistiske børn til fremme af sin egen sag.


Kompetence til at bedømme var ikke til stede
Man må nok spørge, hvordan anklagerne ser ud fra et forskningsmæssigt synspunkt. England har ikke en pendant til det organ, vi bruger i Danmark til den slags afgørelser, nemlig ”Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed”, hvor alle medlemmer af rådet skal være anerkendte forskere.
I England er det som nævnt det faglige råd af læger, General Medical Council, som bl.a. har kompetence til at give og fratage autorisationer, der bedømte Wakefields forskning og fandt den uetisk. Det gav dem åbenbart også mulighed for at fratage ham hans autorisation.
Sikkert er det, at de 2 lægetidsskrifter ”The Lancet” og ”British Medical Journal”, som også er meget involveret i hele sagen, har spillet med i kulissen. Man må nemlig ikke glemme, at disse tidsskrifter er afhængige af midler fra medicinalindustrien og således også fra vaccineindustrien. Det er en gåde, at ingen journalister opfanger denne vinkel, – en vinkel der peger på magtmisbrug, og som det er journalisters fornemste opgave at afsløre.


Wakefield tilbageviser alle beskyldninger.
Det specielle ved denne sag er fortsat, at rigtigt mange forældre simpelthen ikke tror på, der er hold i anklagerne mod Wakefield, og de nægter stadig at lade deres børn modtage vaccinen. I Wakefields hjemland, England, er det kun et sted mellem 60-70 % af børnene, der vaccineres med MFR-vaccinen, og herhjemme står det heller ikke godt til. Visse steder i Danmark var tilslutningen til MFR-vaccinen i 2009 nede på 84 %.

Andrew Wakefield har udgivet sin version af sagen i bogform. Her beskriver han, hvordan læger, der sætter spørgsmålstegn ved vacciner, bliver forfulgt og ødelagt. Sidst men ikke mindst skildres tragedien for de børn, der har udviklet autisme efter MFR-vaccination.
I dag bor Wakefield i Austin, Texas, hvor han tidligere arbejdede i et autismecenter kaldet Thoughtful House, indtil han måtte forlade også dette pga. sagen mod ham. Nu hjælper han andre videnskabsfolk med deres forskning i autisme i et forsøg på at afdække miljø-påvirkninger, og ikke blot genetiske, som mulig årsag til autisme, da netop disse faktorer kan være med til at forklare den eksplosive stigning i antallet af tilfælde.

Wakefield til de autismeramte familier: “It has been a far less rocky road for me than it has for you guys, so no complaints.”… “I have no intention of going away.”


Gode kilder til Wakefield-sagen findes på disse links:
www.naturalnews.com/z031117_BMJ_Dr_Andrew_Wakefield.html
www.naturalnews.tv/v.asp?v=608256A446123276E4E72A5351322186