Referat af foredrag med Elisabeth Møller-Hansen i Århus

En blæsende onsdag aften i slutningen af august 2010 bød VaccinationsForum indenfor i Otto Fox studiet til foredragsaften med den antroposofiske læge, Elisabeth Møller-Hansen. Det lille rum var tætpakket af de små 30 tilhørere. Der emmede af spændt forventning og hygge.


Af Astrid G. Carstensen og Kathrine Ørnsholt. – Kontaktpersoner for Århus lokalgruppe.

Elisabeth Møller-Hansen startede med sine synspunkter om børnevacciner og børnesygdommene og udtalte, at forældre og andre, der er i tvivl om vaccinationer, skal søge oplysningsgrundlag for at træffe det rigtige valg.

Børnesygdomme er infektionssygdomme og naturlige processer, idet de er en del af biologien i og omkring os. Børnesygdomme er mikroorganismer, som vi ikke kan være foruden, ligesom vi ikke kommer uden om at trække vejret. De sidste 100 år har vi prøvet at bekæmpe disse mikroorganismer ved at vaccinere. Man kan stille spørgsmålet, hvad det fører med sig? Eksempelvis steg astmatilfældene, da tuberkulosevaccinen blev indført. Har det en sammenhæng? Det blev stående som et åbent spørgsmål, som ingen kan svare på. Dog konkluderede Elisabeth Møller-Hansen, at vi som mennesker er afhængige af den store mikroflora og mødet med den, og at det lader til, at der kommer nye sygdomme frem, når man skubber andre sygdomme ud.

Elisabeth Møller-Hansen tog fat på børnesygdommen mæslinger. I hendes generation mødte alle børn mæslinger og dannede antistoffer. Hver tredje år brød en epidemi ud igen, så de der havde haft sygdommen mødte den igen og fik en ‘booster’ til immunforsvaret uden at blive syge. Mæslingevaccinen blev indført i 1986 i Danmark, og vi ser således, at langt de fleste af den yngre generation, som er blevet vaccineret, ikke har dannet antistoffer og derved ikke har immunitet. De møder ikke sygdommen hvert tredje år, da mæslinger næsten er udryddet herhjemme, og epidemier opstår ikke over store geografiske områder.

Mæslinger hos en voksen kan være farlig, da man kommer op på 40 graders feber, hvilket kan være svært for den voksne krop at håndtere. Barnekroppen er bedre rustet hertil.

Mæslinger er en stærk og kraftig infektionssygdom med et fire ugers forløb, hvor den nysmittede i inkubationstiden i 1-1½ uge har det ok. Det er her smitten spreder sig til omgivelserne. Derefter kommer den første febertop med temperaturstigning op til 40 grader. Børn har typisk den dramatiske feberkurve og er usandsynligt sat til i forkølelse med hoste, slim, og blussende ansigt, og der kan dannes øjenkartar. Barnet har væske i overmål overalt. Der kræves almindelig feberpleje: væske, fred, ro og tryghed i et mørkt rum. Så falder feberen pludseligt, og barnet har det ok i ½ uges tid. Dernæst kommer anden febertop, som varer i tre døgn med udslæt startende bag øret ned over ansigtet og kroppen og ekstremiteterne. Udslættet flyder sammen i store plamager og bleger langsomt af over i det blålige violette. Sygdommen går således et lag dybere i immunsystemet. Rekonvalescensperioden kommer herefter, hvor kroppen har gjort sig nye biologiske erfaringer. Barnet kræver fred og ro i en uges tid, så immunsystemet kan få lagret de nye informationer. Her kan komplikationerne bryde frem: mellemørebetændelse, lungebetændelse, eksem eller hjernebetændelse, HVIS barnet ikke får fred og ro osv. Problemet ved at give barnet ro er i mange tilfælde forældrenes arbejde, da de færreste kan tage fri i fire uger, og mange bedsteforældre er stadig erhvervsaktive nu om dage. Man bør undgå mad, hvis barnet ikke vil have det, og undgå mælk. Desuden skal man reagere, hvis barnet bliver fjernt og viser tegn på nakkestivhed.

I Afrika er der en god grund til at vaccinere børnene for mæslinger, da de ofte er fejlernærede og således ikke modstandsdygtige til at kæmpe imod nogle af følgesygdommene som eksempelvis lungebetændelse, og så dør de af komplikationerne. Ligeledes kan kronisk syge børn i Danmark redde livet ved at blive vaccineret, da komplikationerne ved selve sygdommen er langt højere end komplikationerne ved vaccinen. Almindeligt raske børn har modstandskraft til at gennemgå børnesygdommene, men man skal dog være opmærksom på senkomplikationer som eksempelvis mellemørebetændelse eller lungebetændelse ved børnesygdommen.


Fakta om børnesygdomme og vaccinationer:

- Jo hyppigere man har haft børnesygdomme generelt, jo bedre er man rustet imod autoimmune sygdomme (fx cancer, sclerose, diabetes type 1). Har man gennemgået enten mæslinger, røde hunde eller skoldkopper, reduceres cancertilfældene med 20 %.

- Der er ikke lavet undersøgelser over, hvor længe immuniteten varer ved de forskellige vaccinationer undtagen ved difteri, som er i ca. 
15 år.

- En svensk undersøgelse i 1990’erne slog fast, at ca. 5-10 % af alle vaccinerede ikke reagerede på vaccinen. Det er genetikken, der bestemmer, om man reagerer eller ej. Ved en revaccination var der heller ikke en reaktion. Det vil sige, at ca. 5-10 % af befolkningen ikke er dækket af mæslinge-vaccinen.

- Andre undersøgelser har vist, at 1 ud af 8000 får hjernebetændelse af mæslinger. Sammenlignet får 1 ud af 14.000 hjernebetændelse af vaccinen. Man kan tolke tallene forskelligt, men Elisabeth Møller-Hansen gjorde os klart, at hun ikke synes, der er så stor en forskel.

- Mæslingevaccinen belaster tarmsystemet og kan give kroniske tarmsygdomme. Vaccinen kan også belaste og skade centralnervesystemet og bygspytkirtlen (type 1 diabetes, hvor fåresygevaccinen også belaster).

- Rødehunde-vaccinen og Hepatitis B-vaccinen sættes i forbindelse med børnegigt og sclerose (hos yngre mennesker).

- Man ser en voldsom stigning i børnediabetes i sammenhæng med vaccinationsprogrammet. Fåresygevaccinen er hovedmistænkt.
Vacciner er altså ikke så ukomplicerede, som de bliver fremlagt af Sundhedsstyrelsen.


Tanker for og imod vacciner
Man skal som forældre gøre sig klart, om man har tid og overskud til at støtte sit syge barn med især ro og fred, eller om man vil vælge at sige ja tak til antibiotikabehandling, hvis ens barn eksempelvis får kighoste. Ifølge Elisabeth Møller-Hansen er der ikke forskel på at vaccinere og give antibiotika. Er man som forældre tryg ved den beslutning at undlade at vaccinere og søge hjælp ved en fagmand, hvis barnet får en af børnesygdommene?

Et andet spørgsmål kan være, om man skal vaccinere tidligt i barndommen, eller om man skal vente til senere?

Sammenhængen mellem fåresyge i puberteten og faldende sædkvalitet og andre kønsrelaterede problemer (hos drengebørn) er blevet afkræftet af flere undersøgelser.


Alle de kloge spørgsmål:
Efter en pause med te/kaffe og kage gik vi i gang med alle de kloge spørgsmål fra alle de fremmødte:


Smittekæde
:
Forældre og Fødsel har en smittekæde, men den fungerer tilsyneladende ikke i praksis, da de fleste børnesygdomme ikke smitter mere, når man har fået konstateret, at det er den pågældende sygdom. Det kan således være svært at møde de forskellige sygdomme. Den største chance for at møde sygdomme er ved at finde ligesindede i små skovbørnehaver eller i alternative skoler som eksempelvis Rudolf Steiner.

Hvis der kun er 85 % deltagelse til MFR-vaccinen, var det nemmere, at der opstod epidemier. De vaccinerede ville derved også få gevinst, da de får boostet deres immunitet.


Hvorfor er almindelige læger for vacciner?
På medicinstudiet bliver de undervist i, at der ikke findes komplikationer ved vacciner, og de bliver heller ikke præsenteret for den alternative litteratur om vacciner.


Kan man få delt vacciner?
Elisabeths holdning er, at man ikke bør dele MFR-vaccinen, da komplikationerne ofte kommer af bæresubstansen i vaccinen. Mindre belastning opstår ved færre vacciner.


Stivkrampe:
Man skal være opmærksom ved dybe sår eller dybe bid og ved jord- og gødningsforurenede sår. Der er ca. et tilfælde om året i Danmark.

Fuldt udviklet stivkrampe kan behandles med medicin og respirator.


Findes der polio og difteri i Danmark?
Nej, de ses ikke i Danmark. Polio var ved at blive trukket ud af vaccinationsprogrammet, men så opstod en epidemi i Afrika. Ca. hvert 10. år opstår et enkelt tilfælde af difteri. Det er en god idé at vaccinere, når man skal ud på rejse i 3. verdenslande.

Vi takkede af for en rigtigt god og lærerig aften og gik alle hjem med lidt mere viden og nok endnu flere spørgsmål.