Kritik af WHO's vaccinationsprogrammer fra seriøse forskere

I Jyllandsposten kunne man d. 2.4. læse kroniken ”Vaccinationens janushoved” af forfatter og cand.scient., Sissel Jo-Gazan, hvori hun tager kampen op mod Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
De fastholder nemlig ukritisk et globalt vaccinationsprogram, selvom en del undersøgelser fra forskellige lande tyder på, at programmet på den ene side beskytter effektivt mod visse dødelige sygdomme, men på den anden side ser ud til at svække børns immunforsvar, så de i større omfang dør af andre sygdomme.

Sissel Jo-Gazan er uddannet biolog. Hun har været på besøg i det vestafrikanske land Guinea-Bissau. Her opholdt hun sig i hovedstaden Bissau, hvor hun i en tid fulgte det daglige arbejde på den dansk-guineanske forskerstation for folkesundhed, Bandim Health Projekt (BHP).

BHP følger dagligt 100.000 mennesker i 6 forstadsdistrikter samt i 180 landsbyer i landsområderne.
BHP blev startet af den danske antropolog Peter Aaby, der fandt ud af, at det ikke var underernæring og socialt dårlige kår, der var skyld i den høje børnedødelighed, men derimod det enorme infektionstryk, der var i de børnerige familier, der sov tæt sammen.

Mange døde af mæslinger, og et storstilet mæslingevaccineprogram blev sat i værk med det resultat, at dødeligheden faldt så drastisk, at det ikke udelukkende kunne forklares ud fra den beskyttelse, mæslingevaccinen gav. Alt tydede på, at mæslingevaccinen stimulerede immunforsvaret så positivt, at de vaccinerede børn - ud over at blive beskyttet mod mæslinger – blev modstandsdygtige over for andre dødbringende infektionssygdomme.
Denne observation blev startskuddet til Bandim Health Projekt, som i dag står bag nogle af verdens mest kontroversielle, banebrydende observationer inden for folkesundhed og kritisk vaccineforskning.

Sissel Jo-Gazan påpeger, at det er helt fantastisk, at mæslingevaccinen virker stimulerende på immunforsvaret, men BHP kan dokumentere, at DTP-vaccinen (difteri – stivkrampe – polio) har den stik modsatte effekt, nemlig at den svækker immunforsvaret, og at det er for dårligt, at WHO ikke vil anerkende dette og ikke evaluerer vaccinen på ny.

I et studie af 2 grupper børn, hvor kun den ene gruppe blev vaccineret med DTP, har BHP konstateret en markant højere dødelighed i gruppen af vaccinerede børn sammenlignet med dødeligheden i den ikke-vaccinerede gruppe. Efter gennemgribende undersøgelser kan BHP således konstatere, at DTP svækker immunforsvaret i en sådan grad, at det medfører forhøjet dødelighed.

Disse resultater har ikke fået WHO til at reagere eller anerkende, at der er alvorlige problemer forbundet med DTP-vaccinen. Situationen er derfor den, at vi har en verdenssundhedsorganisation der fastholder et globalt vaccinationsprogram, der på den ene side beskytter mod dødelige sygdomme, men som også svækker de vaccinerede børns immunforsvar, så de i større omfang dør af andre sygdomme.

Og WHO burde vide bedre, mener Sissel Jo-Gazan. For 20 år siden, i 1989, indførte WHO nemlig den såkaldte højdosis mæslingevaccine (HTMV). Den var designet til at beskytte mere effektivt mod mæslinger end den mæslingevaccine (MV), der allerede var på markedet.
MTMV-vaccinen virkede tilsyneladende efter hensigten, men Bandim-teamet opdagede, at der var dobbelt så mange børn, der døde af andre sygdomme i den gruppe der blev vaccineret med MTMV sammenlignet med den gruppe børn, der modtog den gamle mæslingevaccine.
Allerede dengang henvendte Bandim-teamet sig straks til WHO, der dog først afviste observationerne. Først senere, da andre forskerteam fra andre lande gjorde de samme observationer blev højdosis mæslingevaccinen trukket tilbage.
Bandim-teamet regnede ud, at hvis dette ikke var sket, ville vaccinerne hvert år have kostet en halv million børn livet alene i Afrika. Det ville højst sandsynligt ikke engang være blevet opdaget.

WHO er verdens førende sundhedsorganisation, det er en institution, der repræsenterer den globale sundhed og det er ikke i orden, at den er så afvisende over for den kritik, som BHP med baggrund i 30 års forskning har forsøgt at rejse, mener Sissel Jo-Gazan.

Efter sit ophold i Guinea-Bissau siger hun, at det er hendes indtryk at vaccineforskningen har brug for et paradigmeskift, for der må og skal være plads til kritik af de gældende vaccinationsprogrammer, også selv om programmerne effektueres af veletablerede organisationer som WHO. Hun siger også, at WHO må være forpligtiget til at være åben og undersøgende over for dokumenteret kritik, hvis den fortsat vil kunne kalde sine programmer for videnskabelige og begrundede.

Sissel Jo-Gazan bringer også et andet aspekt ind i billedet, og det er, hvorvidt man er lige omhyggelig og kritisk i forhold til vaccinationer, når det gælder afrikanske børn, som når man vaccinerer danske børn.

Hun påpeger, at vores sundhedssystem er så finmasket, at en vaccine straks ville blive trukket tilbage, hvis der var klare indikationer på, at der opstod problemer efter vaccination. Ansvarlige hoveder ville rulle, og presse og patientklagenævn ville gløde. Det er bare ikke tilfældet i Afrika.

Det burde være overflødigt at sige, at der ikke må være forskel på behandlingen af danske og afrikanske børn. Det bør være en selvfølge, at man er omhyggelig og kritisk, og dette er især afgørende når tiltagene finder sted i den fattige del af verden, hvor de er helt afhængige af den vestlige, industrialiserede verdens sundhedsvidenskab. Afrikanerne tager med kyshånd imod de vacciner, som ifølge WHO er gode for deres børn, de har jo ikke noget alternativ, siger hun.


Kilde: Jyllandsposten 2.4.2009