Sig nej tak til HPV-vaccinen

Refereret af Christina Stentoft


"Sig nej tak til HPV-vaccinen, men ja tak til regelmæssige (Pap-test)" - opfordrer Alicia Priest fra Victoria i Canada

Alicia Priest, der er tidligere sygeplejerske, men nu arbejder som freelance skribent, opfordrer i sit debatindlæg alle unge kvinder - og alle unge piger, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut, samt alle forældre til unge piger til at stoppe op og lytte til hendes budskab.

For som hun skriver, bliver vi i øjeblikket bombarderet med lovprisninger af den nye HPV-vaccine mod livmoderhalskræft – også kaldet human-papilloma-virus-vaccine, som for ganske nylig er blevet godkendt af sundhedsmyndighederne i Canada og af 'FDA' (U.S. Food and Drug Administration) under navnet ”Gardasil”.

Alicia Priest ønsker at give et mere nuanceret billede af problematikken omkring den nye HPV-vaccine og dermed at spille op mod den ensidige information, der kommer fra både sundhedsmyndigheder og fra de store farmaceutiske firmaer - der allerede har store TV – kampagner kørende. Budskabet lyder: HPV-vaccine til alle unge piger og kvinder fra 9 til 26 år for at forebygge livmoderhalskræft.

At sundhedsmyndighederne og farmaindustrien går sammen om at anbefale HPV-vaccinen til alle piger/kvinder fra 9-26 år, som en effektiv beskyttelse mod livmoderhalskræft, ser ved første øjekast måske fornuftigt ud, men fakta omkring livmoderhalskræft og vaccination er set med Alicia Priests øjne mere komplekse end som så.

Det er vigtigt at huske, at selv om livmoderhalskræft primært er en seksuel overført sygdom, spiller også andre faktorer som rygning, dårlig ernæringsstatus og nedsat immunforsvar en stor rolle i forhold til udviklingen af sygdommen. En anden yderst vigtig kendsgerning er, at der findes flere stammer af HPV-virus og den udviklede vaccine beskytter desværre kun mod de to hyppigste former (HPV 16 og HPV 18) samt to andre virustyper, der kan give kønsvorter.

Alicia Priest er derfor bekymret for, at en tvungen HPV-vaccine ikke kan eliminere behovet for regelmæssige ”Pap-tests”, oplysning om sikker sex eller opfordringer til en overvejende monogam livsførelse. Det er en kendsgerning, at unge kvinder, der har mange skiftende seksualpartnere og som iøvrigt har en tidlig seksualdebut, har en markant højere risiko for at udvikle livmoderhalskræft. HPV-vaccinen vil blot give denne gruppe unge kvinder en falsk tryghed omkring deres seksuelle adfærd, da vaccinen jo ikke dækker alle former for HPV-virus.

Mange unge kvinder bliver unødvendigt bekymrede, når det i TV-programmer hævdes, at infektion med kønsvorter uvilkårligt udvikler sig til livmoderhalskræft. Dette er ikke sandt, for forskningen viser, at mange af de kvinder, der smittes med HPV-virus, faktisk har et stærkt nok immunforsvar til at nedkæmpe virus, således at den ikke udvikler sig til livmoderhalskræft. Det er også muligt at blive smittet med virus flere gange i livet uden helbredsmæssige konsekvenser. Typisk ses det, at det er fattige kvinder, der lever under dårlige sociale vilkår, der er mest udsatte for at udvikle livmoderhalskræft efter smitte med HPV-virus. Det vil sige, at også sociale og økonomiske uligheder spiller en stor rolle i fakta omkring udviklingen af sygdommen ....

Det bedste våben mod livmoderhalskræft vil derfor i følge Alicia Priest stadigvæk være de regelmæssige ”Pap-test”, som beviseligt har sænket antallet af cancertilfælde. Siden de regelmæssige ”Pap-tests” blev indført for 50 år siden er antallet af sygdomstilfælde faldet med 50% i følge de canadiske sundhedsmyndigheder. Der dør ca. 400 kvinder af livmoderhalskræft om året i Canada, det er statistisk 0,002 % af den kvindelige befolkning.

Mange kvinder får i dag foretaget disse regelmæssige ”Pap-test” – men ikke alle - og de fleste tilfælde af livmoderhalskræft ses faktisk i den gruppe, der ikke bliver regelmæssigt undersøgt. Disse kvinder er ofte emmigranter, som hverken taler fransk eller engelsk, fattige og socialt dårligt stillede kvinder og de kvinder, der bor så afsides, at de reelt er uden adgang til sundhedsmyndighedernes tilbud. Det er præcis de samme kvinder, der ikke vil få glæde af HPV-vaccinen, så måske ville det give mere mening at forbedre disse kvinders livsbetingelser og adgang til 'Pap-tests' i stedet for at bruge skyhøje summer på vaccination?

Set i lyset af, at vaccinen ikke eliminerer behovet for ”Pap-tests”, da vaccinen jo kun beskytter mod 2 typer af HPV-virus, og at den ikke er virksom, hvis den først gives efter de unge kvinders seksuelle debut og eventuelle første kontakt med virus, er vaccinen stort set nytteløs for de unge og for de voksne kvinder. Derfor er den primære målgruppe da også piger på 9-12 år. Men teenagersex er et følsomt emne og mange forældre vil efter Alicia Priests mening afholde sig fra at vaccinere deres unge døtre for en seksuelt overført sygdom allerede i den unge alder. HPV-vaccinen kaster mange forældre ud i svære sociale, etiske, kulturelle og religiøse overvejelser.

Dertil kommer også, at vaccinen er hundedyr. Man skal have 3 vacciner inden for en 6 måneders periode, hvilket tilsammen koster omkring 400$ = ca. 2000 kr ( I Danmark ca 3000 kr.) Hvis disse udgifter skal dækkes af sundhedsmyndighederne, bliver det en stor byrde for et i forvejen presset system og vaccinen vil som nævnt ikke kunne erstatte tilbuddet om regelmæssige ”Pap-tests”.

Er HPV-vaccinen så virkelig et værdifuldt redskab i kampen mod livmoderhalskræft eller er det bare en ekstra udgift til sundhedssystemet spørger Alicia Priest? Set i lyset af de skitserede kendsgerninger, skulle man måske hellere holde fast i den effektive mulighed, vi har i forhold til livmoderhalskræft nemlig ”Pap-tests”. Et vaccinetilbud til alle kvinder er i følge Alicia Priest at skyde med spredehagl mod en relativ sjælden sygdom. Hun så hellere helt specifikke og målrettede tiltag i forhold til de fattige og dårligst stillede kvinder, der virkelig er i risikogruppen for at udvikle livmoderhalskræft – blandt andet fordi de ikke bliver regelmæssigt testet med ”Pap-tests”.