Norske kvinder kritiske overfor HPV-vaccinen
Refereret af Hanne Boss
I Norge har der i noget tid været en lige så livlig debat omkring HPV-vaccinen, som der er herhjemme i Danmark.
Folkehelseinstituttet (Sundhedsstyrelsen) i Norge er kommet med et forslag om at indføre HPV-vaccinen i det nationale vaccinationsprogram, men dette mødte modstand på helseministerens høring.
Høringen blev arrangeret, som følge af at der er fremkommet en del kritik gennem medierne. Bl.a. er der fremkommet rapporter om alvorlige bivirkninger og endda dødsfald. Der efterlyses også dokumentation på langtidseffekterne.
Helse- og omsorgsminister Sylvia Brustad ønsker nogle flere indlæg i debatten, før hun tager beslutning om at fremlægge et program for regeringen, hvor HPV-vaccinen indføres. Et sådant program vil koste 1,5 milliarder kroner.
De mandlige repræsentanter i debatten inkluderede Geir Stene-Larsen fra Folkehelseinstituttet og direktør John Arne Røttingen fra Det Nationale Kundskabscenter for Helsetjenesten. De holdt pro-indlæggene og mener klart, at livmoderhalskræft er et så stort helseproblem i Norge, at man bør skolevaccinere alle 11-12 årige piger. De påpeger, at der hvert år er ca. 300 kvinder, der får livmoderhalskræft, og at mellem 80-100 dør som følge af denne diagnose.
De kvindelige repræsentanter; der var inviteret til at komme med indlæg, var Frøydis Langmark fra Kræftregistret og redaktør Charlotte Haug fra Tidsskrift for Den Norske Lægeforening.
Frøydis Langmark mener ikke at livmoderhalskræft er et stort helseproblem i den vestlige verden.
Hun siger bl.a.:
”Der er ingen tvivl om at vaccinen er effektiv i forhold til dagens HPV-problematik, og der ser ud til at være få dokumenterede komplikationer. Men det drejer sig om at vaccinere unge, raske mennesker – børn – mod en sygdom de måske vil udvikle som voksne. Og der er også mange ubesvarede spørgsmål om vaccine-effekterne på lang sigt.
Selv om den er virksom mod to typer papilloma-virus i dag, kan virusbilledet ændre sig. Desuden er det en kostbar vaccine, og det er spørgsmålet, om vi skal bruge så mange resurser på et så trods alt begrænset helseproblem i vor del af verden”.
Der registreres og behandles ca. 3000 tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft i Norge pr. år. Det sker, fordi man ikke ved, hvem der ubehandlet vil udvikle kræft. Forkæmperne for vaccinen har påpeget, at det lægger beslag på mange resurser i sundhedsvæsenet, men Langmark mener alligevel, at der bør satses på forskningsprojekter over længere tid, før HPV-programmet igangsættes.
Langmark får følge af redaktør Charlotte Haug, Tidsskrift for den Norske Lægeforening. Hun har for nylig skrevet en kritisk artikel om emnet. Også hun er fortaler for kontrollerede studier, som kan sammenligne forskellen mellem kvinder, som er blevet vaccineret, og kvinder som ikke er blevet vaccineret.
Desuden siger hun at man heller ikke reelt ved, om vaccinen forebygger kræft. Man ved kun, at den forebygger forstadier til livmoderhalskræft. Der er for mange ubesvarede spørgsmål i denne sag, til det er forsvarligt, at sætte en massevaccinering i gang. Der er jo ikke tale om nogen dødelig epidemi, siger Charlotte Haug.
Departementsråd Anne Kari Lande Hasle, som ledede høringen, meddelte ikke noget om, hvornår Helse- og omsorgsministeriet tager en beslutning i sagen og fremlægger sagen i regeringen. Men spørgsmålet er, om helse- og omsorgsminister Sylvia Brustad vil trodse de vigtige kvinderøster i helse-Norge. Det kan hænde, at hun vælger før-var-princippet og venter, til man ved mere om langtidsvirkningerne.
Kilde: Dagbladet 13. juni 2007 www.dagbladet.no