Mercks vaccine Gardasil mod HPV valgt til børnevaccinationsprogrammet.

Efter beslutningen om at der skulle indføres en vaccine mod HPV i børnevaccinationsprogrammet, skulle der så vælges mellem de to vacciner der er på markedet.
Vacciner fra henholdsvis Merck & CO (MSD)og Glaxo SmithKline.

Sundhedsstyrelsen afstod fra at være den institution der foretog dette valg. Det blev overladt til afdelingschef i Epidemiologisk afdeling, Kåre Mølbak, Statens Serum Institut. Denne beslutning blev taget i samråd med Statens Serum Instituts ledelse og kammeradvokaten skriver Dagens Medicin.

Mercks vaccine hedder Gardasil og begrundelsen for valget er ifølge Kåre Mølbak ssi at den også beskytter mod kønsvorter. Danmark har aldrig før brugt kammeradvokaten til at være med til at vælge en vaccine i børnevaccinationsprogrammet, og der foreligger heller ikke noget om begrundelsen for det. Kåre Mølbak har været formand for MTVprojektet om samme vaccine. I samme projektgruppe sad Susanne Kjær Kræftens bekæmpelse. Hun har netop udført sit forskningsarbejde om vaccinen for Merck & Co( MSD)


Kilde:
Dagens Medicin