Vaccinationer - fordele og ulemper. Foredrag af Jackie Swartz

For Jackie Swartz er vaccinationer aldrig enten eller. Risikoen for alvorlige bivirkninger ved vacciner skal afvejes i forhold til risikoen ved selve sygdommen, hvis der støder alvorlige komplikationer til. Der skal en individuel vurdering til, og han går ikke ind for massevaccinationer.

Som børnepsykiater arbejder Jackie Swartz (JS) med børn, der har vedvarende problemer, som f.eks. DAMP og autisme. Han har hele spektret, fra de lettere forstyrrelser til de meget skadede børn, og det var, hvad der førte til, at han kom til at beskæftige sig med vaccinespørgsmål.

– Jeg arbejdede med børn, som var blevet syge, og jeg kunne se i journalerne, at de havde epilepsi. Forud var gået en feberkrampe, og forud for feberkrampen en vaccination. Det fremgik af journalerne.

Efter flere af disse fund ringede JS til Bivirkningsværket. Her fik han at vide, at bivirkninger ved vacciner formentlig var underrapporteret.

– Der findes mange børn som på en eller anden måde ikke tåler vacciner. Man kan også spørge, findes der noget barn, som tåler vacciner? Der er mange andre spørgsmål man kan stille omkring vaccinationer, og et af dem er, om der findes noget godt ved sygdomme? Det gør der - ud fra antroposofisk tænkemåde - ved mæslinger. Ifølge JS kan man betragte mæslinger som en udviklingskrise barnet skal igennem, og får barnet mæslinger er det gennemgribende sygt med høj feber. Men når barnet har stået sygdommen igennem har det erhvervet livsvarig immunitet mod sygdommen. Dertil kommer, at det ofte kan noget, som det ikke kunne før. Måske kan barnet knappe skjorten selv, dets tegninger bliver bedre, eller barnet hænger ikke længere så meget i mors skørter. JS fortæller også, at han aldrig har set børn foretage udviklingsspring i forbindelse med mæslingevaccination.

– Skillelinjen er, at i den 3. verden dør børn af mæslinger siger JS.

Ifølge JS er det en påstand, at vacciner har udryddet syg-domme. Han har egenhændigt tjekket statistikkerne i det offentlige register, f.eks. den over difteri, der begynder i 1911.

– Sygdomsforekomsten og dødsfaldene var gået ned, inden man begyndte at vaccinere. Dødsfaldene som følge af tetanus var gået ned, inden man begyndte at vaccinere. Inden man begyndte at vaccinere mod mæslinger i Sverige var der stor variation i forekomsten, men i gamle dage rapporterede de læger på landet, som passede store distrikter også om vejret, og ifølge den svenske børnepsykiater kan man læse ud af de bevarede oplysninger, at der var færre udbrud af mæslinger i de år, hvor der var en god høst.

– Hvad er det egentlig, der beskytter mod sygdomme, spørger JS, og henviser til, at der i USA er mange, der får mæslinger, selvom de er fuldt vaccinerede. Ligeledes henviser han til, at der findes andre lettere virussygdomme, som er øget, siden man begyndte at vaccinere.

 

Underraportering af bivirkninger

Konklusionen må være, at der er stor underrapportering af samtlige bivirkninger der ses på kort sigt efter vacciner.

tem, hormonsystem og psyken

For at undersøge om almindelige bivirkninger er ufarlige, undersøgte JS koppevaccinen og dens virkning, i 1920’ernes Tyskland. Her vaccinerede man børn over 3 år mod kopper, og flere af disse børn døde. Før børnene døde sås hyppigt følgende bivirkninger: Apati, akut søvnbehov, umotivation, krampeanfald, umotiveret gråd.

Dette tyder på at et specielt område i hjerne er ramt og man kalder det en post-vaccinations- encephalit.

I 1940’erne ændres alderen for vaccination, så børnene vaccineredes før de var fyldt 3 år, og nu så man følgende bivirkninger: Feber, træthed, irritabilitet, nedsat appetit – disse er almindelige bivirkninger ved vaccination i dag og lægen har derfor ikke anmeldelsespligt.

Ovenstående bivirkninger tyder på, at der er tale om en generel påvirkning af hjerne, og man kalder det for en post-vaccinations-encephalopati.

Ud af dette fremgår det, at almindelige bivirkninger godt kan forårsage en skade på hjernen.

"Alvoren af en bivirkning beror ikke primært på hvor ofte den forekommer, men hvilke konsekvenser den får for vores barn"

Jackie Swartz

Med udgangspunkt i børnepsykiatrien ses at en hjerneskade kraftigt øger risikoen for at et barn kan udvikle psykiske problemer, hvor det især er det psykosociale område der rammes, så børnene får svært ved at indgå i sociale relationer. Disse problemer opdages oftest først når barnet er omkring skolealderen. Når barnets hjerne udsættes for irritation kan det påvirke modningen af centralnervesystemet (CNS), uden at der har været kraftige bivirkninger til stede.

Vaccination kan give en general hjerneskade – encephalit, som påvirker demyaliseringen ("affedtningen") af nervecellerne, hvorved det umodne nervesystem påvirkes. Børn under 2 år får betydelig flere og alvorligere følger efter sådan en hjerneskade end ældre børn. I børnevaccinationsprogrammet får børnene hovedparten af vaccinerne før de er fyldt 2 år.

I Sverige er der en kraftig stigning i antallet af børn med diagnosen DAMP.

Ved diagnosen DAMP er feberkramper almindelig i anamnesen, og den ses også som en almindelig bivirkning ved børnevaccination. DAMP-børn kan udvise autistiske træk, som er et symptom på forsinket modning af CNS.

Følgende model viser sammenhængen mellem de væsentlige "systemer" i kroppen – vaccination kan forstyrre udviklingen / funktionen af alle disse systemer. (Her mangler en illustration/red.)


Mæslinger
JS refererede fra et forskningsstudie vedr. mæslinger, han har udarbejdet fra 1994-1996. I undersøgelsen deltog 235 personer i alderen 1- 44 år. Den aldersgruppe med størst hyppighed af mæslinger, var gruppen fra 8 – 16 år, hvilket understreger at det er blevet vanskeligere at få mæs-linger som barn i dag. JS følger børnene under hele sygdomsforløbet og forældrene får udleveret et spørgeskema som de svare på og returnere 5 uger efter sygdommen.

Mæslingers udvikling:
9.-11. dag: inkubationstid
11.-14. dag: forkølelse og feber
14.-19. dag: udslet og høj feber
19.-28. dag: aftagning

Der var bl.a. følgende akutte komplikationer:

Lungebetændelse, astma, inflammation, og ca. 40 % havde over 40 ºC i feber.

Da der er forskellige grunde til ikke at lade sit barn vaccinere, må forældrene beslutte om børnene skal smittes med mæslinger. Dog skal forældre være opmærksomme på, at børnene ofte får høj feber, dvs. > 40 ºC, og der kan være længere tids sygdom. Det ses at sygeperioden kan være længere for ældre børn (2-3 uger).

Det er vigtigt at børnene ikke får febernedsættende medicin som kan være med til at stop-pe udviklingen af udslættet. Børnene skal have udslæt over hele kroppen da sygdommen ellers kan vende sig "indad i kroppen". F.eks. "sætte sig på hjernen", hvis barnet kun har udslag i ansigtet. Vi kan frem-me udviklingen af udslættet, ved f.eks. at give børnene varme fodbade og naturmedicin (f.eks. Belladonna).

Kun ca. 20% modtog ikke nogen medicinsk behandling i sygeperioden,- de fleste fik antropologisk medicin.

På spørgeskemaet angående barnets udvikling efter mæslinger (5 uger efter), ses at 67 % mener at deres barn har haft fremgang i udviklingen, og kun 4.% mener at deres barn har haft tilbagegang i udviklingen. JS har aldrig hørt forældre til MFR-vaccinerede børn fortælle om disse fremskridt.

Der ses bl.a. følgende fremskridt i udviklingen for børn < 7 år:

"De begynder at sove godt". "Bliver bedre sprogligt og motorisk". "Har ikke længere mavekneb". "Kan tåle mælk uden at få eksem". "Er mere harmoniske og koncentrerede".

Der meldes tilbagegang i udviklingen blandt de 4-44 årrige. De er blevet "mere svage og har nedsat kraft".

Hvis man ser kritisk på undersøgelsen, var udgangspunktet at alle forældrene havde valgt ikke at vaccinere deres børn, og de var derfor positive over for sygdommen og mindre positive overfor vaccinen. Familiernes livsstil kan muligvis også havde haft indflydelse på resultaterne.

Deltagerne i undersøgelsen har haft følgende opvækstmiljø:
- Økologiske/biodynamiske råvarer

- Spist grønsager syrnet med mælkesyre (bl.a. surkål o.l./red.)

- Fået antroposofisk medicin

- Sparsomt med antibiotika

- Sparsomt med antipyretika

- Individuelt vaccinationsprogram

- Rudolf Steiner pædagogik

Konklusion på rapporten er, at mæslinger er en gennemgribende sygdom, som med rette viden og behandling efter antroposofiske principper, giver barnet mulighed for kropslig, åndelig og social udvikling. Man kan anskue mæslinger som en "udviklingskrise".


Allergi
I forlængelse af mæslingestudiet, blev JS tilbudt at deltage i en undersøgelse omhandlende allergi hos børn. Han har været børnelæge på en antroposofisk skole, hvor han mener at der er en mindre forekomst af allergi blandt børnene, og derfor vil disse børn være interessante at inddrage i et studie.

Der findes mange forskellige årsager til allergi/astma. F.eks. indeklimaet, infektioner, fødevarer, antibiotika, samt måske vaccinationer.

JS har undersøgt om livsstil påvirker forekomsten af allergi hos børn.

I studiet deltog 295 børn i alderen 5-13 år, fra en antroposofisk skole. For at indgå i undersøgelsen var betingelsen bl.a., restriktiv brug af antibiotika, febernedsættende medicin og vaccinationer. Kosten skulle desuden være biodynamisk og grønsagerne syrnet med laktobaciller.

Ca. 60 % af disse børn har haft mæslinger.

I kontrolgruppen var der 390 børn fra en almindelig folkeskole.

Generelt var der en højere procentdel at børnene fra folkeskolen, med allergier som enten var diagnosticeret klinisk, ved stikprøve eller blodprøve.

Resultatet på undersøgelsen var, at faktorer i den antroposofiske livsstil mindsker risikoen for allergi hos børnene, med ca. 50 procent.

I forlængelse af denne undersøgelse, valgte de også at se på om der skulle være en kobling mellem tarmfloraen og den specifikke livsstil – da både allergi og tarmfloraen påvirker immunforsvaret.

I undersøgelsen deltog 69 børn fra 1- 24 mdr., opvokset i et antroposofisk miljø, og 59 børn fra 1-24 mdr., som udgjorde kontrolgruppen og som ikke var opvokset i dette miljø. Man fandt frem til, at faktorer i den antroposofiske livsstil påvirker tarmfloraen hos børnene.

Konklusionen på undersøgelserne er, at børn der har haft mæslinger har mindre risiko for at udvikle allergi, mens allergi er hyppigere hos MFR-vaccinerede børn. I forhold til kosten, ses mindre forekomst af astmatisk eksem (allergi) når man spiser biodynamisk. Der ses ikke samme tendens hvis man spiser økologisk mad.

Der skal dog foretages flere undersøgelser, hvis det skal uddybes hvordan hhv. vacciner og børnesygdomme påvirker barnets modning og udvikling.

Jackie Swartz er et menneske, der udtrykker sig forsigtigt og venligt, men han spørger, om det kunne tænkes, at man ændrede de officielle vaccinationstidspunkter?

– Vaccinationer skal ses i sammenhæng med autisme, DAMP, diabetes og allergi.

– Diabetes er øget indenfor de sidste fem, seks, syv år blandt børn. At noget er almindeligt, behøver ikke betyde, at det er ufarligt, siger børnepsykiateren og henviser til begrebet "post vaccinations encephalopati", der betyder en generel hjernepåvirkning.

En tilhører på VaccinationsForums jubilæumskonference vil vide, hvad børnepsykiaterens kollegaer siger, når han fremkommer med sine erfaringer og viden omkring syge børn og deres forudgående vaccinationshistorier.

– De siger ingenting, svarer Jackie Swatz.