Skal vi også vaccinere mod skoldkopper i Danmark?
Kilde: Dr. med. Steffen Rabe, pediatriker & Klassisk Homøopat www.impf-info.de
Oversat af Anette Winther
Skal undersøgelser foretaget af vaccineproducenter ligge til grund for vacciners indførelse i børnevaccinationsprogrammet? Noget tyder på at det er tilfældet i Tyskland.
STIKO anbefaler i den nyeste udgave af deres vaccinationsanbefalinger nu også en skoldkoppevaccination af alle børn mellem 11 og 14 måneder såvel som revaccination af ældre børn, som hidtil ikke blev syge af skoldkopper – dette er en klar afvigelse fra den hidtidige strategi, om kun at lade risikopatienter vaccinere (f.eks. indenfor immunundertrykkende sygdomme eller terapier).
Grundlag for denne taktikændring er åbenbart en undersøgelse, som blev gennemført på vegne af skoldkoppe-vaccineproducent GlaxoScmithKline som producerede usædvanlige tal på baggrund af en usædvanlig metodik: de spurgte knapt 300 lægepraksiser telefonisk om deres iagttagelser af skoldkopper, som lægerne huskede dem (i alt 1134 tilfælde) og ud af de 76 meldte komplikationer blev en komplikationsrate på 5,7% udregnet. Ganske vist led 90 af de omfattede patienter (8%) af immundefekter, (hvorved komplikationerne rent teoretisk kunne være optrådt alene i denne gruppe…) og med i denne sammenhæng blev omfattet 13 mellemørebetændelser og 12 bronkitistilfælde frafalder 25 (33% af komplikationerne) til sygdomme, som sædvanligvis ikke gælder som typiske komplikationer i forbindelse med skoldkopper (som sandsynligvis intet har med dem at gøre…).
Fuldstændig upåagtet bliver kendsgerningen i denne form af dataregistrering, at man f.eks. i en familie med flere børn ikke altid konsulterer lægen for hvert tilfælde. Selvom der ikke optrådte dødsfald i iagttagelsesperioden, kommer denne arbejdsgruppe til det resultat, at der i Tyskland hvert år må regnes med 20 dødsfald som en komplikation af skoldkopper (Wurzler 2002).
Dette står i en klar modsigelse til alle hidtidige (lægemiddeluafhængige) erkendelser og undersøgelser omkring skoldkopper og deres komplikationer.
* ESPED (Statistisk enhed for sjældne pædiatriske sygdomme i Tyskland) beregner i en undersøgelse fra 1997 for børn med et godt immunforsvar optil 16 år, at en stationær behandling kun var nødvendig ved mindre end 1 per 100.000 børn og år, blivende følgeskader blev i denne undersøgelse observeret ved 6 børn, der blev ikke berettet om dødsfald (Ziebold 2001).
* Ifølge det statistiske forbundsdepartement (www.gbe-bund.de) var der i Tyskland i årene 1998-2002 gennemsnitligt mindre end 6 dødsfald per år pga. skoldkopper og mindre end en tredjedel af dem var under 15 år.
* Dette stemmer overens med den dertil hørende pædiatriske faglitteratur, som siger at skoldkoppekomplikationer mest truer immunsvækkede patienter eller de ikke-vaccinerede gravides ufødte børn. For normalbefolkningen forløber børnesygdommen dog uden komplikationer.
Argumentationen for at vaccinere pga. skoldkoppekomplikationer halter, fordi selvom der bliver konstateret færre sygdomstilfælde, har man i forskellige undersøgelser ikke kunnet fremvise færre tilfælde af stationære behandlinger af skoldkoppekomplikationer (Sewar 2002, Galil 2002, Ratner 2002). En undersøgelse har dog fundet færre streptokokke-hudinfektioner som følge af skoldkopper, men det er uden at sygdomstilfældenes antal er faldet (Patel 2004).
Skoldkoppevaccinen beskytter ikke fuldstændigt, derfor er der i børnehaver/skoler ofte udbrud af skoldkopper, selvom de fleste er vaccinerede (Lee 2004, Tugwell 2004, Galil 2002). Epidemiologer frygter en stigning i tilfælde af helvedesild (Herpes zoster), som en opflamning af skoldkopper i voksenalderen, som opstår, fordi immuniteten aftager (Goldmann 2004).
Vaccineproducenterne påstår også, at vaccinen er af økonomisk fordel - børnene får færre sygedage, men den påstand er også baseret på ovenstående tvivlsomme tal og på en antaget vaccinedækning på 85%. Denne er kun opnået i de dele af USA, hvor man kun må komme i institution, hvis man er vaccineret, ellers ligger tallet på 70%.
For at sammenfatte er det svært udfra den viden man har om skoldkopper fra neutrale kilder at følge STIKOs strategiændring fra at vaccinere risikopatienter hen til den generelle vaccination. Igen er det påfaldende, at en ny vaccine kommer på markedet samtidig med at STIKO udsender en passende vaccinationsanbefaling og igen er der højlydt brug for en deklaration af eventuelle interessekonflikter ved medicinske offentliggørelser, især hvis de har karakter af retningslinjer som denne STIKO-anbefaling…
Arzneitelegramm 2004; 35; 80-81
Arzneitelegramm 2004; 35; 92-93
Galil, K: Pediatr. Infect. Dis. J 2002; 21:931-4
Galil, K: N. Engl. J. Med. 2002; 347:1909-15
Goldmann, G: Vaccine 2004 (in press)
Lee, B: J. Infect. Dis. 2004; 190: 477-83
Patel, R: J. Pediatr. 2004; 144: 68-74
Ratner, A: Pediatr Infect. Dis. J. 2002; 21: 927-30
Seward, J. : JAMA 2002; 287: 606-11
Tugwell, B: Pediatrics 2004; 113: 455-9
Wutzler, P: Dt. Ärzteblatt,, 2002; 99; A1024-9
Ziebold, C.: Pediatrics 2001; 108; E79;
http://www.pediatrics.org/cgi/content/full/108/5/e79
Skoldkoppevaccinen
Vaccinen mod skoldkopper findes også i Danmark og bliver brugt i specielt indikerede tilfælde til at vaccinerer særligt udsatte personer med f.eks. immundefektsygdomme.
Man kunne frygte at den også ville blive forsøgt indført i det danske vaccinationsprogram med den begrundelse at den kan gives i den samme sprøjte som MFR-vaccinen og at det jo derfor ikke betyder flere stik, men er en yderligere beskyttelse af vores børn til næsten samme pris.
STIKO
I Tyskland bliver anbefalingerne af vacciner i børnevaccinationsprogrammet og indikationsvacciner udarbejdet af STIKO (Ständige Impfkommision, den til stadighed siddede vaccinationskommision/red.) ved Robert-Koch-instituttet, denne opgave varetages i DK af SSI (Statens Seruminstitut).