Såkaldt uafhængig forskergruppe - Cochrane - ind i autisme/MFR debatten

Cochranegruppen, en gruppe af forskere som kritisk gennemgår hvad der bliver offentliggjort af medicinsk forskning, er nu gået ind i en research omkring forskningen af en børnevaccine. Deres mål er at sikre at offentliggjort forskning har en videnskabelig tyngde hvor brugerne kan regne med de fremkomne resultater (såkaldt evidens). Debatten om hvorvidt MFR-vaccinen i særlige tilfælde kan udløse autisme er tilsyneladende endeløs. Der fremkommer stadig nyt, og alle hidtidige forsøg på at afslutte emnet er mislykkedes. Det hilser VaccinationsForum velkommen. Ingen forældre, der har været vidne til at deres barn blev autist efter vaccinen, har kunnet godtage denne fuldkomne fritagelse, som er hvad vi hidtil er blevet præsenteret for.


Den engelske selvhjælpsgruppe for vaccineskadede børns pleje- og omsorgsbehov (JABS) har gået den seneste tilbagevisning af en mulig sammenhæng mellem MFR og autisme efter i sømmene. Den seneste rapport, der er gennemført af en gruppe Cochraneforskere i Storbritannien konkluderer ikke uventet, at der INGEN sammenhæng er, men læs nedenstående hvordan JABS påpeger svagheder i undersøgernes argumentation.

JABS står for Justice Awareness and Basic Support. Det kan oversættes med Retfærdighed, Opmærksomhed og den Nødvendige Støtte.

JABS mener, at det er et betydningsfuldt arbejde. Siden MFR-vaccinen blev indført i 1988 har Sundhedsstyrelsen (The Department of Health) citeret mange rapporter for at være det afgørende bevis på, at vaccinen er sikker og effektiv. Det er interessant, at forfatterne til Cochrane-gennemgangen har gransket 5000 studier indenfor området og i denne sammenhæng fundet hovedparten mangelfulde. I første omgang blev 5000 artikler gransket og reduceret til 139. Disse blev yderligere gransket og igen indskrænket til 31, som de vurderede muligvis kunne leve op til deres kriterier for at blive taget i betragtning.
Forfatterne til Cochrane-gennemgangen er faktisk ganske kritiske overfor de fremgangsmåder, der er brugt i mange af de større undersøgelser, der altid bliver holdt frem i det afgørende øjeblik for at modbevise nogen antydninger af alvorlige reaktioner som følge af MFR-vaccine.


Tre eksempler er som følger
1) De citerer Peltolas forsøg fra 1986. Forfatteren har offentligt udtalt, at studiet ikke blev designet med henblik på at opsamle tilfælde af autisme eller tarmsygdom.

2) Det andet studie i gennemgangen er det danske af Kreesten M. Madsen 2002. ”Madsens fortolkning blev gjort vanskelig, fordi opfølgningstiden for de unge patienter i studiet er uensartet. Desuden anvender Madsen datoen, hvor der blevet stillet diagnose frem for at bruge det tidspunkt, hvor symptomerne på autisme viser sig (Side 7). Der kan gå adskillige måneder inden en diagnose efterspørges, eftersom det normalt er en af de sidste muligheder, der bliver taget i betragtning (red fremhævning).

3) Cochrane-folkene bruger også den rapport Smeeth har udarbejdet 2004. ”Studiet var baseret på data fra den database de praktiserende læger i Storbritannien råder over (Side 8) Indledningsvis fastslås det ligeud, at der mangler nogle data, faktisk hedder det ”Af de 17 studier hvor der tydeligvis manglede data om uforudsete hændelser, manglede fire studier mellem 11 procent og 20 procent. (Bloom 1975, Madsen 2002, Makela 2002, Smeeth 2004) Side 6. Andre pointer i gennemgangen: Gyldigheden af bevismateriale andre steder fra, der blev inkluderet i forsøgene, var også lav. Beskrivelserne af forsøgsdeltagerne, svar rater (især i ikke randomiserede forsøg), vaccineindhold og eksponering var rapporteret på en dårlig og utilstrækkelig måde, og disse indikatorer er alle vigtige, når der skal udledes noget generelt (Side 9). Behovet for forskning – design og rapportering af resultater omkring sikkerhed ved MFR-vaccineforsøg bør forbedres både før og efter markedsføring, og standardiserede definitioner på bivirkninger bør indføres. JABS har følgende kommentarer til Cochrane-gennemgangens konklusioner:

JABS har følgende kommentarer til Cochrane-gennemgangens konklutioner:
1. Der er ikke nogen sandsynlig forbindelse mellem MFR-vaccine og blivende handicap, Crohns sygdom og autisme medregnet.

2. MFR er en vigtig vaccine som har forebygget sygdomme, der stadig indebærer en tung byrde af død og komplikationer, hvor vaccinen ikke bruges konsekvent.

3. Den manglende tillid til MFR har i vidt omfang skadet folkesundheden.

4. Folk, der argumenterer for eller imod brugen af nogen terapi bør kontrollere, at de baserer deres konklusioner på omhyggeligt samlede beviser, og ikke blot på forudindtaget meningsdannelse, spekulation eller mistanke.


Som svar på punkt 1:
a) Den amerikanske regering har et nationalt erstatningsprogram for vaccineskader og 14 procent af kravene er udbetalt til børn skadet af MFR-vaccination.

b) De japanske myndigheder har udbetalt omfattende kompensationer til forældre til MFR-skadede børn efter et succesfyldt søgsmål i marts 2004.

c) Den britiske regering har en betalingsenhed for vaccineskader, der har udbetalt hundredtusindvis af pund til børn berørt af børnevacciner – herunder MFR.


Som svar til punkt 3:
Denne udtalelse skyder forbi målet. Det er ikke forældres prioritet at beskytte den offentlige sundhed. Forældrenes vigtigste motivation er at beskytte børnene mod de værste aspekter af den aktuelle sygdom og at beskytte dem mod mulige vaccineskader. Forældre har brug for præcis information og valgmuligheder, som svarer til deres vilkår. Skader på folkesundheden opstår som følge af den manglende ansvarlighed og pålidelighed forældre oplever, når deres børn bliver skadet.


Som svar til punkt 4.
JABS er enig i dette punkt. Sundhedsstyrelsen bør sikre, at det passive overvågningssystem bliver forbedret. Det er bydende nødvendigt, at data om bivirkninger samles omhyggeligt og efterforskes til bunds. JABS er en selvhjælpsgruppe, der hverken anbefaler eller fraråder vaccinationer, men vi prøver at fremme forståelse for immunisering og tilbyder den nødvendige støtte til enhver forældre, hvis barn har et helbredsmæssigt problem efter vaccination.


Cochraneforsker i vaccineskader har store interessekonflikter. Tom Jefferson, medforfatter til ovenstående arbejde der fritager MFR vaccinen for autisme, er ligeledes en fremtrædende person i det internationale samarbejde for vaccinesikkerhed kaldet Brighton Collaboration. En gruppe der påberåber sig lige stor uafhængighed som høj faglig standard. Nedenstående er uddrag af en kritisk kommentar om ham, skrevet af den amerikanske børnelæge F. Edward Yazbak, der har et barnebarn, som blev autist efter MFR-vaccination.

Konflikt og forudindtagethed
En interessekonflikt er en situation i hvilken en person i et tillidshverv har konkurrende personlige, professionelle og/eller økonomiske interesser. Forudindtagethed er en indstilling der påvirker uvildigheden i en bedømmelse. Læge Tom Jefferson, den virkelige MFR-ekspert i Cochrane-teamet, afslørede at han havde en ”mulig” interessekonflikt: I 1999 fungerede han som ad hoc konsulent for en gruppe jurister, der rådgav MFR-producenter. Hvis MFR-fabrikanternes advokater i Storbritannien hyrede Tom Jefferson som konsulent i 1999, mens de forberedte sig på de MFR-autismesager der dukkede op, må de have været sikre på, at han var parat til at vidne under edsansvar på, at MFR ikke forårsagede og ikke kunne forårsage autisme i noget tilfælde.

I kommentaren peger Yazbak endvidere på, at lægekollegaen Tom Jefferson har støttet sig til forskere med tætte bånd til vaccineproducenter og vaccineanbefalende myndigheder og han peger på at der er behov for, at toppen af Cochrane Institutionen tjekker alle de involverede forskeres upartiskhed. Det velrenommerede internationale Cochrane samarbejde blev i sin tid etableret for at gå andre lægevidenskabelige forskeres arbejde efter i sømmene og Yazbak peger på, at bare det at man kan rejse skyggen af mistanke om forudindtagethed indenfor Cochrane-samarbejdet er ”uacceptabelt for en institution af den kaliber”.