Undgår vi hepatitis-B-vaccine i børnevaccinationsprogrammet?

Af Else Jensen

Til vores store glæde anbefalede Sundhedsstyrelsen efter lang tids venten at de ikke ønskede hepatitis-B-vaccinen indført i børnevaccinationsprogrammet. Deres beslutning hviler bl.a. på høringssvarene fra de praktiserende læger og VaccinationsForum.

Sundhedsstyrelsen begrundede det med følgende:

"Der er intet aktuelt smittetryk af HBV i Danmark som nødvendiggør skift til massevaccination i barnealderen. Ved systematisk screening af relevante personer, rådgivning af de erkendt smittede og vaccination af udsatte finder Sundhedsstyrelsen, at vi i Danmark kan holde antallet af kronisk smittede (bærere) så lavt, at der ikke er behov for generel vaccination af hele befolkningen. I stedet for massevaccination finder Sundhedsstyrelsen det hensigtsmæssigt, at man tilvælger vaccinationen, hvis man gennem livet kommer i risiko ved f.eks. seksuel eller erhvervsmæssig udsættelse for smitte eller institutionsfællesskab med et bærerbarn."

En af de mest tungtvejende grunde til denne beslutning var myndighedernes bekymring for forældres reaktioner. Frygten for at flere i givet fald ville vende sig mod hele børnevaccinationsprogrammet og at det kunne skade tilslutningen til de andre vacciner også. I Politiken kunne man 19. april læse en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen som uddyber dette: "…hver gang vi ændrer på børnevaccinationsprogrammet, er der en risiko for hele vaccinationsprogrammet. Jo flere vaccinenationer, der kommer til, jo større risiko er der for at nogle forældre, der måske i forvejen er skeptiske overfor vaccinationer siger stop og slet ikke vil lade deres børn vaccinere…"

Er det lobbyisme når det fungerer bedst, eller er det politikerarbejde når det er værst?
Så langt, så godt. Men vi nåede knapt at fordøje den glade nyhed før det gik op for os at socialdemokratiets sundhedspolitiske ordfører, Lone Møller, ville forsøge at skaffe sig et flertal udenom regeringspartierne til et lovforslag der ville pålægge folketinget at indføre vaccinen i programmet fra 1. januar 2006. Når man læser lovforslaget ser man at hun bogstavelig talt udelukkende støtter sig til hepatitisforeningens oplysninger og ikke nævner indsigelserne fra andre høringssvar der siger det modsatte. Endvidere sagde hun "...at det jo kun er VaccinationsForum der er imod." Det udløser selvfølgelig spørgsmålet om hvorvidt hun har læst høringssvarene. Og det har hun ikke. Endvidere fik vi oplyst at en af årsagerne til at hun har taget lovforslaget op, er at hun var blevet kontaktet af Professor på børneafdelingen i Hvidovre, Overlæge Birthe Høegh, som havde lagt pres på for at få rejst forslaget. Til ens store overraskelse ses, at denne overlæge også er Sundhedsstyrelses rådgiver i vaccinationsspørgsmål og således må have vidst, at der var uenighed i vaccinationsudvalget, men alligevel har valgt at gå direkte til politikere.

Ved kontakt med sundhedsudvalget fandt vi ud af at der kunne hentes stemmer i Dansk Folkeparti og muligvis hos de Radikale og Enhedslisten. I sidste øjeblik sprang de radikale og enhedslisten tilsyneladende fra. Men de havde åbenbart overvejet at stemme for. Vi tror selvfølgelig på at både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og de Radikale alle betragter indførelse af denne vaccine i børnevaccinationsprogrammet som et velfærdsgode. Men netop tilsyneladende uskyldige velfærdsgoder kan lægge kimen til endnu værre ting. Det findes der desværre mange eksempler på.

Nu er sagen så færdig med 1. behandling og sundhedsministeren har sendt den til behandling i sundhedsudvalget. Der er dog ikke noget der tyder på, at der kan skaffes et flertal for lovforslaget.

Her et lille uddrag af debatten i folketinget:
Første næstformand (Svend Auken): 
Schyy!

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Så kom der ro i salen.

Første næstformand (Svend Auken): 
Ellers kan de blive vaccineret, kan de.

Indenrigs- og Sundhedsministers Lars Løkke Rasmussen: 
Ministeren kan ikke bakke op om forslaget, for jeg støtter mig til Sundhedsstyrelsens anbefaling, som jo bl.a. hviler på, at VaccinationsForum, som jo er dedikeret den her specielle opgave, ikke kan anbefale det, at Dansk Selskab for almen medicin ikke kan anbefale det, at Statens Serum Institut ikke kan anbefale det. Nu synes jeg, vi skal lade være med at gøre det her til en konkurrence om, hvem der anbefaler hvad. Der er jo ingen tvivl om, at isoleret set er det at vaccinere mod en hvilken som helst given sygdom positivt. Det skal bare holdes op mod effekten af det og bivirkningerne ved det. Og det, der er en alvorlig bivirkning ved at inkludere denne vaccination i børnevaccinationsprogrammet, er risikoen for, at den generelle opbakning til programmet smuldrer, specielt hvis man vælger – også i lyset af, hvordan vi i øvrigt har indrettet vores beredskab med vaccineproduktion på serum – at tilrettelægge det på en måde, hvor det medfører yderligere stik i programmet. Det er sådan set den bekymring, jeg har.
Men mit hovedargument er sådan set, at vi gør betydelige fremskridt i den sag via de målrettede initiativer, vi har taget, og derfor synes jeg, vi skal forfølge det spor, og jeg vil gerne være med til sammen med ordførerne at se på, om man kan være mere ambitiøs på det her felt, sådan at de, der spontant bakker op om denne her idé, betrygges med hensyn til, at det er et forkert metodevalg.

Det er kort sagt den værste gyser vi har været vidne til i foreningens historie.
Her har vi for første gang være vidne til at en børnevaccine har gennemgået hvad vi vil kalde en grundig granskning i risikovurdering inden stillingtagen til evt. brug i programmet. Den har dels været "medicinsk teknologivurderet" i Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, dels været i høring i ca. 15 forskellige organisationer.

Vi har oplevet at forbrugere, praktiserende læger, embedslæger og Sundhedsstyrelsen, dvs. de daglige implicerede parter, har været dem der i høringssvarene pegede på grunde til ikke at gøre det for nærværende, og man har oplevet nogle folketingspolitikere sidde dette overhørig og hellere lytte til specialister i et generalistspørgsmål.

Der er ingenting der er så galt uden at det er godt for noget.
Og hvad er så det? Jo, det var jo slet ikke meningen at der skulle gå politik i det. Det var meningen at man lige så stille skulle følge sundhedsstyrelsens indstilling. Hvad godt er der så kommet ud af al den halløj hvor hver eneste folketingspolitiker pludselig skulle ud og vurdere om en vaccine skulle indføres i børnevaccinationsprogrammet? Når man kigger ind på Folketingets hjemmeside og ser den haglbyge af spørgsmål til ministeren, som dette forslag har medført, bliver man i rigtig godt humør. Så ka’ de lære det, ka’ de! Hvor svært det er, hvor komplekst det er, og hvor meget det kræver at kunne udtale sig om det. Det vil forhåbentlig komme befolkningen tilgode fremover, når den næste vaccine banker på. Der står mange i kø.

Var det galt fra starten med projektets udformning og sammensætning i MTVgruppen?
Fra teknologirådet har vi lært at startfasen af et projekt er det allervigtigste. Hvis der er skævheder i vinklerne eller usagte værdier bygget ind, vil resultatet af et projekt afspejle det. Vi syntes at MTVprojektet var skævt fra starten. Dels syntes vi, der var mangler i de vinkler projektet ville beskrive, dels var vi bekymret for sammensætningen af deltagerne i projektet. Vi frygtede, at konklusionen på den baggrund fik det blå stempel. Men MTV havde jo godkendt projektetudformningen, og de så ikke de problemer vi så.

Burde vi have et sideløbende rådgivende panel til vaccinationsudvalget i sundhedsstyrelsen?
Det nuværende udvalg er kun rådgivende og det består udelukkende af læger. Der er to fra Statens Serum Institut, nej, egentlig tre, for der er to fra epidemiologisk afdeling, og en fra medicinsk afdeling. Så er der to fra anden vaccineindustri, to fra praktiserende læger, to fra embedslægerne, en fra Lægemiddelstyrelsen og fire de medicinske selskaber. Skal man virkelig have industrien ind i et sådant udvalg, og skal der så få generalister med i bedømmelsen?

Vi er af den mening, at politikerne ikke må overlade sundhedspolitik alene til læger, da ingen faggruppe alene kan være helt uvildig i bedømmelse af tiltag, der vedrører deres egen profession.

På grund af fremtidens vaccinationspolitik, hvor man ønsker flere og flere vacciner i f.eks. børnevaccinationsprogrammet, til ældre etc., kan der opstå en modreaktion hos befolkningen. Der vil muligvis blive et større frafald til programmerne. Den antagelse har fået Institute of Medicine til at anbefale dels revurdering af børnevaccinationsprogrammerne og dels at de nationale sundhedsmyndigheder nedsætter et sideløbende ekspertpanel – ved siden af det lægelige (herhjemme: sundhedsstyrelsen vaccinationsudvalg) – når der skal indføres nye vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Dette supplerende rådgivningspanel bør i henhold til Institute of Medicine, være sammensat af multidisciplinære eksperter indenfor kommunikation, etik og risikovurdering.