Børnelæge beklager brugen af epidemilogiske undersøgelser på bekostning af kliniske observationer

29. april 2005 Washington
Autismealderen: Syge børn
Af Dan Olmsted, United Press International

Doktor Elizabeth Mumper er ikke den mest oplagte type Rasmus Modsat. Mumper er børnelæge i byen Lynchburg i det sydlige Virginia. Hun tog eksamen fra medicinsk institut i Virginia og blev ansat ved universitetet i Virginia.
For omkring 10 år siden begyndte Elizabeth Mumper at bemærke en ændring til det værre i den gennemsnitlige sundhedstilstand hos de børn hun tilså - heri indbefattet en foruroligende stigning i tilfældene af autisme.

Det endte med, at Mumper begyndte at mistænke det stigende antal børnevacciner i 1990erne --- og i særdeleshed at det kviksølvbaserede konserveringsmiddel kaldet thimerosal i mange af disse vacciner --- var en stor årsag.
Den føderale regering i Washington anbefalede udfasning af thimerosal i børnevacciner i 1999 som en forsigtighedsforanstaltning, men sundhedsmyndighederne sagde, at det epidemiologiske bevis hverken tydede på, at thimerosal - eller nogen anden vaccineforbindelse - var synderen.
I sidste uge blev Mumper udpeget til toprådgiver for autismebehandling i "Bekæmp Autisme Nu" (Defeat Autism Now!) og hun er medicinsk direktør for deres lægelige forelæsningsrække om behandling.
I denne weekend vil hun og adskillige kolleger og meningssympatisører gøre rede for deres anskuelsesmåde på en konference i Charlottesville Virginia.
Denne første artikel er en afskrift af et UPI-interview med Mumper.


Spørgsmål: - Hvad fik dig ind på denne tankegang? Som du ved har de toneangivende medicinske grupper - herunder den amerikanske forening af børnelæger - hårdnakket afvist ideen om, at vacciner spillede nogen som helst rolle for autisme og andre forstyrrelser. De siger også, at det er farligt at blive ved med at mase på med denne ide - for ikke at tale om spild af penge... fordi det kan få forældre til at holde op med at vaccinere deres børn. Mange tror også, at der ikke er nogen virkelig stigning i disse forstyrrelser, kun flere diagnoser.

Svar: - Som kliniker er jeg kommet ind i tusindvis af stuer med patienter, og midt i 1990erne havde jeg en generel intuitiv følelse af, at børnene var mere syge. Da jeg spurgte mig selv hvad jeg så, blev jeg klar over, at jeg så flere udviklingsproblemer. Jeg så mere stammen, jeg så mere der handlede om sprog og stammen, og jeg så mere autisme, jeg så mange flere med ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), jeg så flere med astma, mere eksem - alle disse slags autoimmune allergiske tilfælde. Jeg begyndte at have flere diabetespatienter. I denne meget lille praksis...jeg har kun 1700 patienter... har jeg fået fire insulinafhængige diabetikere, og de er yngre, når de bliver diagnosticeret - helt ned til 16 måneder gamle.


Forekomsten af diabetes plejede at være 1 ud af 2000 børn for 15 år siden. Så for mig som læge skal vi ikke hænge os i spørgsmål som "Er det her virkelig autisme?" eller "Er det Aspergers?" (en mildere variation) eller har vi bredt definitionen ud og indkluderet flere neurologisk skadede børn? Spørgsmålet bør være: Hvad er der sket med hver 6. barn i Amerika, som både myndighederne (Center for Disease Control, CDC) og det amerikanske akademi af børnelæger anerkender har en neurologisk udviklingsforstyrrelse? For mig er det spørgsmålet.


Spørgsmål: - Og det er flere end det plejede at være?

Svar: - Åh ja. I Virginia er der en 66-foldig stigning i ADHD siden 1985. Så selvom man siger "OK måske overdiagnosticerer vi halvdelen af tilfældene, fordi lægemiddelrepræsentanterne aflægger besøg overalt og presser flere lægemidler igennem, og vi udskriver recepter til børn, når de i virkeligheden ikke har et problem"...I kunne fjerne halvdelen af ADHD-tilfældene, og jeg har stadig en vældig stor stigning i forekomsten, som tigger efter at blive forklaret.


Autisme er steget 11-fold i Virginia siden 1985. Og hvis man isoleret ser på fænomener som allergi overfor jordnødder og astma, så stiger forekomsten også der. Nuvel, hvor meget af det er vaccinerelateret, og hvor meget er miljøgifte eller andre faktorer? Det bliver hurtigt meget, meget, meget mudret, men når man har haft laboratorievidenskab (bench science), der har set på mekanismerne i thimerosals giftighed, og den forskning i mange mange år har dokumenteret alle de forfærdelige ting kviksølv gør ved dit immunsystem og dit nervesystem - og når alle disse ting, som i teorien kunne være forårsaget af en synder som thimerosal, og niveauerne af thimerosal (i vacciner), niveauerne af Ritalin, niveauerne af
autisme, niveauerne af ADHD alle følger den samme kurve med hensyn til tid, så bliver det tvingende nødvendigt at se på det.


Spørgsmål: - Sundhedsmyndighederne og andre siger, at de har studeret disse sammenhænge og at epidemiologien helt grundlæggende afkræfter en sådan sammenhæng. En myndighed, the Institute of Medicine (IOM) siger, at autismeforskningen nu skal bevæge sig til mere lovende områder.

Svar: - Men når man ser på det danske studie, som de i vid udstrækning bruger til at modbevise thimerosal-autisme forbindelsen, så er den ikke analog til USA. Danske børn fik kun seks doser thimerosalholdige vacciner i første leveår, hvorimod børn i USA fik 12.


Det danske studie foregav at vise en stigning i autisme, efter at thimerosal var fjernet i 1992, men diagnosekriterierne blev ændret, og de medregnede tilfælde af autisme, der ikke var indlagt (på institution red.), hvor de tidligere kun havde medregnet indlagte (institutionaliserede) patienter med autisme.For det andet bruger epidemiologien et redskab, der er for stumpt til at se på sammenhængen i første omgang. Det er klart, at thimerosal ikke gjorde hvert eneste barn, der blev vaccineret til autist, så når epidemiologien ikke ser på genetiske anlæg, kan man heller ikke udskille disse undergrupper og drage meningsfulde konklusioner om dem. Epidemiologien fangede ikke forbindelsen mellem mangel på folsyre og rygmarvsbrok, men klinisk forskning etablerede forbindelsen. Så hvorfor overtrumfer epidemiologisk forskning klinisk forskning og laboratorieforskning? Det begriber jeg ikke. Dertil kommer, at epidemiologiske studier nødvendigvis må udformes, så de svarer på det spørgsmål, de bliver lavet for at besvare.

Hvis studierne bliver designet på en bestemt måde, og man så 10 år senere går tilbage og prøver at bruge disse forsøg til at besvare spørgsmål om thimerosal eller kviksølvgiftighed eller MFR (mæslinger, fåresyge, røde hunde) eller hvad det nu måtte være, så kan man ikke forvente at finde svar på spørgsmål, forsøget ikke blev designet til at besvare i første omgang. Epidemiologi er et redskab til betjening af folkesundheden, og den har helt klart sin berettigelse, når den slags beslutninger skal træffes, men efter min mening skal epidemiologi ikke kunne overtrumfe alt det andet. Det er meget frustrerende at være af den opfattelse, at kliniske observationer og individuelle historier har noget værdifuldt at sige, og så at få at vide, at "det er alt sammen anekdoter" og vi ser ikke disse børn, når vi kigger på store befolkningsgrupper. Jeg kan kun sige, kom ind på mit kontor, de er her hver dag. Det er det mest foruroligende fænomen jeg nogen sinde har skullet prøve at begribe.