Vaccine mod livmoderhalskræft

Af Else Jensen

Ny vaccine kan redde tusinder af kvinder fra livmoderhalskræft
Politikkens sundhedsskribent, skriver den 18. november en begejstret artikel om en ny vaccine der skal redde tusinder af kvinder fra livmoderhalskræft. "...Om få år vil det være muligt at beskytte tusinder af kvinder mod livmoderhalskræft. To nye vacciner har vist sig så lovende, at forskere betegner dem som et generelt gennembrud..." (citat slut).

Vaccinen har været igennem sin første afprøvning. Det er en vaccine som skal anvendes til piger på 10-12 år. Den yder angiveligt fuld beskyttelse – ingen der har fået vaccinen, har udviklet den kroniske infektion, der kan give celleforandringer. I DK er der vaccineret 2000 kvinder. Overlæge Susanne Krüger fra Kræftens bekæmpelse regner med at en vaccine vil være til rådighed indenfor 2-3 år.


Et læserbrev som er blevet afvist i Politiken
Min lille datter 10 år. Hun skal hen og vaccineres i dag, det har jeg som voksen bestemt. Hun spørger om hvorfor hun skal stikkes, og jeg svarer:

"Du er 10 år gammel, er endnu ikke i puberteten og har aldrig haft en kæreste. Den dag du får din første kæreste, kan du risikere måske at få en kønssygdom. Får du den, kan du en dag måske risikere at få forstadier til livmoderhalskræft. Får du forstadierne til livmoderhalskræft, kan du måske en dag risikere at få kræft. Jeg vil ikke have at du får mæslinger, så det bliver du også vaccineret mod. Jeg vil ikke have at du får kighoste, så det bliver du også vaccineret imod. Jeg vil ikke risikere at du får røde hunde, så det bliver du også vaccineret imod. Jeg vil ikke have at du får influenza, så det bliver du vaccineret imod. Jeg frygter at du en dag kan få en kønssygdom, derfor skal du vaccineres. Jeg vil ikke have at du nogensinde blive syg. Jeg vil ikke have at du nogensinde dør. Jeg tror på at hvis jeg dækker dig ind ved at du får alle disse vacciner, så får du hverken de pågældende sygdomme eller andre. Det kan ikke være naturligt, at man i løbet af livet nogensinde bliver syg. Jeg kan ikke forstille mig at der er nogen som helst bivirkninger ved alle disse vacciner. Jeg tror ikke på, at du i stedet for de sygdomme du ikke får, risikerer andre og måske værre sygdomme senere. Jeg lader dig vaccinere mod kønssygdomme og livmoderhalskræft, selv om du lige nu er en sund rask lille 10-årig pige, fordi jeg ikke vil vente på 20-30 års kliniske resultater af vaccinens prøvninger. Jeg behøver ikke vide, om andre små 10årspiger, der som forsøgsdyr i disse år lægger krop til vaccinen mod kønssygdomme og kræft i underlivet, i stedet senere udvikler en hel anden form for kræft."


Birgitte Bruun