Modstanden mod vacciner før og nu

Oversat af Diana Beckhaug og sammenfattet af Camilla Gro Jensen

Følgende er et referat af en artikel (bmj 2002, 325:230-32) omhandlende modstanden mod vaccination, primært i England og USA, gennem tiden. Undersøgelsen (og artiklen) er lavet af Robert M. Wolfe og Lisa K. Sharp.


Den britiske vaccinationslov fra 1840 var første lov om tvungen koppevaccination, og dermed det første statslige angreb på borgerfriheden. Vore dages vaccinationsmodstand, kan føres tilbage til dette indgreb, siger forfatterne.

Bekymringen over vaccinationer begyndte kort efter introduktionen af koppevaccinen, og er ikke, som mange tror, et nyt fænomen og således en følge af, at der gives så mange vaccinationer, som tilfældet er i dag. Det der er anderledes i dag, er den lette tilgang til informationer, som internettet giver os.

Om den tidlige antivaccinationsbevægelse siger historikeren Martin Kaufman: "Med fremskridtene i den medicinske praksis samt den folkelige accept af den statslige og føderale regerings rolle indenfor den offentlige sundhed, fortonede vaccinationsmodstanderne sig i det fjerne, og bevægelsen faldt til jorden." Forfatterne håber, at denne historiske gennemgang vil give sundhedspersonalet et bedre forståelse af modstandernes synspunkter og argumenter.


Opsummering
Lægen Edward Jenner var i vid udstrækning ansvarlig for introduktionen af vaccination i lægekredse, og udbredt vaccination begyndte tidligt i 1800-tallet.

Love om vaccination godkendt mellem 1840 og 1853 gjorde vaccination obligatorisk i England, og næsten øjeblikkelig udråbte vaccinationsmodstandere loven til at være i strid med den borgerlige frihed.

I 1898 blev vaccinationsloven forbedret og tillod forældre fritagelse af samvittighedsgrunde, hvilket i engelsk lovgivning introducerede begrebet "modstander af samvittighedsmæssige årsager".

Grupperne af vaccinationsmodstandere er fulgt med ind i det 21. århundrede og er i høj grad synlige på Internettet, hvor man fremfører argumenter bemærkelsesværdigt lig argumenterne fra det 19. århundrede.


Vaccinationslovene og modstand mod vaccination
Loven om vaccination af 1853, betød altså tvungen vaccination mod kopper, af alle børn indenfor deres tre første måneder, og det betød, at forældre, der forsømte sig overfor denne lov, kunne straffes med bøde eller fængsel. Her så man for første gang, en regeringsmagt, som i folkesundhedens navn lod hånt om gængse borgerrettigheder. Der opstod derfor voldelige optøjer i Ipswich, Henley, Mitford og adskillige andre større byer. Samme år opstod i London foreningen The Anti-Compulsory Vaccination League (Foreningen mod Tvungen Vaccination, red.) Foreningen udsendte en programerklæring med følgende indledning:

I: Det er parlamentets simple pligt at beskytte alle menneskets rettigheder.

II: Ved vaccinationslove, der nedtramper forældres rettigheder til at beskytte deres børn mod sygdom, har parlamentet vendt op og ned på sin funktion.

III: Da parlamentet i stedet for at beskytte statsborgerens frihed har krænket friheden ved at gøre et godt helbred kriminelt, samt strafbart ved bøde eller hæfte som tildeles pligttro forældre, fortjener parlamentet offentlig fordømmelse.

William Hume-Rothery, præsident, 1878, Anti-Compulsory Vaccination League, præsident, 1878, Anti-Compulsory Vaccination League.

Andre steder i Europa blomstrede lignende bevægelser op. I 1872 var vaccinationsraten i Stockholm faldet til omkring 40 %, mod 90 % i resten af Sverige. To år efter opstod imidlertid en større epidemi. Dette førte igen til større tilslutning til vaccinationerne, og epidemien stoppede.

I 1885, i Leicester i Storbritannien, opstod en demonstration på op mod 100.000 mennesker, og dette medførte nedsættelsen af en kommission, der afgav rapport i 1896.Det tog altså 10 år. Konklusionen i rapporten anbefalede afskaffelse af straffe (for at undlade at vaccinere), og tillod forældre at anskaffe et fritagelsesbevis.


Vaccinationsmodstanden i Nordamerika
Også i USA opstod modstand mod vaccinationer i slutningen af det 19. århundrede. I 1879 fik New York besøg af den britiske vaccinationsmodstander William Tebb, og hans besøg medførte dannelsen af flere foreninger.


Vaccinationsmonstret
Et mægtigt og frygteligt uhyre med horn som en tyr, med bagpart som en hest, kæber som en kraken (søuhyre fra norske folkesagn, red.), tænder og klør som en tiger, hale som en ko, med al ondskab fra Pandoras æske i maven - pest, plager, spedalskhed, blå mærker, stinkende sår, og snavsede væskende bylder over hele kroppen samt med en atmosfære af ophobet sygdom, smerte og død omkring sig, har gjort sit indtog i verden og opsluger menneskeheden, særligt fattige, hjælpeløse børn, - ikke bare i snesevis, hundredvis eller tusindvis, men i hundred tusindvis.

Dette monster er blevet kaldt vaccination; og hans tiltagende ødelæggelser indenfor den menneskelige race har været forfærdende og yderst alarmerende.

Alligevel har dette monster underligt nok fundet ikke blot et utal af venner men også tilbedere, som kaster sig i støvet for ham og ansporer hans glubende appetit.

Mon ikke de mænd, som først havde mod til at stå frem og standse udviklingen samt sætte en stopper for dette forfærdelige og destruktive monsters fatale ødelæggelser, og som omsider har kuet ham og sendt ham på flugt sammen med sin vældige hær, fortjener en obelisk rejst til deres ære og med deres navne påskrevet med uforgængelig skift til taknemmelig ihukommelse hos alle fremtidige generationer?

Og er disse navne ikke MOSELEY, ROWLEY, BIRCH, SQUIRREL og LIPSCOMB?

London 1807

"Nothing New Under The Sun" fra the Vaccine Damage Prevention website. (Hentet 8. august 2002)

Det lykkedes disse foreninger at få ophævet loven om tvungen vaccination i flere stater. "En evigt tilbagevendende kamp blev ført mellem offentlige sundhedsmyndigheder og modstandere af vaccination, med vaccinationsmodstanderes kamp i retssalene samt ophidsede optøjer i Montreal og Milwaukee" skriver forfatterne.


Vaccinationsmodstand før og nu
De sidste år har vi set en stigende kritik af børnevaccinationer i medierne. Forfatterne har set på kritikernes argumentation, og sammenlignet den med argumenter fra forrige århundredes kritik. Denne sammenligning kan ses på www.bmj.com (søg på forfatternes navne), i den såkaldte Box A. En anden sammenligning ser på antivaccinationsbevægelser før og nu (Box B).


En løsning af striden?
"De vedholdende kritikere af den almindelige praksis forsvinder ikke og kan ikke ties ihjel. De vil sætte sig op imod flertallet. Det kloge vil være at fremme en forståelse, som i det mindste erkender at kritikken er frugtbar og ikke bare undergravende." (Martin E. Marty, teolog)

Det er derfor vigtigt at forstå at uanset hvordan man i medicinske kredse ser på det, så har disse mennesker ofte en dybt forankret overbevisning af åndelig eller filosofisk karakter. Bevægelsen består af et bredt udsnit af mennesker, hvis indfaldsvinkel strækker sig lige fra individer motiveret af suspekte konspirationsteorier til personer der er velinformerede og højtuddannede brugere af sundhedsvæsnet.

Vaccination indtager en særstilling i sundhedsvæsnet qua kravet/påbuddet om at raske mennesker skal have indsprøjtninger med vacciner. Dette krav har altid og vil også fremover vække modstand hos visse mennesker.

Det store spørgsmål er hvorledes synspunkterne fra henholdsvis antivaccinationsbevægelsen og sundhedsvæsnet kan komme i dialog.

En passiv holdning fra sundhedsvæsnet kunne opfattes som farlig for samfundssundheden. Omvendt vil en aggressiv politik let kunne opfattes som en laden hånt om grundlæggende demokratiske værdier.