Er vaccinationsfravalg lige så slemt som omskæring af børn?

Det mener min læges sekretær åbenbart!
Forfatter kendt af redaktionen

Vores overvejelser som forældre.
Vaccination - for eller imod? Det er vist ikke det man som nybagte forældre har gjort sig flest tanker om. Men så står man pludselig der med sin lille øjesten og skal tage valget. Man jo vælge den givne og anbefalede vej – og så ikke bekymre sig mere om det. Men min mand og jeg valgte at søge de oplysninger, vi kunne, for at sætte os ind i, hvad vaccination egentlig er, og hvad det medfører for barnet.
Vi valgte - og det var bestemt ikke noget nemt valg - at tage imod tilbuddet om Di-Te-Ki-Pol- vaccination af vores datter, da det drejer sig om vaccination mod potentielt livstruende eller invaliderende sygdomme.
Men så var der jo MFR´en. Var den virkelig nødvendig? Det havde vi svært ved at se. Bl.a. det, at drenge skal vaccineres mod røde hunde og piger mod forårssyge, har medført at MFR–vaccinationen her i huset er blevet døbt ”den samfundsøkonomiske vaccine”. Så vi valgte en anden model. Nej tak til MFR; men ja tak til mæslingevaccinen separat, når vores datter havde fået vokset sig større og forhåbentlig mere modstandsdygtig over for eventuelle bivirkninger.


Mine oplevelser med lægesekretæren.
Da vores datter nu er en stor og sund 4-årig, tænkte vi, at tiden var inde til mæslinge-vaccinationen. Vi bestilte en separat mæslingevaccination telefonisk hos familielægens sekretær, så den passende kunne gives i forbindelse med 4-års undersøgelsen.
Vi hørte intet fra sekretæren – og min datter og jeg møder således op til 4-års undersøgelsen i forventning om, at vaccinationen ligger klar.
Men så let skulle det ikke gå. I lægens venteværelse mødes jeg af sekretæren med replikken: Nå, er det dig med mæslingevaccinen? Den kan man altså ikke skaffe…
Jeg får at vide, at ”de” altså bare ikke kan skaffe den, ”de” har ikke mere på lager og det vides ikke, om ”de” får det igen.
Da jeg er ret overrasket over udmeldingen, og i øvrigt finder den meget lidt konkret, prøver jeg absolut venligt at få lidt mere brugbare informationer ud af sekretæren, naturligvis i den hensigt selv at undersøge sagen videre.
Jeg spørger, om ”de” er Seruminstituttet? Og om Seruminstituttet ikke kan skaffe det fra producenten eller om de har en egen produktion, de har stoppet? Herved udløser jeg fuldstændigt intetanende en kaskade af ubehageligheder fra sekretærens side.
I en lang enetale, der gør mig tiltagende mere paf, får jeg fortalt, at det jo kan skyldes, at ”man” indirekte ikke ønsker at hjælpe folk til at få vaccinationen, da ”man” nok synes det er synd for børnene, at de ikke får hele MFR´en. Og at det jo også er for dyrt for samfundet. Og så kan vi jo i stedet få hele MFR´en.
Da jeg lettere befippet ytrer, at det må være en beslutning forældrene selv tager - og at vi siger nej tak til MFR´en, sætter sekretæren virkelig trumf på: ”Der er jo nogen, der siger, at det er ligesom med omskæring af børn”, siger hun, ”og skal forældrene også selv bestemme det?”. Ret chokeret får jeg da sagt, at den sammenligning, synes jeg overhovedet ikke holder. Hvor efter svaret til det er, at det jo kommer an på, hvordan man ser på det – og sådan ser hun altså på det selv.
Sekretæren går herefter ind og taler med lægen inden vi vises ind til undersøgelsen.
Vi har en dygtig og dejlig læge – hun har aldrig spurgt til vores valg indenfor vaccinationsområdet, selvom jeg godt ved, at Sundhedsstyrelsen har opfordret lægerne til at tage en snak med os ureglementerede forældre. Hun har pli og menneskekendskab nok til at vide, at hvis vi ønskede information eller diskussion af emnet, så ville vi selv tage det op. Både min mand og jeg har en lang naturvidenskabelig uddannelse, så vi har også en udmærket baggrund for at forstå og forholde os til problemstillingerne omkring vaccination selv.
Men nu sad jeg der hos lægen med min datter – og ville gerne tale med hende om, hvad sekretæren havde sagt. Samtidig var jeg så rystet, at jeg ikke ville kunne bevare roen foran min datter, hvis jeg gjorde det. Vi fik således ikke talt om det, der var sket.
Så fra at være en god og betryggende oplevelse, hvad lægebesøg med min datter altid plejer at være, gik jeg fra konsultationen – og følte mig sat i bås med de værste uoplyste børnemishandlere.


Respekt om forældres valg.
Det er vigtigt for mig at understrege, at vi aldrig har propaganderet med vores valg indenfor vaccinationsområdet. Men naturligvis altid svaret ærligt, hvis folk har spurgt om vores holdning.
Tvært imod sidder jeg nu tilbage med følelsen af, at jeg har været alt for dårlig til at forsvare vores holdning og alt for venlig i en situation, jeg kun kan opfatte som særdeles krænkende.

Det kan ikke være meningen, at folk i tillidshverv såsom sundhedspersonale skal ride deres egne kæpheste i sådan en grad, at det krænker de patienter, der har en anden holdning end deres egen.
En saglig diskussion havde været i orden, hvis jeg selv havde lagt op til det; MEN det var på ingen måde mit ønske at diskutere vores valg – jeg ville blot gerne have en separat mæslingevaccination til vores datter - og respekt om vores valg!