Allergisk reaktion mod aluminium i DI-TE-KI-POL vaccine

En forældreberetning
Vi var fra starten i tvivl om vi skulle lade Elias vaccinere eller ej, fordi vi havde hørt om de mulige komplikationer der kunne opstå ved vaccinationer. Vores læge mente at risikoen ved ikke at vaccinere børn var langt større end at undlade at gøre det. Så det endte efter en snak med vores læge med at vi besluttede at lade Elias vaccinere. Elias var 5 måneder da han fik sin første DI-TE-KI-POL vaccination. Da der var gået ca. ½ - 1 time efter injektionen i lænden opstod der en kraftig hævelse som samtidig virkede meget smertefuld på ham. Hævelsen var meget rød og han græd ”som en stukket gris” uafbrudt i 2 timer. Umiddelbart derefter, opstod der en lille knude på vaccinationsstedet. Knuden var ikke forsvundet da vi skulle vaccinere Elias igen 3 måneder senere (DI-TE-KI-POL vaccine nr.2). Vi fortalte vores læge om Elias’ kraftige og smertefulde reaktion på den første vaccination og om den lille knude der var opstået. Vores læge foreslog at vi i stedet prøvede at vaccinere ham på låret lige over knæet. Han reagerede denne gang igen med store smerter og hævelse efter vaccinationen og græd igen i flere timer i træk. Efter det, opstod der igen en knude, større end den første (som efterhånden forsvandt) og som lignede et lille blåt mærke. Som tiden gik, observerede vi at knuden kløede, og især i forbindelse med sygdom og feber. Til tider kløede det så meget, at Elias kradsede hul på huden så der kom sår. Ofte kløede det også midt om natten, og han kløede intenst igen i søvne. Vi blev naturligvis bekymrede over de reaktioner som Elias fik efter den sidste vaccination, og fortalte vores læge om dem. Vores læge mente ikke at det var noget som helst alvorligt – det var helt almindeligt og ville forsvinde af sig selv. Lægens begrundelse var dog imidlertid ikke nok til at berolige os, og i søgen efter en forklaring på vores formodninger om en følgevirkning fra vaccinationen opsøgte vi Vaccinationsforum.

Efter vores første henvendelse til Vaccinationsforum hvor vi beskrev Elias’ symptomer efter vaccinationen, kom det på tale at det måske kunne skyldes en reaktion på aluminium, som indgår i stivkrampevaccinen. Vi blev rådet til at få en henvisning til en hudspecialist for at få undersøgt om det kunne være en allergisk reaktion på aluminium. Vi regnede ikke med at vores ønske om en henvisning til en hudspecialist ville fremkalde nogen modstand fra vores læge, men her blev vi noget overraskede. Vores læge var til vores store forundring ved vores første anmodning om en henvisning meget afvisende, og mente det var unødvendigt at opsøge en specialist og at den lille knude ville forsvinde af sig selv. Først efter gentagen insisteren på at få en henvisning, ringede vores læge til Seruminstituttet og fik at vide, at der faktisk kunne være tale om en reaktion på aluminium i vaccinen, et såkaldt vaccinations-granulom, og en undersøgelse hos en hudspecialist ville være anbefalelsesværdigt. Hudspecialisten vi besøgte konkluderede at Elias havde fået et vaccinations-granulom som følge af vaccinen. Hendes anbefaling var at Elias fremover skulle vaccineres med aluminiumsfri vaccine[1]. Hun mente dog ikke at det var noget alvorligt og afviste blankt vores anmodning om at medvirke til at anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen hvilket vi forinden var blevet rådet til af Vaccinationsforum.

Det blev nu klart for os at vi ikke kunne forvente nogen støtte fra hverken vores egen læge eller hudspecialist til at gå videre i sagen om Elias’ vaccinationsgéner. Vi bad derfor om en journaludskrift på Elias for selv at gå videre med sagen. Efter gennemlæsning af journaludskrift fra lægen og hudspecialisten fremgik der intet om de géner Elias havde haft siden vaccinationen, som vi ellers tydeligt havde beskrevet for lægen, og der var i øvrigt tilføjet en bemærkning om at ”forældrene ønskede registrering til bivirkningsnævn/arbejdsskadetilsyn, det sidstnævnte var efter lægens skøn helt irrelevant!”. Det fremgår af §2 i Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af vaccinationskomplikationer, at ”Den læge, der får en patient med vaccinationskomplikationer til behandling, skal anmelde tilfældet til Sundhedsstyrelsens Lægemiddelafdeling” nu Lægemiddelstyrelsens Bivirkningsnævn. Der var i Elias’ sag ingen af de 2 læger der havde til hensigt at anmelde dette til Bivirkningsnævnet førend vi skriftligt anmodede dem om dette - med henvisning til ovennævnte bekendtgørelse.

Vores ønske om at anmelde sagen til Arbejds­skadestyrelsen antog vi selv stadig for at være særdeles relevant, da vi ikke på daværende tidspunkt kunne forudse evt. fremtidige allergiske reaktioner på aluminium i forbindelse med erhverv etc. Da hverken vores læge eller hudlægen ønskede at medvirke til at anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen, kontaktede vi dem selv. Det viste sig, at Arbejdsskadestyrelsen faktisk har et standardskema til anmeldelse af vaccinationsskader. Tænk at der rent faktisk forefindes et sådan skema – uden at de 2 læger vi havde kontaktet tilsyneladende var klar over det! Efter vi havde udfyldt skemaet fra Arbejdsskadestyrelsen og vedlagt journaludskrifterne, samt en kort beskrivelse af Elias’ géner gik der ca. 6 måneder før Elias fik anerkendt sin vaccinationsskade samt en erstatning. Under hele sagsforløbet blev vi anbefalet af Vaccinationsforum at få løbende aktindsigt. Sagen kan genoptages inden for de næste 5 år hvis omstændighederne ændrer sig væsentligt. Når Elias fylder 15 år, skal Arbejds-skadestyrelsen endvidere tage stilling til, om der forefinder et erhvervsevnetab.


Af Cristina Revez, mor til Elias

[1] Aluminiumsfri vaccine kan lægen rekvirere fra Statens Serum Institut, hvis man ønsker det.