Supplerende kommentarer til mæslingeudbruddet.
Først og fremmest har denne periode med mediernes bevågenhed, været en meget lærerig og på mange måder chokerende oplevelse for en der er så grøn som aktiv i debatten, som jeg trods alt er. Allerede den dag nyheden om de første mæslingetilfælde kom, hørte jeg det tilfældigvis i radioavisen allerede kl. 10, og ringede straks til radioavisen med mange spørgsmål. Vigtigst var afklaringen af om det drejede sig om MFR-vaccinerede børn. Jeg fik en længere snak med den ansvarlige journalist og fortalte ham om mine bekymringer, især i relation til en udtalelse som den vaccineansvarlige i WHO, den danske læge Bjørn Melgaard, kom med til The Independent allerede sidste år, som reaktion på et studie af mæslingevirus: At mæslingevirus uventet muterer på en måde, så man ikke længere kan have som mål at udrydde dette virus, og at det muligvis ikke engang er forsøget værd, da virussen snart kan være uden for vaccinens virkeområde; altså muteret, så den nuværende vaccine ikke vil kunne yde beskyttelse (- Pga. massevaccination???? red.). ”Uha! Det er jo en nyhed i sig selv”, sagde den flinke journalist, og forstod at det ville betyde, at end ikke hjertesyge børn og andre som måske vil kunne dø af mæslinger, ville kunne beskyttes, og han sagde, at han ville arbejde videre med nyheden, og at han ikke kunne nå videre til kl. 12-radioavisen, men at jeg skulle høre efter kl. 13. Opløftet, og lidt stolt, satte jeg mig til at vente på kl. 13……
13.00: Nyheden var fuldstændigt uændret.
Kl. 14 var den dog forandret til at man skulle huske at disse mæslinger var hentet i udlandet, således at man endelig også skulle huske at MFR-vaccinere når man tog på udlandsrejse. Deprimerende! Især i lyset af at den primære smittekilde, barnet som blev smittet i Philippinerne, jo viste sig at være vaccineret.
Nyhederne i medierne om denne sag handlede dermed generelt overhovedet ikke om den virkelige sag!! Else nævner f.eks. alt det Smittekæden fik ansvar for. Smittekæden, som intet kendte til nogen af mæslingetilfældene, men som er desperate efter at få fat i smitte.
Noget andet er alt det forældre til uvaccinerede børn fik ansvar for. Men så længe at op mod 20% af de børn som smittes i Danmark er mfr-vaccinerede, kan sygdoms- og smittemuligheden altså ikke alene tilskrives de uvaccinerede børn.
Tilsvarende oplevelser har vi haft med DR-TV, TV2 og aviserne. De involverer sig ikke nok til at kunne gennemskue sagens komplicerede sammenhænge, men hopper med på de simple slagord fra Seruminstituttets- og embedslægesystemets side, og det resulterer i helt uhyggeligt ensidig journalistik, med forkerte budskaber. En skrækkampagne som skyder ved siden af sagens rette sammenhæng. Når jeg opfordrede journalisterne til at gå videre med uafklarede spørgsmål som f.eks. om det drejede sig om vaccinerede børn, svarede de f.eks. at det var embedslægen ved at finde ud af, men helt ærligt! Hvor svært kan det være at finde ud af om et barn er vaccineret? De fleste blev smittet i julen, og debatten rullede først i januar/februar. Nu er det så kommet frem hvor mange der var vaccinerede, efter at sagen har mistet nyhedens interesse, og Seruminstituttet kan glæde sig over en voldsomt øget afsætning af MFR-vaccinen jfr. Berlingske Tidende den 14. februar 2002, mens klumpen i min mave vel fortager sig med tiden.
Pludselig skrev mine fingre en mail til radioavisen, hvor der stod, at deres håndtering af denne sag gør mig meget bekymret over de ting jeg naivt følger med i via medierne om f.eks. politik og krig. - De har ikke svaret endnu. En erfaring rigere er jeg i hvert fald blevet; til næste gang…