Så kom de - mæslingerne
Af Else Jensen.
Det var jo også det Inger fra smittekæden har sagt det sidste halve år: "De er her til foråret, - det er 4 år siden de har været her sidst".
Det havde jeg egentlig opgivet, - men pludselig var de her. Som en for tidlig trækfugl.
Og hvordan kom de?
Jo, - de kom såmænd helt fra Philippinerne, - bragt over vandet til Danmark, skjult af et dansk barn der var vaccineret med MFR-vaccinen. Og hjulpet godt til verden ved en "hospitalssmittekæde". Barnet blev nemlig indlagt på børneafdelingen i Ålborg. Dvs. alt gik galt. Barnet var vaccineret og lægerne kunne ikke genkende en mæslingesyg!
Hvem har skylden?
Vaccinen der ikke virkede og børnelægerne der ikke opdagede hvad den syge fejlede? Der har godt nok stået i aviserne at grunden til at mæslingerne kunne sprede sig, er "smittekæden" og andre forældre der ikke har vaccineret deres børn. Embedslæge Niels Holm-Nielsen fra Nordjyllands amt er blevet citeret i Politiken for at have sagt: "Men vi ved, at der er en gruppe, som bevidst fravælger vaccination af deres børn. Og sygdommen ville næppe have kunnet udvikle sig, som det er sket, med mindre der er nogen af dem, der bevidst har opsøgt syge børn for at få deres egne smittet."
Men realiteterne er altså at ingen i smittekæden eller Vaccinationsforum har mødt mæslingerne andre steder end i medierne. Så man må skyde et andet sted. Jeg finder det tankevækkende at børneafdelingerne ufrivilligt er kommet til at fungere som smittekæde denne gang, - og ikke smittekæden. Senere udtaler seruminstituttet sig i Politiken den 13. februar om smittekædens andel i mæslingeudbruddet: "Mange af de smittede børn har forbindelse med hospitalsafdelingen i Ålborg, og desuden stammer alle de 20 først smittede fra
Nordjyllands amt. Havde der været en smittekæde inde i billedet, ville udbruddet nok have bredt sig ud over amtet." I skrivende stund er der rapporteret 23 tilfælde af mæslinger. De 4 er med sikkerhed MFR-vaccineret. Som en kuriositet kan vi fortælle at forældrene til et barn der fik mæslinger, mente at barnet var MFR-vaccineret. Det viste sig at det var det ikke. Barnet havde nemlig ved en fejl fået en 4. Di-Te-Ki-Pol og Hib i stedet for MFR. Det opdagede man da man skulle tjekke vaccinationskortet.
Ny vaccinationspolitik ?
Politikens journalist på sundhedsområdet Kåre Skovmand leverer en bredside til Politikens læsere den 13. februar. Her skriver han at seruminstituttet nu anbefaler at ændre vaccinationsalderen til 12 måneder i stedet for 15 måneder, og han fastslår at vaccinen først dækker helt efter 2 vaccinationer. Det viser sig imidlertid, da jeg kontaktede Seruminstituttet for kommentarer til ændringerne, at være en misforståelse som seruminstituttet ikke vil lægge navn til. Der er ikke ændret noget på de officielle udmeldinger om vaccinationsalder og man skulle være dækket ind efter 1 vaccination. Den anden vaccination er jo også først i 12-årsalderen, hvilket Kåre Skovmand ikke nævner i sin artikel.
Hvis barnet skal vaccineres efter udsættelse for smitte, for evt. at mildne sygdomsforløbet, skal det være indenfor 72 timer efter udsættelsen for smitte, hvis det skal nå at virke før den virus man er udsat for begynder at formere sig. Og kun i denne sammenhæng anbefaler man at gå ned til 12-mdr.’s alderen for brug af vaccinen.
Dødeligheden
Det nye budskab ved denne epidemi er oplysninger fra medierne, - eller snarere fra seruminstituttet og fra den i medierne allestedsnærværende børne- ungelæge, Vibeke Manniche, at der nu dør 1 ud af 1000 mæslingetilfælde.
I 10-årene før vaccinens indførelse i Danmark, blev der konstateret ca. 1 dødsfald pr. 60.000 ramte. Seruminstituttets tidligere meddelelser har dog været: ca. 6 ud af 60.000.
Jeg er fuldstændig med på at dødeligheden ved en sygdom er variabel med hensyn til tid og sted. Men at den skulle ændre sig så meget som 1 ud af 60.000 til 1 ud af 1000 i den periode der er gået siden vaccinens indførelse, er svært at tro på. Der er jo ingen forandringer i den generelle sundhedstilstand hos børnene i Danmark. De sidste tal er taget som udtryk for de dødsfald den hollandske epidemi fremviste for nogle år siden. Men når udbruddene er så små og sjældne må det være meget svært at tale om dødeligheden. Hvis man nu får en epidemi hvor ingen dør, som vi har set herhjemme for nogle år siden, skulle vi da erklære dødeligheden for at være 0? Interesserede kan læse: Morbillidødsfald i Danmark 1958-1969 Ugeskrift for læger marts 76: 138/10 s.589-593
I øvrigt er der også gang i mæslingerne i England, - både i sygdommen og vaccinen. Se adressen: http://news.bbc.co.uk/hi/english/health/newsid_1803000/1803005.stm
Det lille mæslingeudbrud i Danmark har givet meget medieomtale. Og vi har haft utroligt mange henvendelser fra familier og journalister. Der er gået over 14 dage hvor det har været på dagsordenen hver dag. Det er sært at tænke på at dette lille virus, - før så velkendt - nu rydder forsiderne og får et lysbanner på rådhuspladsen på Politikens hus. Det er selvfølgelig et forkætret virus. Kostbart, sjældent og efterstræbt af mange. Hadet, frygtet og jaget af andre. Hvem ved. Måske er der også nogle medicinalfirmaer i fremtiden der vil opbevare det med henblik på at tage patent på det som medicin med visse helbredende egenskaber?
Man kan få mange fantasier om dette lille globalt jagede væsen.