MFR-brev til 12-årige i Aarhus Amt
Af Else Jensen
I sidste nyhedsbrev havde vi en artikel om en mors klage over indholdet i det brev hun - eller rettere sagt hendes søn - havde fået som en påmindelse om at han skulle have MFR-2 (12-års)-vaccinen.
Moderen følte sig krænket over at brevet var stilet til hendes søn og ikke til hende, at det truer med farlig sygdom, at det ikke nævner muligheden for at fravælge vaccinen, at det tvinger til at foretage en aktiv handling for at aflyse tid hos lægen som var givet til barnet(!), samt til sidst at der ikke var afsender på.
Denne sag blev taget op af Jyllandsposten hvor man bragte en rimelig stor artikel der indeholdt udtalelser dels fra Vaccinationsforum dels fra forskellige politikere, embedslæger og embedsmænd fra Århus Amt. Anne Filskov, embedslæge finder det forkert at henvende sig direkte til barnet. Hun udtaler bl.a. ”Jeg kan godt følge forældrenes kritik og ville selv have formuleret det anderledes, hvis jeg skulle have skrevet det.”
Næstformanden i sundhedsudvalget i Århus Amt, Hans Kargaard Thomsen (V) citeres også for en kritik af brevet. Han udtaler til Jyllandsposten:
”Man pålægger barnet et ansvar for en meget stor beslutning. Desuden bør der gøres alvorlige etiske overvejelser omkring brugen af ordet ”farlig”, når man henvender sig direkte til børn. Det vil jeg have vendt i sundhedsudvalget for at få vurderet, om man skal fortsætte på samme måde."
I Århus Amt svarer Kjeld Ervs fra sygesikringen (sygesikringen har ansvaret for brevets udformning) at man kun har modtaget få klager i de år man har sendt brevet ud. ”Vi kan ikke se hvad der er galt i det.” Han fortæller at brevet er udformet af et konsulentfirma og udtaler i den forbindelse: ”Vi mente at det ville have den største effekt, hvis det blev skrevet direkte til barnet. Vi forventer selvfølgelig, at det er forældrene, der tager stilling til spørgsmålet, selvom vi har stilet det til børnene.”
Hertil svarer embedslæge Anne Filskov: ”Det konsulentfirma kender tilsyneladende ikke lov om patienters retsstilling, for så havde det formuleret brevet anderledes. Først når et barn er fyldt 15 år, kan det selvstændigt tage stilling. Indtil da er det udelukkende forældrenes ansvar og afgørelse.”
Jyllandsposten mod Jyllandsposten!
Den 22. juli 2002 kommer der i samme avis en leder der som overskrift har ordet ”STIK TOSSET”. Det er foreningen Vaccinations-forum der hentydes til.
Lederen er et stort forsvar for måden at sende brevet ud på! Den slutter således: ”Og uden at skulle drøfte ansvarsplacering kan børn og voksne i de fleste hjem nok finde ud af at tale fornuftigt om det stik, som 90% ikke finder så tosset endda.”
At emnet får en lederplads og lederen på en måde går imod sine egne skribenter taler for at det er en meget varm kartoffel der her er bragt til torvs i avisen. Jeg er imponeret over at en lille notits fra vores nyhedsbrev ender som en lederkommentar i en af Danmarks største og førende aviser.
Hvad er det der er på spil? Det var trods alt kun en kraftig hentydning om at brevet var udformet på en upassende måde. Normalt vil det være opfattelsen at journalister og dermed også aviser er samfundets vagthunde. De skal have et kritisk øje på om dets borgere kommer i klemme i forhold til div. myndigheder. Det vil f.eks. sige om staten på en eller anden måde ikke opfører sig behørigt overfor borgerne. Her springer en avis ind og undskylder udformningen af et brev som enhver med lidt retorisk skoling og øje for patientrettigheder kan se er problematisk.
Hvad skete der så videre?
Foreningen har siden kontaktet Hans Kargaard for at høre hvad der skete videre med sagen. Han fortæller at han har rettet en henvendelse til sygesikringen om problemet (se notatet nedenfor)
Han mener derefter ikke at der er grund til at foretage sig mere. Sagen her derfor ikke været på dagsordenen i Sundhedsudvalget i Amtet
Alt i alt handler det om at fordi der har været så få klager er der ikke nogen grund til at lave noget om.
Send fremover en klage til dit amt hvis du er utilfreds.
Foreningen har i tidens løb hørt utallige udsagn om dette 12-års-brev. Ikke alene i Århus amt, men ud over hele landet. På den baggrund vil vi anbefale alle i landet som føler sig stødt over formuleringen at indsende en klage til amtet hvori de bor.
Meget gerne med en kopi til os. Vi kan så henvende os til både Sundhedsstyrelsen, Praktiserende Lægers Organisation og Sygesikringen med de indvendinger der måtte være mod brevets udformning.
Nedenstående bringer vi notatet om sagen med spørgsmål og svar fra henholdsvis Hans Kargaard Thomsen (HKT) og Sygesikringen (Sy.s).
HKT:
Hvornår er man begyndt at udsende postkort direkte til børn om paraply-vaccinationen?
Sy.s:
Ordningen med at udsende postkort direkte til børn startede, da ordningen blev indført i 1987. Der er siden årligt udsendt ca. 7. 000 kort til de 12-årige i Århus Amt. Det skal tilføjes, at postkortene sendes til barnets egen læge sammen med en oversigt over alle de 12-årige lægen skal vaccinere i løbet af året. Egen læge sender kortet videre til den 12-årige efter at have underskrevet og stemplet postkortet.
HKT:
Hvem har truffet beslutningen?
Sy.s:
Beslutningen om at sende postkort ud til børn er truffet af samarbejdsudvalget mellem de praktiserende læger og Århus amt. Der har været afholdt planlægningsmøder med deltagelse af bl.a. embedslægeinstitutionen.
HKT:
Ligger der noget skriftligt om overvejelserne vedrørende det at sende kort direkte til børn og vedrørende formuleringerne, som er blevet gjort i forbindelse med iværksættelsen?
Sy.s:
Der ligger ikke noget skriftligt vedrørende overvejelser om at sende kortet direkte til børn. Medvirkende til at sende kortet direkte til den 12-årige (dog via egen læge) har været praktiske overvejelser. Ved at sende kortet til den 12-årige sikres det, at det maximale antal brevkort når frem til hovedpersonen. Ved at sende til forældrenes adresse, ville en række kort blive sendt forkert, fordi en række børn ikke bor hos begge forældre, ligesom nogle få børn bor uden for hjemmet.
Formuleringerne i brevkortet er resultatet af en række drøftelser mellem sygesikringen, de praktiserende læger, et professionelt reklamebureau og Århus Amts journalistkontor. Formuleringerne er gjort så appellerende som muligt, fordi udfordringen helt fra ordningens start har været at hæve en lav deltagerprocent.
HKT:
Bør det ikke af teksten være tydeligere, at det er frivilligt at lade sig vaccinere?
Sy.s:
Baggrunden for, at der ikke er nævnt noget om frivillighed, er det forhold, at hovedproblemstillingen har været at hæve en relativ lav vaccinationsprocent. Den nationale målsætning har hele tiden været at mindst 95% af de 12-årige blev vaccineret. Denne målsætning er endnu ikke realiseret og man kunne frygte, at det blev sværere at realisere denne målsætning, såfremt man understregede frivilligheden. (Er der hvert år 10 pct. af en årgang, der ikke vaccineres, vil der i løbet af få år, være en stor gruppe, der ikke er immune over for disse sygdomme. Smittes denne gruppe, vil der brede sig en alvorlig epidemi).
Principielt burde det fremgå, at der er tale om et tilbud, man kan fravælge. I praksis understreger den lave vaccinationsprocent, at befolkningen er klar over, at det er frivilligt. På den givne foranledning vil sygesikringen drøfte spørgsmålet om frivillighed med de nævnte samarbejdsparter.
HKT:
Hvad har erfaringerne med den direkte henvendelse til de 12-årige været?
Sy.s:
Da ordningen startede i 1987 indkom der efter første udsendelse til Århus Amt 4 skriftlige indsigelser. Desuden har der med års mellemrum været enkelte telefoniske henvendelser til sygesikringen, når brevkortene er sendt ud. Set i forhold til at der er udsendt ca. 100. 000 brevkort siden 1987 er antallet af skriftlige indsigelser (4) forsvindende lille.
HKT:
Har andelen af vaccinerede børn ændret sig i den pågældende periode?
Sy.s:
I 1988 blev 36% af de 12-årige vaccineret, i 1995 blev 67% vaccineret, i 1997 blev 86% vaccineret, i 1998 blev 92% vaccineret, i 2000 blev 92% vaccineret og i 2001 blev 89% vaccineret. Tendensen er altså tydelig, at et stigende antal 12-årige er blevet MFR-vaccineret.