Vaccinationer og børnedødelighed

Af Stig Junge


Et dansk forskerhold har undersøgt sammenhængen mellem børnedødelighed og en række vacciner i Guinea-Bissau, Vestafrika.

Ifølge Unicef er børnedødeligheden i dette område den 6. højeste i verden. I den aktuelle undersøgelse deltog 15.351 kvinder og deres børn født mellem 1990 og 1996. For tuberkulose- (BCG), difteri, stivkrampe-, kighoste- (DTP) og poliovaccine undersøgte man spædbørnsdødeligheden i aldersgrupperne 0-6 måneder, hhv. 1-13 måneder. For mæslingevaccinen gjaldt undersøgelsen aldersgrupperne 7-13 måneder og 14-20 måneder.

Dødeligheden var lavere blandt de vaccinerede end blandt de ikke vaccinerede (0,74). Dette gjaldt for alle vacciner. Efter korrektion for gruppetilhørsforhold, alder og andre modtagne vacciner var BCG-vaccinen forbundet med signifikant lavere dødelighed (0,55). Men modtagerne af en dosis af enten DTP- eller polio-vaccine havde højere dødelighed end børn, som ikke havde modtaget nogen af disse vacciner (1,84 for DTP). For modtagere af mæslingevaccinen faldt dødeligheden til ca. det halve (0,48). Når man så bort fra dødsfald forårsaget af mæslinger var tallet 0,51.

Undersøgelsen konkluderer at resultaterne næppe skyldes systematiske fejl eftersom konklusionerne er forskellige for de enkelte vacciner. Undersøgelsen konkluderer også at mæslinge- og tuberkulosevaccinen (BCG) kan have andre positive effekter end beskyttelse mod mæslinger og tuberkulose mens det modsatte kan være tilfældet for DTP- og poliovaccinen.

I diskussionen af resultaterne nævnes at BCG-vaccinen har været anvendt til stimulering af immunforsvaret ved visse kroniske sygdomme, deriblandt cancer. I Guinea-Bissau og Gambia har tidlig BCG-vaccination vist en vis beskyttelse mod allergi og BCG-vaccination ved fødslen har været forbundet med stimulering af en Th1 type immunrespons. Derimod havde børn vaccineret med DTP- eller poliovaccinen mere allergi end ikke-vaccinerede børn i Bissau. Forfatterne nævner, at man fra museforsøg ved, at aluminiumhydroxid, der bruges som tilsætning i DTP- og poliovaccinen, giver en kraftig Th2 type immunrespons.

Blandt de kommentarer, som undersøgelsen har fremkaldt er især to interessante. Professorerne Kim Mulholland og Mauricio L Barreto skriver at de på vegne af WHO har besøgt Guinea-Bissau for at gennemgå Peter Aabys forskning. De har fulgt dataindsamlingen i felten ved flere lejligheder og finder at de anvendte metoder er som beskrevet i artiklen. Selvom man teoretisk kunne forestille sig flere potentielle fejlkilder, har de ikke kunnet identificere nogen, der ville kunne ødelægge undersøgelsen. De finder at metodens svagheder er godt belyst i artiklen og opfordrer til yderligere forskning i dette emne, som er dårligt undersøgt.

Samtidig kommer WHO med en officiel erklæring hvori det også beskrives at WHO har besigtiget arbejdet i Guinea-Bissau og data banken i København. I erklæringen hedder det blandt andet:

(Undersøgelseskomitéen for vaccinesikkerhed) finder at adskillige og alvorlige mangler ikke tillader forfatterne at drage så definitive konklusioner som tilfældet er.

I særdeleshed fandt man at de rapporterede observationer er ufuldstændige og ikke stemmer overens, at der ikke er blevet gjort systematiske forsøg på at tage hensyn til muligheden for systematiske fejl som følge af de anvendte dataindsamlingsmetoder og der er draget kategoriske slutninger ud fra data som enten ikke er signifikante eller som er kritisk afhængige af et meget lille talmateriale, hvis variation lige så godt kunne forklares som tilfældigheder.

Derudover er sandsynligheden for at resultaterne kan være påvirket af andre faktorer ikke blevet behandlet ordentligt. Analysen var initieret af de indsamlede data og ikke baseret på a priori fremsættelse af en hypotese, hvilket problematiserer fortolkningen af signifikans og konfidensintervaller.

Det fremgår umiddelbart af erklæringen at det er de negative resultater for DTP-vaccinen, der har fået WHO til at komme med denne svada. /sj


Kilde:
Kristensen I, Aaby P, Jensen H, Routine vaccinations and child survival: follow up study in Guinea-Bissau, West Africa, BMJ 2000;321:1-8