Referat fra vaccinekonference i USA i september 2000, del 2

Oversat og refereret fra det norske blad “Vaccineopplyste forældre”, juni 2001, af Else Jensen.
Refereret fra den norske vaccinationsforenings blad: “Vaccineopplyste forældre”, sept. 2001 af Else Jensen


F. Edward Yazbak, MD, børnelæge og skolelæge i 35 år i North Smithfield, Rhode Island har hjulpet Rhode Islands sundhedsstyrelse med at koordinere massevaccinationskampagnerne for at bekæmpe polio, mæslinger og meningitis.
De sidste to år har Yazbak forsket i levende virusvacciner givet til kvinder over 16 år, før, under og efter graviditet, og efterfølgende udvikling af autisme hos deres børn. Han undersøgte tilfælde hvor mødrene var blevet vaccineret med MFR og Hep.B inden 5 mdr. før graviditet, eller under graviditeten. Af de deltagende mødre i undersøgelsen havde 85% autistiske børn. Hans forskning rejste også spørgsmål om den kviksølvholdige rhogamsprøjte som rutinemæssigt bliver givet til gravide med rhesusnegative blodtype, og den øgede forekomst af autisme hos deres børn (i Danmark gives denne sprøjte til rhesusnegative kvinder efter fødslen og altså ikke til gravide, red.)
Fordi de diagnostiske kriterier ikke har ændret sig siden 1994 mener Yazbak at øgningen af forekomst af autisme er ægte.

Han talte om den eksplosive øgning i stater som Ohio i løbet af en 6-årsperiode og om en øgning på 26% i diagnosticerede tilfælde i USA bare i løbet af det sidste år. “Det eneste som er øget samtidig med antallet af autismetilfælde er antallet af vaccinationer. Vi har nu den mest vaccinerede gruppe nogensinde, og de har de fleste immunsygdomme som nogensinde er forekommet i hele verdens historie.” Yazbak mener at kvinderne ikke nødvendigvis udvikler beskyttende antistoffer efter at have modtaget levende virusvacciner. Efter revaccination på grund af manglende antistoffer, udviklede disse mødre lidelser som ledbetændelse og stofskiftesygdomme og havde en højere forekomst af aborter. Desuden havde deres børn en højere forekomst af autisme.

I et andet studie fandt Yazbak at 20 ud af 25 babyer (80%) født af kvinder som havde fået MFR-vaccine efter fødslen, udviklede autisme. Han henviste til de amerikanske sundhedsmyndigheder og vaccineproducenternes anbefalinger i forhold til vaccination efter fødslen, som netop hævder at ammende mødre som bliver vaccineret med levende svækket røde hundevirus (MFR), udskiller virusset i brystmælken og derved overfører det til de ammende babyer, hvorfor man ifølge producenterne bør udvise forsigtighed med at vaccinere ammende mødre.

Yazbak mener at al vaccination efter fødslen bør høre op og at mødre der ønsker at amme deres børn bør undgå disse levende vacciner. Han anbefaler også at sundhedspersonale tydeligt bør forklare mødre at rødehundevirus bliver udskilt gennem næsen, halsen og brystmælken. Han anbefaler også at der bliver sat seriøs forskning i gang om hvorvidt mæslingevirusset bliver overført fra mor til barn.


Behandling af vaccineskader
Den mest inspirerende del af konferencen omhandlede behandling af vaccineskader. Stephanie Cave, læge og underviser ved Louisianna State of University Medical School. Ved siden af har hun praksis Baton Rouge. Hun har specialiseret sig indenfor allergier, autisme og andre neuroimmune defekter, og behandler over 400 børn med autisme, med 10-12 nye tilfælde ugenligt. Cave havde som tema: “Lytte til forældre og individualisere behandlingsmuligheder.”
“Familiegener, familiernes socioøkonomiske forhold, familiernes sygehistorier og barnets individuelle biokemiske sammensætning vil have betydning for i hvilken grad vacciner vil medføre risiko eller fordele for den enkelte” sagde Cave. “Det vi ser i vores praksis om og om igen når vi hører historierne fra forældrene, er at tilbagegang i barnets udvikling begyndte efter en vaccination.”

Cave behandlede et tvillingepar som fik de samme vacciner på samme dag. Drengen led af ørebetændelser, tale- og adfærdsmæssig regression men søsteren gjorde det ikke. Den eneste forskel i sygehistorierne var at den autistiske dreng fik hep.B vaccinen da han var en måned gammel, mens søsteren først fik den da hun var et halvt år. Cave siger at kviksølvforgiftning og autisme nærmest har identiske symptomer: selvskadende adfærd, social tilbagetrækning, manglende øjenkontakt, manglende mimik, overfølsomhed overfor lyd og berøring samt gentagne tvangshandlinger.

Disse børn bliver hos Cave undersøgt ved rutinemæssige blod og stofskifteundersøgelser, kvantitative immunglobulin- og cellestudier, håranalyser for at se efter giftige metaller, afføringsprøver, fødevareallergiprøver, aminosyrer, vitamin, mineral og flerumættede fedtsyrer på cellulært niveau, undersøgelser af porfinpeptider og organiske syrer i urinen og autoimmune antistofundersøgelser. Cave siger at de sædvanlige blod og stofskifteprøver oftest er normale. Men med hensyn til deres cellulære kemi er disse børn “ufrugtbare ørkener”. Håranalyserne afslører høje værdier af aluminium som også findes i vacciner. Cave tror at vi i de kommende år vil se tilbage på aluminium i vacciner som vi ser på kviksølv i dag. Aluminium er neurotoxisk og ifølge Cave vanskeligt at fjerne fra systemet igen.

Hun siger dog også at hvis hun skulle nævne en form for behandling som har givet forbløffende resultater må det være at fjerne metallerne. “Aldersgruppen som synes at profitere mest af det er mellem 2 og 7 år. Mellem 7 og 12 opnår vi forbedring af taleevnen og den sociale kompetence, og efter 12 år har vi mulighed for at reducere raserianfaldene. Metal er raseri. Når du fjerner metal, forsvinder raseriet.”