Kan poliovaccinen give mennesker Kogalskab?

Refereret af Mette Münchow


Op gennem 90’erne, har diskussionen omkring overførsel af BSE til den menneskelige variant CFJ fra vacciner dyrket på væv fra køer og serum fra kalvefostre, bølget frem og tilbage i den engelske presse. Problematikken har givet genlyd helt ind i regeringen, hvor BSE-risikoen fra vaccinerne ved flere lejligheder, har været behandlet i parlamentet. Den britiske avis, The Observer har bragt en række artikler, hvor de kritiserer troværdigheden i The Department of Health’s (svarer nogenlunde til Sundhedsstyrelsen) behandling af viden om problemet for ikke at underminere befolkningens tillid til massevaccinationsprogrammet.

The Department of Health har godkendt brugen af tusinder af doser human vaccine lavet af materiale som sandsynligvis kommer fra BSE-inficerede kalve. Dette skete på trods af, at en af den engelske regerings egne mest centrale videnskabelige rådgivere, Sir Richard Southwood, allerede i 1989 advarede om, at injektion af sådant materiale meget vel kunne være den største kilde til overførsel af BSE til mennesker.

Før BSE-skrækken startede i Storbritannien i 1988, blev vacciner for sygdomme som mæslinger, fåresyge, røde hunde, tetanus og kighoste dyrket på serum fra britiske køer. Da Skrækken udbrød, bad regeringen Sir Richard Southwood, professor i zoologi på Oxford Universitet, om at undersøge risikoen fra pharmaceutiske produkter. Southwood var så bekymret over vaccinerne, at han skrev tre gange til The Department of Health’s Committee on the Safety of Medicines for at kræve at de straks tog affære omkring problemet.

I 1989 konkluderede det nedsatte udvalg, Southwood-kommittéen, at den største risiko i teorien ville være fra injicering af materiale fra kohjerner eller lymfoidt væv fra køer. Han beskrev senere risikoen som “moderat høj”.
På foranledning af dette, udsendte the Committee on Safety of Medicines i 1989 vejledninger om, at vaccinemateriale skulle komme fra sikre besætninger fra lande, hvor der ikke var rapporterede tilfælde af BSE. Men dette efterlod et lager af vacciner, produceret på materiale fra britiske kalve, som sandsynligvis kunne være inficeret med BSE. Vaccinerne havde holdbarhed på op til 5 år, og kan have været brugt på børn så sent som i 1993. Hidtil har the Department of Health ikke villet oplyse hvad der skete med dette lager af vacciner. Under en nylig parlamentarisk debat, bekræftede den engelske sundhedsminister Tessa Jowell blot, at de hverken var afhændet eller destrueret.

Men Dr. Richard Kimberlin, en BSE-ekspert, som fungerer som konsulent for medicinalindustrien, og som også rådgav the Committee on Safety of Medicines omkring den store BSE-skræk i slutningen af 80’erne, fortæller The Observer: “Risikoen forbundet med vaccinerne på lager, var ikke forholdsmæssig stor nok til at man burde destruere dem... så ja, de blev stadig brugt.” Han fortalte også, at lageret bestod af tusinder af doser. The Observer har i 1999 talt med Southwood, som endnu engang påpegede: “Flere studier viste tydeligt, at den største infektionsrisiko med BSE ikke bestod i at spise mad, men via injektion. Den allerstørste risiko er ved injektion direkte i hjernen, dernæst injektion i kroppen og derefter gennem sår og revner i huden.

I 1999 havde den menneskelige form for BSE, CFJ, krævet 40 dødsofre, men ingen tydelige beviserhar endnu kunnet forbinde det med at spise kød. Den liberale demokrat MP Norman Baker kræver, at regeringen afslører, hvad der skete med de allerede producerede vacciner, efter at man havde modtaget Southwoods bekymrende materiale. Han udtaler: “Dette er første gang nogen har indrømmet, at disse vacciner er blevet brugt på offentligheden. Nu må vi have at vide hvilke typer vacciner det er, og hvor mange mennesker som kan være inficerede. Regeringen kan ikke blive ved med at feje dette ind under gulvtæppet.”

På tidspunktet for den store befolkningsangst var de største vaccineproducenter i Storbritannien SmithKline Beecham, Evans Medeva og Pasteur Merieux MCD. Mike Watson, produktchef for Pasteur Merieux siger: “Alt vores ko-materiale stammer nu fra lande udenfor Storbritannien. I tiden omkring den store BSE-angst, kom nogle vaccinedele fra USA og nogle fra Spanien, mens nogle kom fra Storbritannien. Men risikoen for at overføre BSE på denne måde, er praktisk taget lig nul.”

En talsmand for the Department of Health siger: “The Committee on the Safety of Medicines definerede risikoen for befolkningssundheden ved brug af ko-materiale i medicinske produkter som usandsynlig og teoretisk.”
En vurdering blev lavet af komitéen, at eksisterende lagre ikke skulle trækkes tilbage fordi det, efter deres mening, var mere risikabelt for befolkningssundheden at miste tilliden til vaccinationsprogrammet end at blive udsat for ko-materiale i vaccinerne. Hun kunne ikke give præcise detaljer om de aktuelle vacciner, da sådanne informationer kun var blevet indsamlet centralt siden 1992. Men den 20. oktober 2000 blev en oral poliovaccine, Medeva, tilbagetrukket pga. frygt for Creutzfeldt-Jacobs (vCJD). Medeva var stadig delvist lavet af ko-materiale fra Storbritannien. Det medicinske kontrolagentur opdagede, at de retningslinier, som skulle forhindre BSE-mistænkt materiale i medicin, ikke blev overholdt.

Ifølge the Department of Health er risikoen for at en vaccine kan give CFJ stadig umådelig lille. De insisterer på at tilbagetrækningen er af forebyggende årsager, og at det alligevel var på tide at erstatte vaccinen! Myndighedernes argument for vaccinernes sikkerhed i forbindelse med BSE er, at der er en proces under produktionen af vaccinerne, som skal fjerne uønskede proteiner. Medeva er blevet givet til hundredetusinder britiske patienter, mest på sukkerknalder til børn, men også til rejsende. Vaccinen er blevet brugt fra de tidlige 80’ere og op til september 2000, hvor den blev trukket tilbage af myndighederne. Medeva har stået for ca. hver 3. poliovaccine. Der bliver altså produceret alternativer til Medeva, og suppleringer fra SmithKline Beecham, blev fremskaffet i hast.

Ingen ved med sikkerhed, hvordan Medeva kunne fortsætte den ulovlige produktion, men regeringen fortæller, at Medeva gentagne gange forsikrede, at de implementerede de nye retningslinier der kom året før vedr. forbud mod produktion af medicin fra britiske køer. The Department of Health fik i juni 2000 mistanke om at disse forsikringer ikke var korrekte, og idet de besluttede, at beordre Medeva tilbagetrukket fra markedet, meddelte firmaet, at man på akkurat samme tid selv havde planlagt at offentliggøre en tilbagetrækning af produktet!

Britiske forældre opfordredes til at kontakte deres læge eller den officielle telefoniske BSE-hjælpelinie, hvis de er bekymrede. Lægerne opfordres til at sørge for at fortsætte vaccinationsprogrammerne med andre vacciner, men i forbindelse med, at de har måttet tilsidesætte tusinder af doser Medeva oral poliovaccine, kæmper den engelske regering for at bevare befolkningens tillid til vaccinationsprogrammet. Afsløringen af Medeva tvang det offentlige sundhedsvæsen til at indrømme, at flere uafhængige målinger havde bevist, at medicinalindustrien ikke havde magtet at holde vacciner fri for ko-materiale fra BSE-ramte Storbritannien. Dette kommer uheldigt tæt på store debatter omkring sammenhængen mellem MFR-vaccinen og alvorlige lidelser som autisme og Chrons sygdom, som i 2001 fik regeringen til at bruge £3 mio. på en kampagne for at genskabe tilliden til MFR-vaccinen. Ligeledes har regeringen problemer med at styre befolkningens panik omkring meningitis C-vaccinen, som England har været det første land til at tage i brug. (Netop MeningitisC-vaccinen har affødt så stor debat, fordi offentliggjorte dokumenter beskriver mindst 11 dødsfald. Der vil blive fulgt isoleret op på dette i et senere Nyhedsbrev, red.)

Allerede i 1989 bad regeringen medicinalindustrien om at skaffe deres ko-materiale fra andre lande, men dette tog op til 4 år at gennemføre (og lykkedes åbenbart aldrig for Medeva, red). Mens denne omstrukturering fandt sted, måtte man benytte eksisterende lagre af MFR-, difteri-, tetanus- og kighostevaccine for at kunne sikre programmet. Ved flere lejligheder måtte man dog afbryde tuberkulosevaccination af skolebørn, og vaccination af udstationerede soldater mod den meget frygtede Gul feber, fordi der ikke var vacciner at få.

En forklaring på hvordan Medevas “svindel” kunne gennemføres, kan være, at der i regeringens retningslinier udelukkende refereres til injektioner, og altså ikke ordret til orale vacciner, hvilket givetvis vil frikende Medevas orale polio vaccine! Regeringen påstår dog, at forbudet gjaldt alle vacciner, selvom det ikke fremgår helt ordret. Først fra april 2000, hvor EU’s BSE-direktiv blev vedtaget i Storbritannien, defineredes forbudet mod brug af ko-materiale fra BSE-ramte lande også til at omfatte orale vacciner.

Det fremgår helt konkret, som tidligere nævnt, at Medeva 3 gange har forsikret the Department of Health og dets medicinske kontrolagentur om, at dyrkningsmaterialet til vacciner kom fra BSE-fri besætninger. Medeva påstår nu, at disse oplysninger stammer fra Wellcome, som man købte vaccinedele fra i 1991. Men ingen kan oplyse hvor mange vaccinedoser der så blev produceret mellem 1989 og 1991. Allerede i efteråret 1987 var flere forskere bekymrede for BSE’s mulige tilstedeværelse i britisk medicin. Officielt blev the Department of Health først informeret om eksistensen af BSE i 1988. Den daværende øverste embedslæge, Sir Donald Acheson, var bekymret, men endnu mere bekymret for hvad det ville kunne betyde for vaccinationsprogrammet, hvis det mistede befolkningens tillid. Han fortalte “The BSE inquiry” (det udvalg, som tager sig af undersøgelser og registreringer vedr. BSE) at der var 180 dødsfald pga. mæslinger og kighoste i 1980’erne, fordi babyer ikke var blevet vaccineret pga. befolkningsmodvilje. I februar 1989 véd man, at der var mere end 500.000 liter medicin på lager, som var blevet produceret af britisk ko-materiale. Det vides ligeledes, at man i 1990 stadig producerede 3 produkter på denne måde, en hudtest for TB, en mæslingevaccine og en DiTeKi-vaccine. Men identiteten på de firmaer, som benyttede dette ko-materiale er stadig beskyttet af en fortrolighedsklausul i de medicinske dokumenter. Det drejer sig muligvis om 5 vacciner med britisk kalveserum med udløbsdato i 1992 eller 1993, selvom the Department of Health ikke har kunnet oplyse nøjagtige datoer.

Firmaet Medeva, er siden opkøbt af Celltech, som i september 2000 solgte det videre til Powderject Pharmaceuticals. Celltech oplyser, at det har handlet i god tro, og i henhold til deres viden. De største problemer plager imidlertid regeringen, fordi befolkningen hele tiden stiller spørgsmålstegn ved hvor uafhængigt og kompetent det lovgivende system i virkeligheden er.


Kilde:
The Observer, Guardian Unlimited, den 30. maj 1999, den 20. oktober 2000 og den 21. oktober 2000