Influenzavaccinen i pressen
Refereret af Mette Münchow
I de foregående måneder har Ritzau udsendt nogle fantastisk gode artikler om årets influenzavaccine, og heldigvis har en del aviser også valgt at trykke artiklerne. Ritzau skriver blandt andet: Sæsonens influenzavaccination står for døren, men hvad de færreste ved er at “Influvac” som vaccinen hedder er konserveret med en kviksølvsforbindelse. Influvac indeholder thiomersal (en organmercuri substans), og der er mulighed for at der opstår overfølsomhedsreaktioner, skriver Lægemiddelstyrelsen i produktresuméet for influenzavaccinen. Thiomersal har tidligere været brugt som konserveringsmiddel i børnevacciner, men det tillader Sundhedsstyrelsen ikke længere. Tilbage i 1991 blev thiomersal også brugt som konserveringsmiddel i en kontaktlinsevæske, men det førte dengang til et forbud fra Sundhedsstyrelsen - netop fordi det kan skabe overfølsomhed. Læger har pligt til at oplyse om alvorlige bivirkninger ved en vaccine, også de sjældne, men hos den ene af 2 store udbydere af influenzavaccine, Danske Lægers Vaccinationsservice, gør man ikke patienten opmærksom på, at influenzavaccinen indeholder en kviksølvsforbindelse. “Nej, det gør vi ikke”, siger direktør i Danske Lægers Vaccinationsservice, stud. jur. Carsten Østergaard, til Ritzau. “Man har loven på den ene side og den praktiske hverdag på den anden. Det informerede samtykke har altid været en afvejning af, hvordan man praktiserer det her samtykke, samtidig med at man skal have en hverdag til at fungere som behandler” siger Carsten Østergaard.
På Institut for Optimal Ernæring i Sundhedshuset i Teglgaardsstræde i København har man et par patienter i behandling for thiomersal-allergi. Det oplyser sygeplejerske og ernæringsterapeut Eva Lydeking. “Jeg har et par patienter, der er klappet helt sammen efter influenzavaccination. Dem har vi testet, og det viser sig, at de er allergiske overfor thiomersal. Det er altså ikke selve influenzakomponenten i influenzavaccinen de er blevet syge af.” Ifølge Eva Lydeking er patienterne komplet invalideret, utilpasse og så trætte at de ikke kan stå på benene. “Der er tale om type 4 allergi, dvs. at selv mikroskopiske doser virker udløsende” fortæller Eva Lydeking. Allergi overfor thiomersal kan påvises ved en blodprøvetest, den såkaldte Melisa-test, der er udviklet på Karolinska Sygehuset i Stockholm. Det er en internationalt anerkendt test, som imidlertid ikke anvendes i det offentlige danske sygehusvæsen. Eva Lydeking siger til Ritzau at hun ikke har overblik over hvor ofte allergi overfor thiomersal forekommer. “Vi kender ikke omfanget, men ved blot at problemet eksisterer.” Eva Lydeking driver Institut for Optimal Ernæring sammen med speciallæge Henrik Isager. Mens man i Danmark stadig bruger den kviksølvsholdige Influvac, er den kviksølvsfrie influenzavaccine siden 1999 en realitet i Sverige. Men ifølge den danske Lægemiddelstyrelse kan det ikke lade sig gøre at fremstille influenzavaccinen uden thiomersal. Det oplyser farmaceut i Lægemiddelstyrelsen, Eva Sandberg, til Ritzau, men ifølge den svenske praktiserende læge Birgitta Brunes, Katrineholm, har den svenske medicinalvirksomhed Kronans Droghandel siden 1999 haft den kviksølvfrie influenzavaccine Begrivac på programmet, og vaccinen er ifølge den svenske læge ikke mere kostbar end den gængse vaccine Influvac. Ritzau har spurgt Lægemiddelstyrelsen om det er rimeligt at sprøjte en kviksølvsforbindelse ind i mennesker for at forebygge influenza. Hertil siger Eva Sandberg, Lægemiddelstyrelsen: “Man kan dø af influenza, hvis man er i risikogruppe, og man kan blive syg af influenza, mens man som følge af tilsætningsmidlet thiomersal kan få en allergisk reaktion.” Ifølge Lægemiddelstyrelsen berettiger det brugen af thiomersal. Men ifølge den svenske praktiserende læge findes der ikke længere noget argument for at sprøjte en organisk kviksølvsforbindelse ind i mennesker. “Kviksølv er den farligste nervegift der findes. Det skal man aldrig sprøjte ind i mennesker” siger Birgitta Brunes. Hun vurderer at brugen af organisk kviksølv som konserveringsmiddel er blevet hængende fra den tid, hvor man havde en flaske vaccine stående i køleskabet, som man en gang imellem trak en sprøjtefuld op af, hvorefter sundhedspersonalet stillede flasken tilbage i køleskabet. “Men med brugen af engangsampuller med vaccine er behovet for det farlige konserveringsmiddel ikke længere det samme” siger Birgitta Brunes. Den svenske læge har blandt andre mange kviksølvsforgiftede patienter i sin patientkreds.
Det amerikanske Institut for Medicin, der rådgiver den amerikanske nation i medicinske spørgsmål, anbefaler i en ny rapport, at brugen af den organiske kviksølvsforbindelse thiomersal ophører. Det oplyser professor i miljømedicin Phillip Grandjean, Syddansk Universitet i Odense til Ritzau. Thiomersal har i 60 år været anvendt som tilsætningsstof i vacciner. På et offentligt debatmøde i USA i sommer var Phillip Grandjean eneste udenlandske forelæser. “På høringen anbefalede vi, at man skulle betragte thiomersal, der også er kendt under navnet thimerosal, som værende ligeså giftigt som methylkviksølv, altså det man får i fisk” siger Phillip Grandjean. Han oplyser at man ved en enkelt injektion med vaccine vil kunne få omkring 75 mikrogram methylkviksølv fra thiomersal i sig. “Det skal man sammenligne med at man for nylig har lavet en grænseværdi for methylkviksølv på 0,1 mikrogram pr. kg. legemsvægt pr. dag” siger Phillip Grandjean “Det vil sige at en voksen der vejer 75 kg får 10 dages dosis på en gang, og for et barns vedkommende kan det hurtigt blive flere måneders dosis man får på en gang. Derfor har en arbejdsgruppe under det amerikanske institut for medicin anbefalet, at man går væk fra at bruge det stof, og den anbefaling er jeg enig i” siger Phillip Grandjean. Han betegner det også som problematisk, at der kan være noget i vacciner, som giver anledning til at stille spørgsmål ved deres sikkerhed, når vacciner netop eksisterer for at forebygge sygdom. I Danmark benyttes thiomersal udover i influenzavaccinen også i hepatitis B-vaccinen.
Udover thiomersal indeholder de danske vacciner også formalin som er kræftfremkaldende og aluminium som ligesom kviksølv er en alvorlig allergifremkalder og nervegift. Der er imidlertid i Danmark aldrig lavet særskilte toksikologiske undersøgelser af disse tilsætningsstoffer i vacciner og heller ikke af hvordan de toksikologiske stoffer påvirker vaccinerne. Når Lægemiddelstyrelsen blåstempler en vaccine, er det hele vaccineproduktet, med tilsætningsstoffet som ingrediens, der bliver godkendt. “Når folk ser indlægssedlerne og læser hvad der er i vaccinerne af tilsætningsstoffer, studser de, og spørger hvor sikkert det er at tilsætningsstofferne ikke skader og dertil må jeg svare at de undersøgelser ikke er lavet”, siger tidligere sundhedsplejerske Else Jensen fra Vaccinationsforum. Ifølge farmaceut og afdelingsleder i Lægemiddelstyrelsen, Eva Sandberg, beder Lægemiddelstyrelsen ikke om kliniske afprøvninger på tilsætningsstoffer, når det er kendte tilsætningsstoffer. Den organiske kviksølvsforbindelse thiomersal, der bruges som konserveringsmiddel i influenzavaccinen er f.eks. et sådant kendt tilsætningsstof. Aluminium og formalin har på lige fod med thiomersal været anvendt til vacciner i utroligt mange år. Ifølge Eva Sandberg ville Lægemiddelstyrelsen slet ikke have råd til at iværksætte sådanne kliniske udredninger af tilsætningsstofferne. “Det er sikkert rigtigt, men det er ikke brugernes problem. Når der opstår vaccineskader, er det skatteborgerne der betaler” siger Else Jensen. Hun efterlyser et overordnet samfundsmæssigt engagement i sagen, der kan afspejle den viden som miljøforskningen efterhånden har om de giftige stoffer. “Jeg ville ønske at vore sundhedsmyndigheder gik foran og tog tilsætningsstoffer i vacciner alvorligt. At de viste, at det opfattes som et problem”. Ifølge Vaccinationsforum har producenterne af vacciner ansvaret for at få hjælpestoffernes eventuelle skadelighed udredet. “Hvis de ikke selv vil lave undersøgelserne, må de i det mindste være med til at betale for at få dem udført” siger Else Jensen. Mens Lægemiddelstyrelsen mener at tilsætningsstoffernes uskadelighed er dokumenteret andre steder i verden, og at dokumentation om nødvendigt kan fremkaffes, mener Vaccinationsforum ikke at det er tilfældet. “Det private amerikanske ’Nationale Vaccine Information Centre’ (NVIC) siger, at der ikke findes sådanne undersøgelser, og jeg er heller aldrig faldet over nogen særskilt undersøgelse af tilsætningsstofferne i vacciner” siger Else Jensen. “I USA mener NVIC at organisk kviksølv bør droppes som hjælpestof i vacciner, og at tiden er moden til en undersøgelse af de øvrige tilsætningsstoffer” oplyser hun.
I EPI-NYT uge 45, 2001 oplyser Anne-Marie Plesner, Medicinsk afdeling på Seruminstituttet, (tidligere afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen) som reaktion på Ritzaus artikler at “visse fisk kan indeholde kviksølvsholdige stoffer i større mængde end den der findes i vacciner.”
Såvidt vi kan gennemskue må de fisk, Anne Marie Plesner her henviser til, indeholde så meget kviksølv at de ikke kan sælges på det europæiske marked. Under alle omstændigheder kan man ikke argumentere for at tilsætte vacciner giftigt kviksølv ved at henvise til anden menneskeskabt kviksølvsforurening.
I Nyhedsbrevet, maj 1998 bragtes en artikel, som grundigt behandler thiomersals giftvirkninger.
/Mette Münchow