Udbrud af virusbetinget meningitis kædet sammen med massevaccinationer med en Urabe-holdig MFR-vacc
Oversat fra engelsk af Judith Frennung
The Informed Parents referat
I 1997 blev et massevaccinationsprogram med en Urabe-holdig[1] MFR-vaccine gennemført i den brasilianske by el Salvador. Den befolkningsmæssige målgruppe for indsatsen var børn på mellem 1 og 11 år. I kølvandet på massevaccinationsprogrammet fulgte en epidemi af virusbetinget meningitis. Flere tilfælde af virusbetinget meningitis blev verificeret ved hjælp af journalerne på de børn, der i tidsrummet fra marts til oktober 1997 blev indlagt på det af de lokale hospitaler, der tager sig af infektionssygdomme. Diagnoserne blev verificeret ved hjælp af udvalgte kriterier, der var blevet fastlagt på et tidligere tidspunkt. Vaccinationshistorierne blev registreret ved hjælp af hjemmebesøg og telefonopkald. 87 tilfælde opfyldte alle undersøgelsens kriterier, og kunne således diagnosticeres som tilfælde af en virusbetinget meningitis. 58 tilfælde blev diagnosticeret efter massevaccinationen af den mindreårige befolkningsgruppe. En øget forekomst af virusbetinget meningitis blev observeret tre uger efter Brasiliens nationale vaccinationsdag sammenlignet med perioden før massevaccinationen. (Relativ risiko = 14,3; 95% sikkerhedsinterval: 7,9 - 25,7.) Resultatet blev underbygget af undersøgelser af en række tilfælde. (Relativ risiko = 11,5; 95 % sikkerhedsinterval: 11,5 - 80,8.).
Den estimerede risiko for virusbetinget meningitis var 1 tilfælde pr. 14.000 doser. Undersøgelsen beviser, at der er en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og virusbetinget meningitis. Artiklens forfatter diskuterer hvilke konsekvenser undersøgelsens resultater fremover får for strategisk planlægning af massevaccinationsprogrammer for et lands befolkning.
Kommentar fra The Informed Parent
I 1992 blev to mærker af Urabe-holdige MFR-vacciner (Pluserix & Immravax) trukket ud af det engelske marked. Årsagen var den ovenfor beskrevne øgede forekomst af virusbetinget meningitis. Det store spørgsmål er nu, hvorfor i alverden de lokale sundhedsmyndigheder i 1997 brugte disse vacciner til massevaccination af brasilianske børn?
Artiklen, som ovenstående refererer, slår fast, at den MFR-vaccine, der blev brugt i el Salvador, netop var Pluserix-vaccinen fremstillet af SmithKline Beecham Pharmaceuticals, London, UK. Artiklens forfattere slår endvidere fast, at ”... undersøgelsen rejser nye praktiske spørgsmål i forbindelse med folkesundhed. Det handler ikke om, hvorvidt en eller anden type vaccine kan kædes sammen med en uønsket bivirkning. Derimod handler det om, i hvilken udstrækning en specifik vaccinations strategi influerer på, hvor synlig (redaktørens understregning) den uønskede bivirkning bliver til trods for, at man kan bevise, at sådanne bivirkninger er yderst sjældne. Synligheden af sådanne tilfælde af bivirkninger kan da komme til at påvirke befolkningens tiltro til vaccinationsprogrammet.”
Kilde:
Resumé af artikel fra American Journal of Epidemiology, vol. 151, No. 5, 2000 - 151: 524-20 bragt i The Informed Parent 2/2000
Oversætterens kommentar
Kommentarerne omkring de uønskede bivirkningers synlighed virker skræmmende, hvis man ud af ordlyden skal læse, at det gælder om at planlægge vaccinationsprogrammer på en måde, der muliggør, at bivirkninger kan holdes skjult for befolkningen, så den fortsat kan tilslutte sig vaccinationsprogrammerne. Jeg håber at have misforstået intentionen, da det i givet fald ville være uetisk og udemokratisk at bruge videnskabelige metoder til at fortrænge viden om personskader til samfundets kollektive skygge. Skader, hvor få de end er, bør i mine øjne undersøges og registreres under iagttagelse af fuld offentlig aktindsigt og almindelig demokratisk debat. Alt andet er en trussel imod et samfunds demokratiske udvikling.
[1] Urabe er betegnelsen for en bestemt stamme af fåresygevirus, eller nærmere bestemt en blanding af flere fåresygevira. I Danmark bruges stammen Jerryl Lynn.