Ødelagt af tripelvaccine
Af Helene Sandvig - bragt i Dagbladet, Internet den 22. januar 1998 og i VoF-Rapport nr. 4, 1999. Gengivet med tilladelse fra Vakineoplyste forældre, Norge. Oversat af Tina Junge
Mandal. Allerede efter første tripelvaccine (DTP) fik Tore Andreas Bentsen (nu 10) usædvanlige og skræmmende reaktioner. Alligevel gav en specialist grønt lys for at give vaccine nummer to. I løbet af natten blev det sunde og stærke barn forvandlet til en plejepatient. Vaccinen skulle beskytte den dengang tre måneder gamle dreng mod difteri, stivkrampe og kighoste. Noget gik galt. Tore Andreas, som bliver kaldt Lillemand, er lænket til kørestolen for altid. "Mor" er det eneste ord, han udtaler klart. Lægernes diagnose er cerebral parese. "Vi var overbevist om, at han skulle dø. Den lille krop stod i en bue. Kramperne var voldsomme. Han fik åbne væskende sår og ansigtsmimikken forsvandt helt. Det var så grusomt", siger hans mor Greta.
Indberettede ikke
"Får barnet kramper, meget høj feber og det er tegn på hjerneforstyrrelser, skal man helt klart ikke give barnet vaccine nummer to", siger Andreas Skulberg, fagchef i Statens helsetilsyn. Han understreger også, at den der vaccinerer altid skal forhøre sig om allergier. "Gør de ikke det, er det en klar forsømmelse", siger Skulberg. Både Greta og hendes mand Tore kommer fra stærkt allergibelastede familier: - "Ingen fortalte os, at allergi kan være en risikofaktor, som kan give alvorlige bivirkninger ved vaccination", siger Tore. Både helsestationen og den lokale læge blev meget overrasket over, at Lillemand reagerede så voldsomt på den første vaccine. En specialist ved Centralsygehuset mente ikke, der var nogen fare og gav grønt lys for en ny vaccination, siger Greta.
De komplikationer, som opstod umiddelbart efter at sprøjten var givet, blev aldrig indberettet af lægen.
Skyldfølelse
"Vi har følt skyld, bebrejdet os selv, at vi ikke vidste bedre. Hver eneste dag bliver vi mindet om, at noget gik frygteligt galt, da Lillemand blev vaccineret", siger Greta. Hverken CT-undersøgelser, blodprøver eller læger ved Vest-Agder Centralsygehus og Rigshospitalet har kunnet forklare forældrene, hvad der er årsagen til Lillemands skader. "Vi har opgivet at diskutere med lægerne. Det er som at tale til en væg. De vil nok aldrig indrømme, at det var vaccinen, som skadede vores søn. I stedet har mange af dem fået os til at føle os som hysteriske idioter", siger Greta. Familien har diskuteret, om de skal føre retssag, men har hverken haft overskud eller økonomi til at gøre det. Havde Lillemand fået skaden i dag ville familien Bentsen imidlertid have haft gode muligheder for at få erstatningen uden at føre retsag. Ifølge den nye smitteværnslov fra 1995 er det ikke længere familiens opgave at bevise, at vaccinen er årsag til eventuelle skader. "I dag er det staten som må sandsynliggøre en anden årsag end vaccinen. Dette er en klar forbedring, siger Skulberg.
God støtte
Lægen og naturmedicineren Heiko Santelmann har været familiens støtte gennem mange år. Af ham fik Lillemand jævnlige kure med naturmedicinen Thuja. Efter hver kur mærkede forældrene en lille bedring. "Lillemand blev mentalt mere tilstede", siger Tore. I Tyskland er det almindeligt, at læger med tillægsuddannelse i homøopati behandler vaccineskader med Thuja. At Lillemand reagerede positivt, styrker teorien om, at hans skader kan skyldes vaccinen, siger Santelmann. Lægen har siddet i en ansvarsgruppe, som har haft til opgave at hjælpe familien og barnet med bl.a. pædagogisk og økonomisk støtte. "Jeg er rystet over den kamp familien har måttet kæmpe for at få aflastning og økonomisk støtte", siger Santelmann. For nogle år siden blev familien bl.a. frataget retten til at parkere på opmærkede handicappladser. At Lillemand er afhængig af rullestol er ikke god nok grund, mener parkeringschefen i Mandal kommune.