Mine erfaringer med vaccination

Af Gunner Ødum, læge og klassisk homøopat MDSKH. Indholdet har været præsenteret ved en International Kinesiologi konference.


Som alle andre, havde jeg også fået at vide, at vaccinationer kunne beskytte os imod farlige sygdomme som kopper, tuberkulose, difteri, polio, stivkrampe og kighoste. Alle de alvorlige sygdomme, som har kostet menneskeliv. Specielt børn var en truet gruppe og derfor har jeg aldrig været i tvivl, når det drejede sig om vaccination af børn. Det var vigtigt at beskytte dem mod disse farlige sygdomme.


Bivirkninger

Ovenstående var min holdning både som student og senere som læge. Jeg fik at vide, at der i meget sjældne tilfælde kunne være alvorlige bivirkninger som encephalitis (hjernebetændelse), men det skete så sjældent, at det ikke kunne sidestilles med de ødelæggelser og dødsfald, sygdommene var årsag til. De fleste bivirkninger var en smule lokal irritation, hvor nålen var blevet indført, lidt skrigeri og lidt forbigående feber. Endvidere fik jeg at vide, at alvorlige hjerneskader var tilfældige og intet havde at gøre med vaccination.


Skepsis

Som nævnt blev jeg læge og har arbejdet i det danske sundhedsvæsen som praktiserende læge i 10 år (1977-1986). Sideløbende blev jeg interesseret i alternativ behandling, men jeg troede stadig på, at vaccination var den sikreste beskyttelse mod børnesygdomme. I 1987 startede jeg på uddannelse til homøopat. Her begyndte min skepsis mod vaccinationers uskadelighed. Alligevel lod jeg mig vaccinere, da jeg blev sendt til Kroatien i 1993 som FN-læge.


En holdningsændring

Den afgørende ændring skete i november 1995, da jeg arbejdede som lægevikar i Scoresbysund, Grønland. Jeg havde fået foræret den danske oversættelse af en bog om homøopatisk behandling af vaccinationsskader. Jeg blev opmærksom på problemer som følge af vaccination. Der var to ting i bogen, som især fangede min opmærksomhed: Muligheden for at behandle børn med vaccinationsskader med homøopatiske nosoder.
At erfare at nedgangen i antal dødsfald blandt børn, som led af børnesygdomme, ikke skyldtes vaccinationer. Nedgangen var begyndt længe før lægerne var begyndt at vaccinere og skyldtes fortrinsvis bedre personlig hygiejne, forbedrede sanitære forhold, rent drikkevand, bedre kost og en bedre levestandard. Da jeg kom hjem fra Grønland, i december 1995, brugte jeg straks min nye viden til behandling af børn, som led af diverse kroniske sygdomme. Jeg havde mistanke til, at mange sygdomme blandt børn kunne skyldes vaccinationer.


Mine fire første tilfælde:

Christian var født i marts 1990. Jeg behandlede ham første gang i 1992 for astmatisk bronkitis. Hans moder fortalte mig, at han var sund og rask, da han blev født og vejede 3200 g. Han havde fået de sædvanlige vaccinationer som anbefalet af det danske sundhedssystem. Da han var 10 måneder startede han i vuggestue og havde jævnligt tilbagevendende mellemørebetændelse og bronkitis. Han fik Penicillin adskillige gange, fik begge trommehinder punkteret og fik indsat dræn. Han tabte i vægt, så bleg og usund ud og var ofte træt. Efter at jeg havde givet ham to homøopatiske remedier, forsvandt hans øreproblemer, mens hans bronkitis stadig vendte tilbage.

I 1992 startede han i børnehave, hvor han var usædvanlig sky og tilbageholdende. Når hans forældre havde gæster, gemte han sig på sit værelse og ville ikke se nogen. Han fik ofte raserianfald, sparkede, kradsede og slog. Da hans opførsel blev værre, opsøgte hans forældre mig i december 1995, dagen efter jeg kom hjem fra Grønland. Jeg gav Christian en vaccinenosode DPT C30. Det var første gang, jeg prøvede at behandle med vaccinenosoder. Da jeg så Christian igen en måned senere, var hans adfærd kendelig ændret. Hans raserianfald var blevet mindre voldsomme og hans forældre havde fået en bedre kontakt med ham. Hans appetit var bedret og han havde taget på i vægt. Da jeg fortalte forældrene, at jeg havde behandlet Christian for en vaccineskade, kom de i tanke om, at han efter en af disse vaccinationer græd og skreg hele natten. De huskede ikke, hvor gammel han var på det tidspunkt, men det havde været vanskeligt at komme i kontakt med ham. Han havde høj feber og forældrene observerede en åbenlys ændring i hans adfærd. Han var sjældent glad, ofte utilfreds og blev let gal og aggressiv. Af og til var det vanskeligt at komme i kontakt med ham.

Et år senere fortalte forældrene mig, at Christian fortsat havde udviklet sig i positiv retning. Han havde stadig bronkitisanfald, men han blev ikke længere så syg og svag som før. I skolen var han stadig lidt sky, men lærerne beskrev ham som en glad dreng, der følte sig tryg og godt tilpas. Jeg var forbavset over effekten af bare én vaccinenosode, og jeg blev bekræftet i min mistanke, at det var vaccinationerne, der var roden til hans vanskeligheder. Lisbeth var næsten 2 år, da jeg så hende i oktober 1995. Hun havde også gennemgået det sædvanlige vaccinationsprogram. Seks måneder gammel startede hun i vuggestue og fik derefter konstant tilbagevendende forkølelser med hoste og feber. Når hun havde feber, blev hun passet af bedstemoderen, men når hun vendte tilbage til vuggestuen, blev hun straks syg igen. Jeg startede med at give hende homøopatisk medicin Calc-p C200. Herefter var hun rask en hel måned. Da hun blev syg igen, fik hun endnu en gang Calc-p C200 med det samme resultat som sidst. Jeg begyndte at undre mig over, hvorfor det var sådan. Efter at have haft held med vaccinenosode til Christian fik jeg mistanke til, at Lisbeth måske også var offer for en vaccinationsskade. Jeg testede hende og fandt at kighostevaccinen kunne have svækket hende. Derfor gav jeg hende pertussisvaccinenosode C30. Resultatet var forbløffende. Lise forblev rask i mere end 6 måneder. Herefter fik hun en anden vaccination ifølge det sædvanlige vaccinationsprogram - og blev syg igen. Det samme skete hver gang, uanset hvilken vaccine hun fik.

Dette var anden gang, jeg erfarede et uventet resultat af en vaccinenosode. Jeg erfarede også, at virkningen af den homøopatiske medicin var begrænset, fordi vacciner tilsyneladende blokerer for den homøopatiske behandling. Mit tredje tilfælde var Kasper. Han blev født i 1988 og var 7½ år gammel, da jeg traf ham i marts 1996. Allerede som baby havde han lidt af mellemørebetændelse og måtte nu mundaflæse, fordi han var næsten døv. Han havde også udviklet astma og fik dagligt Bricanyl og Spirocort spray. Grundet hans astma kunne han ikke lege med de andre børn. Han havde ingen appetit og blev tit aggressiv. Jeg testede ham for vaccinationsskade i forhold til kighostevaccinen og gav ham pertussisvaccinenosode C200. Forældrene fortalte mig, at der havde været en mærkbar ændring allerede førstkommende aften. For første gang i årevis var Kasper sulten! På bare få uger ændrede han sig totalt. Hans appetit var bedre, han havde mere energi, hans hår skinnede og hans hørelse var blevet så meget bedre, at han ikke behøvede at mundaflæse. Nogle måneder senere holdt han op med at tage astma medicin og kunne nu lege med de andre børn, han kunne løbe og cykle. Jeg var ikke længere i tvivl om, at vacciner var skyld i alvorlige skader på børns helbred, men det der forbløffede mig, var den realitet, at bare en enkelt pille/tablet kunne igangsætte en helbredelsesproces så hurtigt hos børn, der havde lidt af skader fra vaccinationer, siden de var helt små. Kirsten blev født i 1993 og havde kun fået nogle af de anbefalede vaccinationer for hendes alder. Hun var generelt stærk og sund og hendes problemer var ikke forkølelser eller mellemørebetændelse. Dog havde hun haft et par lungebetændelse i forbindelse med forkølelser. Hendes problem var, at hun ikke havde et sprog. Da hun var 3 år gammel, kunne hun ikke sige et eneste forståeligt ord. Hendes mor opsøgte mig, fordi hun havde hørt om skadelige virkninger på børns helbred efter vaccinationer og nu ønskede hun, at hendes datter skulle blive renset for vaccinerne.

Jeg testede Kirsten og blev bekræftet i min mistanke om, at hendes problem var forårsaget af vacciner. Jeg gav hende pertussisvaccinenosode C200 og mindre end to dage senere var hun i stand til at fremsige en hel sætning med 4 forståelige ord. På dette tidspunkt var hun meget psykisk ustabil og var meget irritabel og aggressiv. Fra nu af talte hun meget og hendes personlighed ændredes totalt efter hun ikke længere var ude af stand til at udtrykke sig. Efter 6 måneder svarede sproget til hendes alder. Hendes immunsystem må også have haft godt af det fordi, da der kom en epidemi af børnesår i hendes børnehave, var hun den eneste, der ikke blev smittet. Hendes tilfælde fik mig til at spekulere over om mange af de taleproblemer, der er i skolerne kan have årsag i vaccinationer? Hvis det forholder sig således, kan behandling med vaccinenosoder være mere værd end selve undervisningen i skolerne. De kroniske sygdomme jeg har set hos børn er følgende: Gentagne forkølelser, væske fra ørerne/mellemørebetændelse, nedsat hørelse, astma og bronkitis, lungebetændelse, forskellige typer eksem, søvnforstyrrelser, appetitforstyrrelser, hyperaktivitet, fysiske og psykiske handicap, taleforstyrrelser, læsevanskeligheder, adfærdsvanskeligheder, DAMP-børn, autisme, epilepsi, leddegigt (arthritis).


Vacciner er meget giftige substanser

Det var ikke vanskeligt for mig at forstå, hvorfor så mange børn var syge, når jeg tænkte over, hvad indholdet af disse vacciner var, der blev indsprøjtet i spædbørn. Hovedsagelig indeholder vacciner patogene bakterier eller virus, for det meste dyrket på dyrevæv. Disse bakterier eller virus er blevet svækket eller dræbt for ikke at provokere sygdomme - i hvert fald kun i en mild form. Vaccinerne indeholder derforuden vævsfiksativer (formaldehyd, aluminium fosfat, aluminium hydroxid) og konserveringsmiddel (thiomersal, en kviksølvs salt). Visse vacciner indeholder tillige neomycin, som er et antibiotika. Alene kviksølvs giftighed er vel efterhånden veldokumenteret.


Hvad er meningen med vacciner?

Ifølge ortodoks medicin er formålet med vacciner at udslette de smitsomme sygdomme. Disse sygdomme betragtes som værende farlige for alle børn og ikke som naturens måde at forstærke og udfordre vore børns umodne kroppe. Smitsomme sygdomme repræsenterer måske en vigtig udviklingsmilepæl i børnenes liv. De forstærker og udfordrer deres immunsystem for at beskytte dem mod langt værre sygdomme senere i livet, så som kræft. Andre sundhedssystemer end dem vi har i vesten, ser på kroppen som et helt og sammenhængende system. I homøopati forstås sygdom som et behov for kroppen for at afgifte sig og den gør det på en ordentlig og meningsfuld måde uden at undertrykke symptomerne. Vacciner indfører de smitsomme stoffer direkte i kroppen, mens den naturlige måde at få en sygdom på er via luftvejene eller tarmsystemet, hvor det lokale immunforsvar sætter ind. I stedet for at holde sygdomme på afstand, skubber vacciner sygdommene dybere ind i kroppen i en kronisk form, hvor den så angriber de vitale organer. Resultatet af at undertrykke mæslinger og andre smitsomme sygdomme på denne facon er kræft og andre kroniske sygdomme.

Det er dokumenteret i den medicinske litteratur (Viera Scheibner 1993), at mennesker som har fået kræft og andre kroniske sygdomme i alderdommen, har haft bemærkelsesværdigt få smitsomme sygdomme som børn. Den grimme historie om vaccinationsprogrammer viser enorme huller i den grundlæggende del af den ortodokse medicinske verden, specielt en dybtgående mangel på kendskab til kroppens reaktion med hensyn til sundhed og sygdom.


Forebyggelse er bedre end behandling

Jeg har nu behandlet mere end 400 børn, hvis immunforsvar er blevet svækket af vaccinationer. Vi kan ikke løse dette problem med terapi. Mange forbliver alvorligt syge og handikappede og kan kun hjælpes meget lidt. Den eneste løsning er derfor at stoppe vaccinationerne. Det er totalt raske børn, der udsættes for dette overgreb, som en vaccination i virkeligheden er. Jeg er godt klar over, at det er store ord og at vi er oppe mod store kræfter. WHO står inde for vaccinationsprogrammerne i tæt samarbejde med respektive landes regeringer, Verdensbanken og Medicinalindustrien.
Vi ser allerede nu en stærk stigning af syge børn - både fysisk og psykisk trods et velordnet samfund og sundhedssystem.