Kolde fakta!

Af Mette Münchow


D. 26./10. 2000 kl. 20.00 handlede debatprogrammet på svensk TV4 "Kalla Fakta" om alvorlige vaccinationsskader. Udsendelsen har givet en enorm respons på TV4’s hjemmeside (www.TV4.se) hvor 576 seere, indtil videre, har mailet ind og kommenteret udsendelsens afsløringer.

Programmet præsenterede bla. 2 svenske familiers kamp mod myndighederne for at få medhold i at deres børns hjerneskade er forårsaget af vaccination.

Den ene familie har datteren Sophie på nu 5 år. Hun er deres første barn og moderen omtaler sig selv som ret autoritetstro. Da Sophie var 5 mdr. gammel modtog hun sin første vaccination. Indtil da var hun normalt udviklet og fremmelig i alle udviklingstrin. Dagen efter vaccinationen fik hun feber, diarrè og kramper og blev til sidst bevidstløs hvorefter hun i ambulance blev transporteret til sygehuset. Her fandt man ikke årsagen til den dramatiske tilstand. Efter sidste vaccination, da Sophie var 18 mdr. gammel, holdt hendes vejrtrækning op, og hendes mormor, der er læge, måtte genoplive hende med kunstigt åndedræt. Trods sin mistanke efter den første vaccination, følte Sophies mor sig presset til at gennemføre vaccinationsprogrammet. Sophie er nu hjerneskadet og lider af alvorlig epilepsi. Moderen sidder i programmet, meget fortvivlet, og fortæller, at hvis hun havde været stærkere, havde hun stået imod presset og sagt fra da hun følte hun havde gennemskuet risikoen ved at fortsætte vaccinationsprogrammet. Sophies morfar er overlæge og udtaler sig også i TV-udsendelsen om sin overbevisning om, at Sophie er vaccineskadet.

Sophies mor har 2 gange søgt erstatning for epilepsi som følge af vaccination, og fået afslag. Ved anden ansøgning ventede hun på resultatet i 6 mdr, og modtog herefter en fotokopi af det første afslag. Sagen var end ikke blevet set på. I dag får Sophie en mængde medicin for sin epilepsi, og mere medicin for at mindske bivirkningerne af epilepsimedicinen!

I den anden familie møder vi Kevin på 8 år. Han er familiens 4. barn. 16 mdr. gammel var Kevin på barnvårdcentralen ((BVC) -sundhedsplejen i Sverige), som vurderede ham til at være en frisk normal dreng. 4 måneder senere, da Kevin var 20 mdr., MFR-vaccineredes han. Dagen efter fik han høj feber og familien kontaktede BVC, som sagde at feberen var en ufarlig reaktion på vaccinationen. Samme dag forsvandt hans sprog. Kevin er herefter hjerneskadet, autist. Hans far udtaler, at Kevin før og efter vaccinationen var 2 helt forskellige børn. Som det er i dag, styres hele familiens liv af Kevins tilstand.

Familien orker ikke det traditionelle klagesystem og har nu hyret en advokat til at lægge sag an mod lægemiddelforsikringen. Hvis det bliver nødvendigt, fører de sagen til domstolene. Det vil i så fald være første gang en sådan sag føres i Sverige.

I USA har lægemiddelindustrien presset staten til at overtage ansvaret for vaccinationsskader, ved at true med ellers at stoppe produktionen af vacciner. "Kalla Fakta" besøgte en amerikansk familie, der har fået tilkendt erstatning. Deres datter fik MFR-vaccinationen da hun var 15 mdr. og lå derefter i koma i en uge. Hun er nu hjerneskadet. Som engangsbeløb fik familien en erstatning på 10 mio kr. Derudover får de et årligt beløb på 2,5 mio kr. til at dække behandlingsudgifter.

I USA er antallet af autister stigende og vaccinationsskadeproblematikken rør sig helt op i kongressen hvor der er stor debat for og imod. Det umiddelbare indtryk af den amerikanske debat er, at den er mere åben end den skandinaviske, hvor det er decideret tabubelagt at mistænkeliggøre vaccinerne. I USA er der ligefrem en forening af forældre med autistiske børn efter mæslingevaccination. I TV-udsendelsen udtaler en amerikansk advokat med speciale i vaccinesager, at al medicin har bivirkninger. Han forstår slet ikke at nogle myndigheder prøver på at sno sig udenom dette faktum.

I programmet deltager også en repræsentant for det svenske bivirkningsregister, Ingrid Trolin. Hun udtaler, at man ikke kender til alvorlige skader med permanente mén som med sikkerhed kan knyttes til en vaccine. Derfor konstaterer man, at de er sikre. Men hun indrømmer at man ikke søger efter langtidsvirkninger.

I TV-studiet er en vaccinationsekspert fra Smittsskydsinstitutet (svarende til Statens seruminstitut) Patrick Olin og en mor til en autist efter MFR-vaccination, Maria Carlhamre. Olin siger, at sygdommene oftere giver skader end vaccinerne, så man bør vove at vaccinere sine børn. Man skal dog være opmærksom på børnenes tilstand en tid efter vaccinationen. Da Maria Carlhamres søn var 20 mdr. overvejede hun slet ikke at undlade MFR-vaccination. Da han efter vaccinationen havde haft feber i nogle dage, kontaktede de lægen, som mente det var ufarligt. Efter nogle uger med feber blev det opdaget, at drengen havde hjernehindebetændelse, og han var deraf hjerneskadet. Patrick Olin vil ikke udelukke vaccinen som årsagen, men han påstår, at autisme forekommer ligeså hyppigt nu som tidligere. Maria Carlhamre fortæller, at der ingen registrering er af hvor mange autistiske børn der er i Sverige, så i virkeligheden aner man ikke om denne lidelse er i voldsom stigning, ligesom man ikke har mulighed for at gennemskue sammenhænge med f.eks. vaccination. Mange forældre til autistiske børn mistænker ikke vaccinen og derved undersøges en mulig sammenhæng ikke. Maria Carlshamre efterlyser en åben debat. Hun nævner også at bivirkninger ved medicin er helt anerkendt, mens bivirkninger af vaccination nærmest er unævneligt.

Lars Engquist (S), svensk socialminister, udtaler at medicinsk videnskab ikke er entydigt, så bivirkningsregistret bør ændres, så langtidsvirkninger også registreres. Han mener man bør fortsætte vaccinationsprogrammet, men fremme informationen om bivirkninger. Som afslutning siger han: "Du bestemmer. Lægen bestemmer ikke!"

Mens der i USA hvert år anerkendes og betales erstatning for mange vaccineskader, er ikke én eneste alvorlig bivirkning nogensinde anerkendt i Sverige. Der er dog udbetalt millioner af kr i erstatninger fra forsikringsselskabet Zürich gennem det såkaldte Lægemiddelselskab til flere end 20 svenske børn efter alvorlige skader af vaccination indenfor de seneste år. Men dette får offentligheden ikke at vide, da Lægemiddelselskabet ikke har rapporteringspligt. Og de som får pengeerstatninger, skriver under på ikke at føre sag mod Lægemiddelselskabet og dermed offentliggøre detaljerne. (-Hvilket unægteligt sætter Ingrid Trolins udtalelse i et lidt "underligt" lys!!! Red.)