I tvivl om vaccination ? – Det oplyste valg

Else Jensen, formand for Vaccinationsforum


Vælg både med hjernen og hjertet
For at kunne vælge skal man have nogle oplysninger, dvs. nogle fakta. Men ved selve valget skal man også bruge følelser. Et valg der er baseret på begge dele, er det bedste valg. Dvs. det er det valg, man har det bedst med og det valg der holder længst.

Et hvert valg vil indebære en risikovurdering. Det kan umiddelbart skræmme mange. Men det er sund træning i dømmekraften,- og det har man brug for utrolig mange gange i løbet af sine børns opvækst. Ikke alt står i bøgerne.


Hvorfra skaffer man sig oplysninger om vaccinationer?
Når man skal skaffe sig oplysninger om vaccinationer løber man hurtigt ind i problemer. Det er svært at få tilstrækkelig og saglig information. En del viden mangler - især omkring alvorlige bivirkninger. Det er en af årsagerne til, at vores forening er startet.

Det er meget forskelligt, hvor meget den enkelte har brug for, for at kunne tage valget. Det vigtigste er, at man selv føler, at valggrundlaget er tilstrækkeligt.

Vaccinationsforum har en del informative artikler på vores hjemmeside. De informationer vi giver, betragter vi som "second opinion" dvs. vi giver en anden vinkel end de officielle sundhedsmyndigheder. Dermed skulle forbrugeren få et mere nuanceret valggrundlag.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece. Den skal man læse for at se deres begrundelser. Da det er deres ærinde at få så mange vaccineret som muligt af deres anbefalede vaccinationer, bærer pjecen også præg af det på den måde at den reelt mangler oplysning om de alvorlige bivirkninger og at de skyder over målet med hensyn til vacciners effektivitet og nødvendighed. I beskrivelsen af sygdommene gør det samme problem sig gældende.

Internettet er i dag også en god kilde, men det kræver alligevel, at man er god til at sortere stoffet. Indlægssedler er ikke altid gode kilder til at få oplysninger om bivirkninger, da nogle af dem er mangelfulde, men der bør altid læses da der trods alt står mange gode oplysninger på dem.

Egen læge er naturligt den, der skal tage en drøftelse og henvise til skriftligt oplysningsmateriale.


Dine rettigheder som bruger
Vaccination er frivillig i Danmark.

Man har ret til at få oplyst om bivirkninger inden man modtager en medicinsk behandling 1.

I disse love har brugerne fået et godt redskab. Jeres læge vil højst sandsynlig ikke af sig selv fortælle om disse sjældne alvorlige bivirkninger. Inden vaccinationen hos lægen er det derfor en god ide at få indlægssedlen at se. ( f.eks.fra nettet ) Der står ikke alt hvad man har brug for at vide. Men det er vigtigt at læse den alligevel.

Vi har også en lov, der sikrer, at bivirkninger bliver indberettede. Man kan selv indberette bivirkninger til lægemiddelstyrelsen. Denne lov skal sikre, at vacciner til stadighed overvåges. Dvs. at det er forbrugernes og statens sikkerhed for, at de vacciner der bruges ikke har for mange bivirkninger. Den gamle kighostevaccine er blevet udskiftet fordi vi i Danmark har sådan et anmeldelsessystem. Vi har også en lov der sikrer, at man kan få erstatning fra staten, hvis man bliver invalideret af vaccinen.

Det er heller ikke nogen forudsætning for at komme i børnehave eller skole da vaccinationer er frivilligt i Danmark


Hvilke overvejelser skal man gøre hvis man vælger at undlade en eller flere vacciner?

Kend sygdommen:
hyppighed, alvorlighed, symptomer og behandling.

Der findes mange alvorlige smitsomme sygdomme i verden. Det er ikke noget vi går og tænker på til daglig og slet ikke i et land som Danmark. Hvis vi skulle vaccineres mod dem alle, ville der ingen ende være på alle de vacciner, vi skulle modtage.

Kend vaccinernes sikkerhed og effektivitet.


Forholdet til egen læge
Man kan risikere, at ens egen læge tager det ilde op, hvis man at vil drøfte fordele og ulemper ved vaccination. Foreningen har dog mange tilbagemeldinger om, at man kan få en rigtig god snak - og støtte til det valg, man har taget med omtanke. Det øger selvfølgelig lægens respekt for den enkelte, hvis vedkommende kan høre, at man har sat sig godt ind i det.

1 Jf. lov nr. 546af 24. juni 2005.( Sundhedsloven), samt lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling


Kend vaccinerne
Ingen af vaccinerne giver livslang immunitet. At kende vaccinerne vil dels sige at vide hvor længe de holder, og dels at kende bivirkningerne.

Hvor får man bivirkningerne for den enkelte vaccine at vide? Ideelt set burde det kunne lade sig gøre, at man fik skriftligt materiale af sin læge i god tid inden vaccinationen. Et materiale som fortæller om fordele og ulemper og ligeledes om de sjældne alvorlige bivirkninger samt det man ikke ved. Sådan er det ikke endnu. Vi mener, det er en god ide at indhente oplysninger flere steder fra og vi er netop en forening der bl.a. har som formål at videregive så mange af den slags oplysninger som muligt. Så kan brugeren sammenligne og få en mere nuanceret baggrund at vælge ud fra.


Alvorlige vaccinereaktioner rammer for det meste enten immunsystemet eller nervesystemet.
Nedenstående alvorlige bivirkninger gælder for de 2 børnevacciner Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinen og MFR-vaccinen.

Man ved også med sikkerhed, at vacciner kan give to former for hjernebetændelse: Den allergiske/autoimmune, som kan forekomme efter alle vacciner og den infektiøse, som kun kan forekomme efter vacciner med levende virus.

Disse hjernebetændelser kan så give mén alt efter, hvordan forløbet bliver. Disse mén kan bl.a. være epilepsi, retardering, adfærds- og indlæringsproblemer, motoriske problemer, taleproblemer, renlighedsproblemer, sanseproblemer som syns- og hørenedsættelser. Der kan komme akutte eller kroniske ledproblemer, problemer med størkning af blodet. Udover dette er der enkelte andre vacciner, der kan give andre reaktioner,- men det er indenfor dette spekter af reaktioner.

Det helt store problem er, at halvdelen af de alvorlige sygdomme som optræder i tidsmæssig forbindelse med vaccination ikke er tilstrækkelig videnskabeligt undersøgt med den følge, at man ikke med sikkerhed kan vide om det skyldes vaccinen, eller det drejer sig om et tilfældigt tidsmæssigt sammenfald. Det er i virkeligheden det, der gør valget svært.


Kend dit barns helbred
Et barn skal altid være raskt, når det bliver vaccineret. Det må helst ikke være i inkubationstiden til en sygdom eller i rekonvalescensperioden.

Den eneste måde man kan få oplysning om det er i virkeligheden, at observere barnet for generel utilpashed, irritabilitet og lignende. Det kan ofte indikere at noget er på vej. Man skal heller ikke vaccinere et barn med nylig overstået sygdom. De er da i rekonvalescensperioden. Vi har set en del alvorlige reaktioner netop hos sådanne børn. Hvis et barn har en sygdom, som endnu ikke er afklaret f.eks. hvis det har været indlagt med kramper eller alvorlige symptomer, som man endnu ikke har forklaring på, må det heller ikke vaccineres. Endelig skal man gøre sig klart, om ens barn tidligere har haft en alvorlig vaccinereaktion. Er det tilfældet, skal man undersøge om den risiko, der er forbundet med at gå videre med vaccinationerne er større end, at barnet ikke bliver færdigvaccineret. Der gælder særlige regler for vaccination, hvis barnet lider af bestemte sygdomme i immunsystemet og svære allergier. Derfor er det en individuel bedømmelse, der skal til i sådanne tilfælde.


Brug af støttende midler
Kan man gøre andet for, at vaccinationen bliver mindre risikofyldt?

Traditionen med homøopatiske midler både før og efter vaccination har været brugt af antroposofiske læger og klassiske homøopater i Europa i mange, mange år. Senere har en nyere tradition indenfor ukonventionel behandling også brugt det og de har ofte suppleret med vitaminer og mineraler i lidt højere dosis end sædvanligt i tiden før og efter vaccinationen.

Den positive effekt af støttende midler før og efter vaccination er ikke undersøgt videnskabeligt. Men mange hævder, at det virker godt og ideen er logisk. Frem for alt skader det ikke. Det kan dog aldrig give garantier for, at et barn ikke får en alvorlig reaktion.


Ret til behandling som uvaccineret?
Vi har oplevet, at der er nogle, der har været bekymrede for, om de kunne få behandling, hvis deres uvaccinerede barn blev sygt. Bekymrede for, at de blev nægtet behandling, da det måtte betegnes som selvforskyldt. Sådan er det naturligvis ikke og ingen har grund til at have en sådan bekymring.


Kend alternativerne
Modstandskraft og beskyttelse mod smitte.

En god modstandskraft har meget med sund livsstil at gøre. Derfor er sociale forhold også af stor betydning. For 100 år siden var der ufatteligt mange børn herhjemme der døde af kighoste og mæslinger.

For spædbarnet er det allervigtigste modermælken samt at få en god tilskudskost, når det begynder på fast føde. Barnet er født med moderens antistoffer, men de svinder i løbet af det 1. leveår. Derfor er det genialt at det også findes i modermælken (IgM, IgG,IgA). Ved siden af antistofferne har modermælken også antibakterielle og antivirale egenskaber.

At beskytte sig mod smitte har vel altid været en del af et kultiveret folks opdragelse. Det gælder både omgang med mad, personlig hygiejne, rengøring, etc. Der har imidlertid i nogle år været den opfattelse, at jo færre bakterier man var omgivet af jo bedre, samtidig med at der ironisk nok gennemgående har været dårlig hygiejnisk omgang med fødevarer.

Angsten for infektionssygdommene har muligvis medført en usund angst for almindelige bakterier og virus således, at man har troet at jo færre bakterier og virus barneimmunsystemet fik at øve sig på – jo bedre. Sandheden er måske snarere, at "syv pund skidt om året" nok ikke er skudt helt ved siden af. Det er for tiden en af de vigtigste hypoteser, der arbejdes med indenfor immunologien.


Find en god behandler
Den tryghed det giver at kende en god behandler, man kan henvende sig til i akutte situationer er af meget stor betydning. Det kan være ens egen læge, eller det kan være en speciallæge eller anden behandler hvis vurderingsevne og behandlingsprincipper, man har tillid til. Denne mulighed, for at have én i baghånden, der kan støtte i vanskelige situationer, er helt uvurderlig.