Kritik af Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse

Refereret af Tina Junge


I Vaccinationsforums Nyhedsbrev Nr. 2, marts 98 er der et kort referat af behandling af erstatningssager. Medieomtalen kan interessere en del af Vaccinationsforums medlemmer, der er forældre til vaccineskadede børn. Disse forældre overvejer måske at anmelde en vaccineskade eller har allerede igangværende erstatningssager i Arbejdsskadestyrelsen - eller de har fået afslag i næste instans Den Sociale Ankestyrelse. Enkelte forbereder at afprøve deres sag ved domstolene.

"Arbejdsskadestyrelsen må ændre sin praksis ved behandling af ansøgninger om erstatning. Det bliver konsekvensen af, at Højesteret har underkendt Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelses afslag på erstatning til en fiskepakkerske med muskelsmerter som følge af ensidigt gentaget arbejde" (Teknikeren okt. 98 og nov. 98). Argumentet for at afvise skaden er, at den ikke er opført på den såkaldte erhvervssygdomsliste. Højesteret mener ikke, at det er nok gyldig grund, at en skade ikke står på erhvervssygdomslisten. Højesterets dom viser, at det er tilstrækkeligt med en speciallægeerklæring, som kan sandsynliggøre, at der er en sammenhæng mellem arbejdet og skaden. Det er således ikke nødvendigt med et endegyldigt videnskabeligt bevis for en sammenhæng mellem skaden og arbejdet. (Ingeniøren 6.11.98).

I den konkrete sag havde "et flertal af Erhvervssygdomsudvalgets medlemmer, herunder de lægelige eksperter, i 1987 indstillet, at Arbejdsskadestyrelsen anerkendte arbejdsskaden. Men Arbejdsskadestyrelsen og senere Den Sociale Ankestyrelse fulgte alligevel et mindretal i udvalget bestående af formanden og repræsentanterne for Dansk Arbejdsgiverforening som anbefalede et afslag." En fremgangsmåde, som advokat Karen-Margrethe Schebye fra AROS Advokaterne finder bemærkelsesværdig. (Teknikeren nov. 98).

Sidst i oktober var der en høring på Christiansborg om at Arbejdsskadeloven bliver fortolket for stramt. Høringen var arrangeret af fagforbund for bl.a. sygeplejersker, plejere og pædagoger. Peter Højlund, der var en af oplægsholderne på høringen, opfordrede politikerne til at ændre Arbejdsskadeloven. "Det kan f.eks. ske ved, at man indfører en form for omvendt bevisførelse, så det er myndighederne, der skal bevise, at skaden ikke er en arbejdsulykke". Et flertal i Folketinget vil nu have nedsat et udvalg, der skal kulegrave de seneste års sager om arbejdsulykker. (Sygeplejersken 45/98 og Information 9.11.98).

Opmærksomheden mod erstatningssager blev vakt, da den socialdemokratiske borgmester i Herlev Kjeld Hansen for nylig i protest forlod sit job som lægmand i Den Sociale Ankestyrelse. Han mener, at den skadelidte skal have lov at overvære og kommentere sin sag, når den bliver behandlet. Ankestyrelsens lægekonsulenter har en alt for dominerende rolle i forhold til sagsbehandlingen, og de presser ofte afgørelserne igennem. Kjeld Hansen har eksempler på, at de lægelige konsulenter har forlangt de to lægdommere udskiftet, fordi de ikke ville godtage lægekonsulentens forslag til en afgørelse. De lægelige konsulenters rolle burde være at fungere som "oversætter" af de faglige udtalelser, som andre læger og speciallæger, der har behandlet skadelidte har fremsat, mener Kjeld Hansen (Sygeplejersken 44/98).