Vaccinationer i lys af antroposofisk medicin

Af Øyvind Solum. Oversat af Tina Junge


Dr. med. Jackie Swartz er antroposofisk læge og forsker. Han er tilknyttet Vidarklinikken, det antroposofiske sygehus i Järna. Her fortæller han om skræmmende forskning om vacciner, som viser at vaccination øger risikoen for blandt andet kræft, allergier og udviklingsproblemer. Han skitserer også den antroposofiske medicins mere generelle syn på sygdom, sundhed og menneskets udvikling.

- Anbefaler du som antroposofisk læge at forældre ikke vaccinerer deres børn? - Det jeg er skeptisk overfor, er den generelle massevaccination. Vi vil tage individuelle hensyn. Hvert menneske er unikt, så alle kan ikke skæres over én kam. Når det gælder vaccinationer, vil sundhedsmyndighederne vaccinere hvert eneste menneske. Tanken er god. Man vil forhindre, at folk bliver syge. Men er det virkeligt sådan, at man bliver sundere af ikke at blive syg? Indenfor psykologien taler man om udviklingskriser. Når man kommer i en krise, har man mulighed for at udvikle sig, selvom der naturligvis også findes en fare for, at man bliver alvorligt syg. Ligesåvel som udviklingskriser er positive for en, gælder det samme for børnesygdommene.

Vi må i denne sammenhæng opdele børnesygdommene. På den ene side har vi de sædvanlige børnesygdomme som mæslinger, røde hunde og fåresyge. Disse sygdomme har en funktion. Gennem det at barnet gennemgår den type virussygdomme, styrker man immunsystemet. Det gør, at man kan holde sig mere rask overfor andre sygdomme. Fra antroposofisk hold har man gennem flere årtier kunnet iagttage, at børnene også gennemgår en udvikling. Det er her sygdom som udviklingskrise kommer ind i billedet. Der findes for eksempel børn, som lider af astma eller andre allergier. I forbindelse med mæslinger er det så gået over. Det viser, at det er noget ved sygdommen, som bringer barnets sundhed i positiv retning.


Erfaringer efter en mæslingeepidemi.

For to år siden havde vi en mæslingeepidemi her i Järna, og den har jeg lavet en undersøgelse af. Der kunne man se, at mælkeallergiske børn kun to dage efter mæslingerne pludselig fik enormt lyst til mælk, og at de kunne tåle det. For os er det egentligt ikke så mærkeligt. Men vi har andre eksempler på børn, som efter mæslinger er begyndt at gå, blive renlige, sove igennem om natten for første gang og hvis eksem forsvinder. Gang på gang kan man se både på det motoriske, sensoriske og sociale område, at alt der har med barnets udvikling at gøre, gennemgår en positiv udvikling i forbindelse med disse børnesygdomme.


Vacciner hindrer barnets udvikling.

Når man ser på vaccinationerne, må man stille to spørgsmål. Det første er, om vaccinationen i sig selv kan skade barnet. Det andet er, om den forhindrer barnet i at udvikle sig, så det ikke bliver sygt. I dag virker det som om stadig flere af de, som arbejder med allergi, sætter spørgsmåltegn ved vaccinationerne. Man begynder at se, at det kan være nyttigt for børn, at have visse former for infektioner. Blandt disse finder man børnesygdommene. Eftersom der er sket en stigning af allergi i hele den vestlige verden, spørger man sig, hvad grunden til det kan være. Man ser da mere og mere på, hvad man kan finde i opvækstmiljøet. En af de ting, vi har ændret på i barnets opvækstmiljø er antallet af vaccinationer. Det andet er ernæringen. I dag er der flere konserveringsmidler, farver og anden gift. Når man ser på vaccination mod denne gruppe af børnesygdomme, må man spørge sig, om den er nødvendig. Måske er resultatet det modsatte af, hvad man ønsker, det skal være. Da man forhindrer barnet i at få en sygdom, så påfører man det også en skade i immunsystemet og det centrale nervesystem gennem vaccinationen. Tilmed forhindrer man barnet i at udvikles og modnes på alle områder, fordi barnet ikke får sygdommen.


Individuel vurdering

Så har man de andre sygdomme, man vaccineres mod som difteri, stivkrampe, polio og kighoste. Her må man vurdere individuelt. Det må man for så vidt også, når det gælder børnesygdommene. Hvis et barn har medfødt hjertefejl, kan det måske være farligt at få mæslinger. Da bør man vaccinere. Når det gælder disse andre sygdomme som difteri og polio, er det klart, at det er alvorlige sygdomme, hvis man får dem. Spørgsmålet er, hvor stor risiko, der er for, at man får dem i tremåneders alderen, som er det tidspunkt, hvor vaccinationerne begynder. Samtidig med at man ved, at risikoen er vældig lille for børn, der bliver ammet, er hjemme og ikke kan løbe rundt på egen hånd, ved vi, at centralnervesystemet er mest sårbart, når det er i den største udviklingsfase, og det er de første fire år. Da er det, at myelinen rundt om nervebanerne dannes. Vi ved, at en forstyrret myelinudvikling indebærer, at nerveimpulserne går langsommere. Det er blandt andet det, der sker ved multipel sklerose. Det er også det, vi ser ved hyperaktive børn og andre udviklingsforstyrrede børn. Myelinen er ødelagt hos dem. Der findes mange amerikanske forskningsprojekter, som viser, at der er en stor risiko for at vaccinerne fører til, at myelinen holder op med at vokse, og at det eksisterende nedbrydes.


Vacciner giver nerverne et chok

- Hvilke vacciner gælder det? - Det man har forsket i er mæslinger og kighoste, men i princippet gælder det alle vaccinationer. De fører til den samme irritation af hjernehinden. Her i Sverige ser vi, at den sidste kighostevaccine, som netop er kommet, har ført til, at mange børn (ca. en af tusinde) pludselig har mistet muskelkontrollen og er besvimet. Ingen ved, hvorfor det sker, men det er jo et tydeligt udtryk for, at hele nervesystemet har fået et kraftigt chok. Alle børn får det i forbindelse med vaccinationen. Vaccinationerne gives så tidligt som i tremåneders alderen og gerne fem på en gang. Centralnervesystemet påvirkes da ganske massivt. I forskningsområdet, som kaldes psykoneuroimmunologi, ser man at psyken, nervesystemet og immunsystemet er helt flettet sammen. Påvirker du det ene system, så påvirker du de andre. Er du glad, så har immunforsvaret det godt. Er du deprimeret, går det også ud over immunsystemet. Det betyder, at når du forstyrrer noget i nervesystemet, forstyrrer du samtidig noget i immunsystemet. Dette er et ganske nyt forskningsområde. Derfor kan spørgsmålet jo blive: Hvis man har lyst til at vaccinere, kan jeg så ikke begynde senere, når nervesystemet til en vis grad er modnet, så jeg ikke forstyrrer så meget. På samme måde er immunsystemet modnet mere. Dermed vil man måske ikke skades så meget af vaccinen.


Vaccinér, når barnet kan sige jeg til sig selv

Mit udgangspunkt er differentieret vaccination, da vaccination mod børnesygdommene som udgangspunkt er negativt, fordi sygdommene repræsenterer en udvikling. Når det gælder polio, difteri og stivkrampe, kan man tænke sig, at man muligvis bør vaccinere, men vent til barnet er blevet tre år. Til det siger “jeg” om sig selv. Når det kan sige “jeg” om sig selv, er det et tegn på, at det er kommet så langt i sin inkarnationsproces, at det bedre kan forsvare sig mod alt det, der er fremmed. Jeget er et udtryk for, at man oplever, at her er jeg, og der er verden. Det gør, at jeg på en stærkere måde kan beskytte mig mod alt, som er fremmed. Vaccinationer går jo lige ind i kroppen. Vi har ikke mulighed for at beskytte os mod dem.


Vacciner fordobler allergitilfælde

Der findes forskning, som viser forskellen i immunstatus, når det gælder børn, som er blevet vaccineret for eksempel mod mæslinger, og børn som har haft mæslinger som sygdom. En undersøgelse fra Guinea Bissau, som blev publiceret i The Lancet, viste at af den gruppe børn, som havde gennemgået mæslingesygdommen, havde kun halvt så mange børn allergi i forhold til dem, som var blevet vaccineret eller som hverken var blevet vaccineret eller som havde haft mæslinger. Dermed kan man se, at mæslingerne indebærer en immunologisk modningsproces. Der kommer flere sådanne undersøgelser, som bekræfter dette.
Jeg selv er med i et forskerteam sammen med nogle allergilæger og en professor i klinisk immunologi og en professor i miljømedicin, der har vi set på forekomsten af allergi blandt børn på Steinerskoler, sammenlignet med børn i kommunale skoler. Vi bearbejder nu dette materiale. Det ser ud til at vise, at de børn, som har et opvækstmiljø, der bygger på antroposofisk tankegang, sjældnere får allergi end andre. Da spørger man sig hvorfor. Der er nok flere ting, som adskiller grupperne, men den største forskel ser ud til at være, at børn som er vokset op i et miljø, der er stimuleret af antroposofisk tankegang, bruger meget færre vaccinationer. Næsten ingen vaccineres mod børnesygdommene. Når det gælder de andre vacciner, får de dem i hvert fald meget senere. De andre momenter er, at de bruger mindre penicillin og antibiotika. Den tredie forskel er kosten. De fleste vokser op på biodynamisk dyrkede råvarer. Vore børn får næsten aldrig febernedsættende kemiske midler, når de har høj feber. Alle disse ting gør, at immunforsvaret styrkes og mindsker dermed risikoen for blandt andet allergi.


Vacciner øger kræftrisikoen

Det som for eksempel sker ved treårsalderen, får en betydning måske ved fyrreårsalderen. Der findes en dansk rapport, som blev publiceret i The Lancet i 1985, som viste at den gruppe af børn, som nu er over fyrre år og som har gennemgået mæslinger, har betydelig færre kræftsygdomme, end de som fik gammaglobulin for at forhindre mæslinger. På det tidspunkt havde man ikke vaccine mod mæslinger, men brugte blandt andet gammaglobulin. Det er samme proces, som når man vaccinerer. Undersøgelsen bekræfter det udgangspunkt, vi har i den antroposofiske medicin. Det du gør i begyndelsen af et barns liv, får betydning som voksen. Når man gør noget med et barn, må man tænke på, hvordan det påvirker barnets liv tredive år senere. I dag er alt meget kortsigtet. Vi forsøger at arbejde langsigtet. En grundtanke er, at man bør forsøge at forstå, hvad slags menneske dette barn er. Hvad vil det med sit liv? Hvilke forudsætninger og muligheder har det? Begrænsninger viser sig altid. Istedet kan man spørge: Hvilke egenskaber er det, som dette barn har mulighed for at udvikle? Det er udgangspunktet for medicinen. Ikke bare hvad barnet er i dag, men hvad det kan blive.

-At vaccinationer ikke kun øger faren for allergier, men også for kræft, er ganske opsigtsvækkende? -Der findes undersøgelser som for eksempel viser, at kvinder der er blevet vaccineret mod fåresyge, oftere får livmoderkræft, end kvinder der har haft fåresyge. Andre undersøgelser viser også en sammenhæng mellem kræftsygdomme og vaccinationer. Det meste af den nyeste forskning handler dog om allergi.


Hvorfor bliver vi syge?

-At vaccination mod børnesygdommene kan være unødvendig og fører til større sundhedsmæssig risiko end selve sygdommen kan for mange være let at acceptere. Når det gælder de resterende sygdomme, der vaccineres imod, er sygdommene mere skræmmende, noget som gør at mange fortsat foretrækker risikoen ved vaccinen. Hvad mener du om dette ? Det er åbenbart, at der findes en række virus, bakterier og andre mikroorganismer. Her kommer vi ind på et andet interessant spørgsmål, nemlig: Hvorfor bliver vi egentlig syge? Er det viruset, som gør os syge? Eller udløser det en svaghed i os, som gør, at vi bliver syge? Svaret får betydning for, hvordan vi bør behandles. Jeg kan bruge en enkel sygdom som ørebetændelse til eksempel. Hvis man regner med, at det er en bakterie, som er årsagen til, at man har fået en ørebetændelse, vil man give et antibiotikum, som er rettet mod bakterier, så vi kan befries fra bakterien. Men hvis man i stedet tænker, at mennesket er kommet i en tilstand af ubalance, ser det anderledes ud. Grunden kan være overarbejde, chok eller noget andet. Når jeg har arbejdet en hel nat, kan jeg knapt nok tåle dagslyset, og der skal meget lidt til, at jeg bliver syg. Jeg er udmattet og træt, og yderverdenen føles for stærk. Når noget i mig er i ubalance på en sådan måde, er det let at blive forkølet. Det er ubalancen, som gør, at bakterien eller viruset begynder at vokse. Dermed er det heller ikke viruset, som er skyld i, at jeg er syg. Med dette perspektiv er den naturlige strategi, at arbejde på at komme tilbage i balance. Man må derfor finde et lægemiddel eller en terapi, som styrker de kræfter i mennesket, der er blevet for svage, og som gør, at jeg føler mig i ubalance. Så kan jeg selv med mine egne kræfter bryde bakterien eller viruset ned og komme i balance igen.

- Her vil mange tænke, at det er let i forhold til forkølelse og influenza og lignende. Vi kan prøve at komme i balance og slå den tilbage, men bliver vi syge, kan vi sagtens leve med det og.. Med polio og difteri vil de fleste være mere bekymrede og have mindre lyst til at løbe sådan en risiko? Jeg har foreløbigt bare givet et principielt billede af, hvordan man kan se på det. Det er klart, at konsekvensen af polio er anderledes end af en forkølelse. Men også når der er udbrud af polio, er der kun nogle, som får det. Da vi havde mæslingeepidemi her i Järna, var det heller ikke alle, som fik det, selvom mæslinger er vældigt smitsomt. Det afhænger af, hvor god vor almentilstand er, og det vil få konsekvenser for alle sygdomme. Men det er jo slet ikke alle, som har en god almentilstand, og det kan jo variere alt efter, hvem man er.

- Det kan jo netop være, når man på jobbet har haft nattevagter eller tilsvarende, at man er udsat for nogle veloplagte bakterier?


Sygdomsangst er mere skadelig end vacciner

- For at gå tilbage til polio, difteri og stivkrampe, må man spørge sig, hvornår og hvor man kan blive smittet. Hvor stor er risikoen? Da vil man konstatere, at børn skal i kontakt med smitte. Risikoen her i Vesten begynder, når barnet begynder at gå rundt selv. Det er da op til forældrene at afgøre, om man vil afvente vaccinationer, så nervesystemet og immunsystemet kan vokse sig stærkt, eller de må afgøre, om de ikke vil. Jeg plejer at sige, at det eneste, der er ligeså skadeligt som vaccinationer, er urolige forældre. Man må hellere vaccinere og så føle sig rolig end at omgive barnet med en masse uro. Hvis man udvikler en hysteri med, at barnet kan få smitte i sig, når det putter noget i munden, er det vældigt skadeligt for barnet, så vil det måske være bedre at vaccinere. Derudover må man vurdere barnets almene sundhedstilstand.

- Hvis man har et uvaccineret barn, bør man vel undgå for eksempel offentlige svømmehaller? - Nej, i offentlige svømmehaller, findes der kun klor. Der er ikke en eneste bakterie tilbage. Jeg tror nu, at de uvaccinerede bedre tåler at være der, end de vaccinerede, selvom det egentligt ikke er godt for nogen. Det man må sørge for er, at barnet får rigtig næring og har en god fordøjelse. Det er det, jeg mener med at styrke barnets egne kræfter. Så kan man i princippet modstå hvad som helst.


Børn overbelastes

- Mener du så, at et almindeligt sundt barn ikke behøver at blive vaccineret mod stivkrampe, difteri og polio? - Hvis man er sikker på, at barnet har et godt opvækstmiljø, behøver det det ikke. Men når man tænker på den tid, vi lever i, bliver børn dødstressede af den verden, de omgiver sig med. Tænk på alle de synsindtryk, som de ikke kan gøre noget ved. Der sker en total overbelastning i nervesystemet, som gør, at hele kroppen udmattes for kræfter. Det kan betyde, at man bliver modtagelig for både det ene og det andet. Samtidig svækkes barnet mere, hvis man begynder at vaccinere det tidligt.

- Så du er tilhænger af, at man måske vaccinerer mod disse sygdomme, men at man venter til barnet er tre-fire år gammelt? - Det vil være ideelt. Så tror jeg ikke, det gør så stor skade. Vi plejer så at give barnet nogle styrkende antroposofiske midler på forhånd, for at de bedre skal kunne tåle vaccinerne og for at undgå, at de får store bivirkninger. I den alder er de uanset opvækst mere i deres egen krop.

- Der findes også historier om, at børn har fået sygdommen af vaccinerne?


Poliovaccinen kan give polio

- Hvis du ser på Amerika og Italien, som er der jeg har læst rapporter fra, vi de fleste indrapporterede tilfælde af polio være polio, som man har fået efter vaccinationen. Dette gælder små børn.

- Hvis det er tilfældet, kan poliovaccinen vel ikke være noget at anbefale? - Nej, den er i hvert fald ikke noget at anbefale, når det gælder små børn.

- Men risikoen for at blive smittet af vaccinen er mindre efter at barnet er blevet tre-fire år gammelt? - Ja, med mindre barnet er forkølet eller har nedsat almentilstand. I en skilsmissesituation er modstandskraften også svækket. Men alt er afhængigt af barnets konstitution.

Jeg er også læge ved Mikaelgården, som er en institution for børn med udviklingsforstyrrelser her i Järna. Der ser jeg at en del børn efter en vaccination har fået feberkramper, som har ført til epilepsi, som igen har ført til udviklingsforstyrrelser, både psykisk og motorisk. Men hundrede andre børn har ikke reageret sådan, selv om de var i samme alder og fik samme vaccine. Det at vi har forskellig konstitution, gør at vi ikke kan tåle lige meget. Dette må man forsøge at tage hensyn til. Man kan se på et barn, som for eksempel ofte har ørebetændelse indtil treårsalderen. Eller flere lungebetændelser, eller som på andre måder har vist sig at være svage. Disse burde man måske overhovedet ikke vaccinere. Eller man burde ihvertfald vente. Vi må vurdere individuelt. Jeg havde en dreng her i dag, som har en defekt på immunsystemet, som har gjort, at han har været indlagt på sygehus flere gange. For mig var det indlysende, at vi måtte vaccinere ham, også mod børnesygdommene. Han kunne risikere at dø af en almindelig infektion. Det er her lægekunsten kommer ind i billedet. Hvilken kunst er der i at sige til alle, at de skal lade sig vaccinere? Det behøver man ikke at være læge for at gøre. Det er lægernes opgave at afgøre de individuelle behov. Da må man lære det enkelte menneske at kende og også se på familiesituationen.


Stivkrampe

- Bør man vaccinere mod stivkrampe, eller er det tilstrækkeligt at gøre noget, hvis man bliver syg? - Jeg vil mene, at det er tilstrækkeligt, hvis man tager til læge lige efter, at man er blevet skadet og får en vaccine og lidt ekstra immunglobulin. Der er ingen, der kan sige, at dette ikke skulle være tilstrækkeligt. Jeg er temmelig sikker på, at det er godt nok.

- Skal et barn til læge og vaccineres, hvis det falder udenfor og får hudafskrabninger på knæene? - Nej, kun hvis man bliver bidt af en hund eller et menneske og der går hul. Hudafskrabninger behøver man ikke være bange for. Hvis man derimod får et gammelt rustent søm langt ind i foden, bør man handle. Problemet er, at hele sundhedsvæsenet lever i en angst for sygdomme. Man ved, at et angstfyldt menneske sædvanligvis har en meget dårlig vurderingsevne. Hele sundhedsvæsenet er en angstpatient.
Derfor burde man se det udefra og stille spørgsmål ved det, de siger. Det er et menneske fyldt af angst, som taler om, at man bør vaccinere hele tiden. Flere og flere ser de negative konsekvenser af vacciner. Foruden kræft og allergier, øges faren for multipel sklerose, sukkersyge og gigtsygdomme. Alle disse sygdomme er immundefekte sygdomme. Disse sygdomme opstår dermed som langsigtede vaccineskader.

- Har du vaccineret dine børn? - Jeg har tre børn. Vi flyttede til en bondegård, da den yngste var syv år. Ingen af dem var blevet vaccineret før, men vi valgte da at vaccinere mod stivkrampe.


Rejsevacciner

- Ville du vaccinere dine børn, hvis de skulle på ferie til en anden verdensdel? - Da den ældste skulle på ferie til Asien, vaccinerede vi ham mod polio. Hvis vi skulle rejse til Afrika, ville det nok blive flere vaccinationer.

- Vil du dermed også anbefale generel vaccination for folk i Afrika? - Ja, da så mange har dårlig hygiejne og ernæring, er risikoen stor, for at mange vil dø af børnesygdommene. Men de samme forhold er også årsag til, at flere end her vil dø af vaccinen.


Difteri er let af behandle

- Hvor nødvendigt er det at vaccinere mod difteri? - Nu er det sådan, at hvis man befinder sig et sted, hvor der er antroposofiske læger, så findes der gode antroposofiske medikamenter. Det gælder for både difteri, stivkrampe og polio. Man kunne derfor ønske, at der fandtes læger, som behersker den antroposofiske medicin overalt. Så findes der medicin mod alle disse sygdomme. Særligt hvis man kommer ind tidligt i forløbet. Difteri kan man behandle, som man i dag behandler vanskelige tilfælde af halsbetændelser. Jeg tror, at homøopater også ved, hvordan man skal behandle disse sygdomme. Kommer man bare i tide, er det heller ikke noget problem at behandle polio. Det er jo mere, hvis man bor på steder, hvor der ikke findes sådanne læger, at det kan være et problem. Derfor er det vigtigt for mig at tale med forældrene. De må være med til afgørelsen og føle sig trygge både ved sig selv og på, at jeg eller nogle andre stiller op, hvis der skulle blive problemer.

Når det gælder hygiejne, findes der både ernæringshygiejne og sjælelig hygiejne. Børn, som føler sig trygge hos deres forældre, bliver langt sjældnere alvorligt syge i forhold til børn, som lever i en konstant usikkerhed. Man burde derfor ikke diskutere vaccinationer isoleret, men hellere prøve at få en samtale med forældrene, før de bliver forældre. Hvad er et barn? Hvad er et menneske? Hvad behøver og forventer et barn? Der burde opstå en folkebevægelse omkring disse spørgsmål. Der er mange, som ønsker sig det.


Sundhedsvæsenets skræmmebillede

Jeg er læge her ved børneklinikken, og vi bliver kontaktet af folk fra Stockholm og hele landet. Det kommer delvis af, at vi har en anden betragtningsmåde, når det gælder vaccination. På almindelige helsestationer bliver mange forældre, der er skeptiske overfor vaccinationer, spurgt om de ønsker at tage livet af deres børn, og om de ikke føler ansvar. Det bliver et skræmmebillede, der bliver bygget op. Forældrene har et sundt billede af, at det ikke kan være godt med denne tidlige massevaccination. Mange af forældrene, som kommer her har ikke noget forhold til antroposofien eller antroposofisk medicin, men de kender vores indstilling til vaccination. De ved også, at penicillin ikke er det første, vi giver, hvis barnet får en infektion. Vi giver hellere noget, som styrker barnet.

Derfor kommer disse betændelserne ofte ikke tilbage. Forældrene behøver heller ikke så ofte, at være væk fra arbejdet, noget som også er gunstigt samfundsøkonomisk. Hele samfundet kunne vinde meget ved at lære af det, vi gør her.

- Hvis man kan spare penge, burde myndighederne vel være interesseret i det?


Mere dokumentation er på vej

- Jeg tror, at vi alle er så præget af naturvidenskabens ønske om dokumentation. Det synes meget rigtigt, at man bør kunne dokumentere det, man anbefaler. Spørgsmålet er bare: Efter hvilke kriterier. Når det gælder den antroposofiske medicin, er problemet, at vi har alt for meget at gøre og alt for lidt tid kombineret med, at vi har for få penge. Vi har derfor ikke kunnet dokumentere det, vi har i alle vore opgørelser. Skønt det egentlig allerede er en dokumentation, den er bare ikke systematiseret. Vi mærker alligevel, at der sker en ændring i Sverige, hvor man bliver mere og mere åben for alternativ medicin. Derfor er man også mere beredt til at satse penge på forskning indenfor disse områder. Jeg er nu selv engageret i et større forskningsprojekt om allergier, mens andre her deltager i to store forskningsprojekter om brystkræft og ørebetændelser. Derfor er dokumentationen på vej.
Den materialistiske, naturvidenskabelige medicin kalder alt, som endnu ikke er dokumenteret for humbug. Samtidig er der mange almindelige læger med speciale i øre, næse, hals, som sender deres børn til os, når de bliver syge. Når patienterne kommer med deres børn, så giver de penicillin. Vi er derfor meget glade for, at systematisk forskning endelig er kommet ordentligt i gang. så vil resultaterne komme til at tale for sig selv. I dag er det patienterne, der kommer i første række. Der kommer i tusindevis af nye patienter til antroposofiske læger hvert år. Derfor har man også lyst til at forstå, hvad der er i denne medicin, som er så virksom. 


Det antroposofiske menneskebillede

Der er en tankegang bag det hele, der bygger på et billede af mennesket, som er helt anderledes end den almindelige. Vores billede kompletterer det naturvidenskabelige billede af mennesket som noget biologisk-kemisk. Vi medtager, at mennesket har en selvstændig sjæl og ånd, som har sine egne lovmæssigheder. Det kropslige, biologiske, sjælelige og åndelige virker sammen. Når det virker sammen på en god måde, er vi i balance. Når samspillet kommer i ubalance, bliver vi også mere modtagelige for mikroorganismer. Sygdommen ligger ikke i bakterierne, men i ubalancen mellem de forskellige kraftfelter i mennesket.

- I Norge virker det som om, det er den materialistisk-ateistiske livsholdning, der dominerer hele det offentlige felt… Det er det også her, men det er i ændring. I USA er man begyndt på en omfattende udforskning af alternativ medicin. Når hver tredie amerikaner bruger alternativ medicin, er det trods alt omkring 100 millioner mennesker. Det er helt klart, at der sker et paradigmeskift, og medicinen er altid den, som kommer til sidst. Det vi begynder at se, inden medicinen når så vidt, har fysikere diskuteret i 20-25 år. Men selv indenfor skolemedicinen er dette paradigmeskift begyndt. Jeg synes imidlertid, at det er helt rigtigt, at man skal grundlægge alternativ medicin også som videnskab. Her som alle steder findes der humbug. Men så må man være klar over, at videnskab ikke bare handler om, hvad man kan vide om det materielle, men at det også kan handle om det sjælelige og åndelige. Da kan man komme frem til det Rudolf Steiner, grundlæggeren af antroposofien, kom frem til, nemlig at alt egentligt er et. Det materielle, sjælelige og åndelige er en hel verden. Det ene er synligt for vore øjne, mens det andet virker gennem det materielle, men også kan blive synligt. Da sjæl og ånd ikke er materielt, kan vi alligevel ikke se det med vore materielle øjne. Derimod kan man udvikle åndelige og sjælelige øjne, så vi kan se det direkte. I dag ser vi det indirekte.

Hvis vi kun tager udgangspunkt i rent materialistiske tankegange, bliver resultatet også rent materialistisk. Hvis vi lader os inspirere af den sjælelige og åndelige verden, får vi også helt andre ideer. Men vi må altid sørge for, at de også er forankret i den materielle verden. At interessere sig for det hele menneske, er på vej ind igen i samfundet. Ingen har nogensinde set tyngdekraften. Alligevel taler man om den, fordi man har set konsekvenserne af den. Når jeg rejser mig op imod tyngdekraften, betyder det, at også jeg har en letheds-kraft. Når blomster vokser op imod tyngdekraften, viser det, at der findes noget, som er helt modsat tyngdekraften. Man taler om den ene kraft, men ikke om den anden, selvom den helt klart må findes. Når vi ser mål og mening i livet, er det en anden dimension, der virker. Alt virker ind i hinanden. Vi opdager, at vi er medborgere i flere verdener eller dimensioner. Beskrivelser af nær-døds-oplevelser er en bekræftelse på det. Det der er vanskeligt i dag er, at finde et midtpunkt i sig selv, så man ud fra sig selv kan gøre rigtige vurderinger. Med et midtpunkt får vi den sunde fornuft, som også kan gennemskue disse eksperter, der påstår det ene eller det andet. Når stadig flere mennesker bliver i stand til at finde deres egen mening, bliver det sociale liv også skærpet på en anden måde. Mennesket er i sig selv en model for et sundt socialt liv. viden om mennesket - om en selv - er derfor en forudsætning for at fungere godt socialt.


Mere information kan fås på:
Vidarklinikken, 153 91 Järna, Sverige,
Antroposofisk-Medicinsk Terapeutikum, Oscarsgatan 12, 0352 Oslo, tlf. 22698894.
Kilde: Alternativt Netværk, nr. 1. 1998, side 64-69. Interesserede kan rekvirere et gratis prøveeksemplar: Normannsgatan 47 D, 06555 Oslo.