Min søns reaktion på DPT-vaccinen

Af Sharron Rule, Manurewa, Auckland, New Zealand. 26/10/97. Oprindeligt bragt i IAS, Vol. 10, nr. 1 og 2. Oversat af Judith Frennung


Da min søn Hayden var 7 uger gammel, blev han indlagt på et hospital med apnø (forstyrret åndedrætsfunktion) og vægttab. Han blev underkastet en almindelig lægeundersøgelse, erklæret rask og vaccineret med en DPT-vaccine. To timer senere fik han høj feber. Han nægtede at spise. Han var irritabel og hans knæ var opsvulmet fem centimeter under vaccinationsstedet. Hans ben og knæ var meget rødt. Jeg spurgte, om det kunne være en reaktion på vaccinationen, men plejepersonalet fortalte mig, at det var det ikke. Han fik diagnosen ”cellulitis i knæet” og blev lagt i drop i fire dage. Jeg spurgte igen, om reaktionen kunne hænge sammen med vaccinationen, men fik igen at vide, at vaccinationen ikke var skyld i knæets tilstand.

Da Hayden var tre måneder gammel tog jeg ham til lægen, så han kunne få sin anden DPT-vaccination. Efter fem anfald af apnø (åndedræts-forstyrrelser) den nat, kørte vi ham på hospitalet. Vi spurgte, om anfaldene kunne være en reaktion på vaccinen, men blev beroliget med, at der ikke var nogen forbindelse. Da han var fem måneder tog jeg Hayden med til vores praktiserende læge for at han kunne få sit tredie skud DPT-vaccine. Han blev vaccineret klokken 10.30. Klokken 11.15 var hele hans lår opsvulmet og dækket af udslæt. Klokken 12.30 begyndte Hayden at skrige højt og hans hals og ryg var spændt så meget bagover i en bue, så hans hoved berørte fødderne. Han havde 40°C i feber og var utrøstelig. Klokken 14.30 tog jeg ham op til min praktiserende læge igen. Han blev hasteindlagt på Middlemore Hospital. Herfra blev han overført til Princess Mary Hospital i ambulance. På dette tidspunkt otte timer efter vaccinationen havde han stadig høj feber. Han var irritabel og skreg højt. Og hans hoved rørte stadig ved fødderne. Klokken 23.00 - 12 timer efter vaccinationen - begyndte Hayden at blive roligere. Han smilede endog, men kunne så få sekunder efter begynde at skrige og spænde ryggen bagover i en bue. Han var meget urolig hele natten. Bagefter sov han i 24 timer. Fire dage senere var han sløv. Ingen på hospitalet fortalte os, at vores søn havde en ”neurologisk reaktion”, men i hans hospitalsjournal står der ”alvorlig reaktion på DPT-vaccination”.

Det viste sig, at vaccinationen havde forårsaget en ”encephalopati” (hjerneskade). De reaktioner, der viste sig ved Haydens tre- og femmåneders vaccinationer er blevet anerkendt som ACC i 1996. I 1997 er de blevet anerkendt som CPI (Complex Personal Injury = Komplekse Person Skader). Vores søn, der nu er knap 10 år, lider af sansemæssige, kognitive, adfærdsmæssige og kommunikative forstyrrelser. Han får speciel hjælp og er medicineret med en daglig dosis af Ritalin. Det, der skete med ham, vil påvirke ham på en eller anden måde resten af hans liv. En klinisk neurolog undersøgte ham for nyligt endnu engang for ACC[1] og kunne påvise, at min søns reaktioner hang sammen med skader på en af pandelappernes funktion og udvikling. Neurologen bemærkede, at hele min søns reaktionsmønster tydede på, at der var tale om ”organisk hjerne dysfunktion” som et resultat af et tidligt neurologisk trauma. Hvor jeg dog ønsker, at jeg kunne skrue tiden tilbage til dengang, hvor jeg tog vores søn til lægerne og gav dem lov til at vaccinere ham. Jeg ved ikke, hvorfor jeg lyttede til læger og sygeplejersker og stolede på dem, når de fortalte mig, at de reaktioner, min søn havde, da han var syv uger og tre måneder var uden sammenhæng med vaccinationerne.

Måske vil min søn forstå det, når han bliver ældre - det håber jeg. Han vil måske oven i købet tilgive mig. Det håber jeg. Jeg ved nu, at jeg skulle have stoppet efter den første reaktion. Men min opmærksomhed kom alt for sent for min søn. Jeg har skrevet det her brev i håbet om, at det vil hjælpe andre forældre til at lade være med at gøre de samme fejltagelser. Hvis du føler, at vaccinationen har medført et problem, så lad være med at vaccinere igen!


[1] ACC betyder Accident Compensation Corporation, hvilket er en offentlig ulykkesforsikring (betalt af skatteborgerne), som ikke placerer ansvaret, men som dækker enhver ulykke overalt. Den har eksisteret i nogle år og har i vid udstrækning erstattet retten til at lægge sag an. I modsætning til Amerika, hvor et alvorligt vaccineskadet barn kan få en erstatning på over 1 million dollars, får forældre i New Zealand til sammenligning et ubetydeligt beløb hvis de overhovedet er så heldige at få deres barns sag anerkendt som en vaccineskade (Erwin Alber, IAS)