“Giv os i dag vore daglige bakterier”

Af Anne Braüner


Der har tidligere i dette blad været refereret undersøgelser, som viste, at det at være vaccineret kan have sammenhæng med risikoen for at udvikle allergi. (Nyhedsbrev nr. 2, aug.-sep. 1997 om mæslinger i Guinea-Bissau og Nyhedsbrev nr. 1, jan. 1998 om Calmette-vaccination).

Den artikel, jeg vil omtale i det følgende, omhandler sammenhængen mellem vaccinationer, bakterier og allergiske og autoimmune sygdomme (1). Den indleder:

“Moderne vaccinationer, frygten for bakterier og overdreven optagethed af hygiejne berøver immunsystemet det informationsinput, som det er afhængigt af. Herved opretholdes ikke den korrekte cytokin (2) balance og finindstilling af T-celle regulering. Dette kan føre til øget forekomst af allergier og autoimmune sygdomme. Hvis mennesker fortsætter med at berøve deres immunsystem det input, som evolutionen har tilpasset det, kan det blive nødvendigt at udtænke måder hvorpå dette kan erstattes kunstigt (3).”

Artiklen gennemgår herefter, hvordan menneskets medfødte immunsystem har visse grundlæggende kompetencer, men derudover er helt afhængigt af at lære af omgivelserne for at kunne fungere hensigtsmæssigt.


Allergiske sygdomme

Et af aspekterne af immunsystemet er dets evne til at undertrykke allergiske/overfølsomme reaktioner. Immunsystemet kan reagere på antigener som virus, bakterier eller andre substanser med overvejende Th1 respons eller Th2 respons (4). Th2-reaktioner “ligner” allergiske reaktioner, og et immunsystem er afhængigt af at have den rette balance mellem de to typer respons. Det optimale for immunsystemet er generelt, at Th1-typer er dominerende, idet de hæmmer Th2-reaktioner.

Visse bakterier - såkaldte mykobakterier, som f.eks. tuberkulose-bakterien - spiller øjensynligt en stor rolle for immunsystemets udvikling i denne forbindelse, idet de er Th1-inducerende. Mykobakterier findes bl.a. i store mængder i jord, dog er mængden varierende fra område til område og kan f.eks. ændres radikalt af simple ændringer i landbrugspraksis i et givet område. Selvom vi i den vestlige verden ikke lever sterilt, er vores kontakt med disse bakterier begrænset som følge af høj hygiejnisk standard.

Herudover er de fleste børne-vacciner i dag ifølge artiklen Th2-inducerende. De indeholder også adjuvanten (5) aluminium, som er en Th2-adjuvant.

Disse faktorer øger ifølge artiklen risikoen for at udvikle allergiske sygdomme. Mange farmaceutiske firmaer arbejder på at udvikle nye vacciner, der er Th1-inducerende. Og når sådanne vacciner er udviklet, vil vaccinationsprogrammerne være i bedre balance.


Autoimmune sygdomme

Det andet aspekt, forfatterne beskæftiger sig med, er autoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme er sygdomme, hvor immunsystemet fejlfortolker dele af sit eget væv (autoantigener) som fremmede og efterfølgende forsøger at bekæmpe dem. Af sådanne sygdomme kan nævnes diabetes, leddegigt og dissemineret sklerose. Evnen til at skelne egne celler fra fremmede er åbenbart ikke fuldt udviklet i det nyfødte barns immunsystem.

Præcist hvordan denne udvikling i løbet af opvæksten sker, er der øjensynligt ikke fuld enighed om blandt forskere, men det fremgår af artiklen, at et aspekt af denne læreproces er, at visse bakterier lærer systemet at skelne sine egne celler fra fremmede, inficerede celler eller tumorceller.

Forsøg har bl.a. vist, at sterile omgivelser hos rotter kan udvikle en autoimmun form for artritis (inflammation af led), og at denne tilstand kan ændres i bedre eller værre retning ved at tilføre deres tarmflora forskellige bakterier.

Det moderne menneskes immunsystem modtager ikke det input, det i løbet af evolutionen har vænnet sig til. Forfatterne nævner flere faktorer, som har ændret det moderne menneskes tarmflora:

• manglende amning,

• indtagelse af stærkt forarbejdede fødevarer,

• indtagelse af kunstige sødestoffer i stedet for sukker,

• antibiotika (6).

Disse faktorer sammen med Th2-inducerende vacciner som difteri, stivkrampe og kighostevacciner, har ændret det moderne menneskes immunsystem i en retning, som kan indebære øget risiko for at udvikle autoimmune sygdomme.


Konklusion

Forfatterne konkluderer bl.a.:

“…det vil nok være klogt at forsøge at sikre, at vacciner ikke blot beskytter mod infektioner, men faktisk erstatter dem som immunologiske stimuli” (7).


Kildehenvisninger og forklaringer:

1. Artiklen kan findes i tidsskriftet “Immunology Today”, vol. 19. no. 3, marts 1998 s. 113-116, og hedder “Give us this day our daily germs”.

2. Cytokiner er ikke-antistof proteiner, som udløses ved kontakt med specifikke antigener (antigener kaldes enhver substans, som er i stand til at fremkalde et specifikt immunrespons). Cytokiner danner ikke selv antistoffer, men er intercellulære formidlere i immunresponset. (iflg. Dorlands Medical Dictionary).

3. S. 113, min oversættelse.

4. Th står her for Thymus-helper. For nærmere detaljer henvises til artiklen.

5. Adjuvant er indenfor immunologi betegnelsen for et hjælpestof, der fungerer som “nonspecifik stimulus”, som optimerer immunresponset, altså øger vaccinens virkning.

6 S. 115.

7 S. 116, min oversættelse.